|
1
registreret
(1 usynlig),
32
gæster og
1458
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Måske Henrik Nordbrandt fandt sommeren…
Næsten
Det er næsten sommer
men også kun næsten.
Og når det er sagt
er sommeren næsten forbi.
*
Husker man sin første tur med skolen i maven, sin nye læderskoletaske, bøgerne og det spændende indhold i penalhuset, mødet med skolekammerater og lærer, skolegården og den første sommerferie med 2. klasse i vente:
Skolernes skole
Alene
Ordet
Skole
*
Hestene
Heste bør blive nede på jorden
så ddres trav får den til at dreje om sin egen akse
sådan som det ses på alle
de gamle cowboy- og indianerfilm, og ikke mindst
så nat kan blive til dag og dag igen til nat
kom jeg til at tænke
fordi jeg så en flok på fjorten-femten stykker flyve
belyst nedefra af februareftermiddagens
skarpe lys i den oversvømmede eng
hvor jeg stod i mine gennemblødte sko
og undrede mig over vinterens pludselige farvepragt
og at ingen af hestene havde vinger.
Når de alligevel kunne flyve, måtte de have lært det
af mig, for mig bekendt
er jeg den eneste, der kan dét.
Så måske
er jeg alligevel ikke helt så talentløs som vintermørket
næsten havde fået mig til at tro
da jeg selv næsten havde glemt at flyve
og hvordan
man også godt selv kan hjælpe
forårslyset lidt på vej.
- Henrik Nordbrandt, 3½D, 2012.
Villy Sørensens 55 Bagateller er vidunderlige, på én gang runder de levetiden af og kaster et sært lys over den, og står nu i hjem og fylder så lidt af hvad han huskede, tænkte og læste, men betyder meget:
En kort historie
Han hed Frederik og var fregnet, tit tog han chokolade op af
tasken og spiste den midt i timen og blev derfor kaldt cho-
kolademanden. Det var første klasse. Vi stod på række i den
lille gård, kirkeklokker ringede, chokolademanden stod bag
mig og sagde til sin sidemand: Nu ringer de til begravelse.
Jeg følte mig klogere: de ringede selvfølgelig solen op. Han
forsømte i nogen tid, så hørte vi at han var død. Han var den
første døde jeg kendte.
*
Ukendt soldat 1-2
1
Underligt at blive kendt som den ukendte soldat
jeg ville gerne være blevet kendt
have fået et navn
høstet hæder i felten, fældet fjenden med ære
jeg så aldrig fjenden, hørte ham kun
jeg faldt for hans granat
ukendelig
derfor begravet og ophøjet som den ukendte soldat.
I det korte øjeblik så jeg hele mit korte liv
alle jeg kendte og som kendte mig
mig selv som lille dreng der legede soldat
og blev større og stor nok til rigtig soldat
det første kys, det sidste kys
jeg prøvede at fastholde det, hun prøvede at fastholde mig
men jeg forsvandt i mængden af ukendte soldater
søvngængere på flugt mellem syner i sneen
engle i hvide uniformer, lysende stolte, flyvende heste
jeg ledte efter mig selv og var kun en af de andre
et ligtog af ulevet liv.
I det korte blændende øjeblik
var det mig selv der blev sprængt
2
Jeg meldte mig frivilligt
fred er ikke det bedste
vi havde glemt at livet er kamp
at først kampen er liv
jeg ville lære mig selv at kende
føle alle følelser jeg ikke rigtig havde følt
jeg ville bruge alt hvad jeg havde i mig
og endnu ikke kendte
jeg kunne ikke kende mig selv i kampen
det var ikke mine følelser jeg følte
det var ikke mit liv jeg mistede
det var en ukendt soldats
*
mvh
Simon
|
|
|
|
