0
registrerede
35
gæster og
1484
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej til dig i natten
Edgar Allan Poe, hold da helt op ... det er poesi når det er bedst :)) Jeg vil nu alligevel fortsætte med mere lugt af sne på trods af, at den første sommermåned nærmer sig med hastige skridt.
Min hvide bog havde forputtet sig og har været ude af mine hænder alt for længe, så nu gør den sig godt med et glædeligt come back :)))
Reflektion over is og sne Lugten af sne er god, sneen lyver ikke, den er der, når den er der, som snestorm eller et kor af snefnug i luften, er ikke som skiltet på butiksdøren: Kommer snart igen. Sneen ligger som hilsen fra en fjern himmel, så langt næsen indsnuser den, blodet oplyses af sneen, den ene tanke griber den næste, uden at en sløjfe bindes. Går oprejst gennem sneen i isnende kulde, støvlerne gnaver hul på hælen, solen får krystallerne til at lyse, en blå tone skærer sig frem i det hvide, der selv i mørket forsøger at illuminere landskabet. Støvlerne synker ned i sneen for hvert skridt som om fast grund mangler. Tænker på isbjørne på jagt efter føde, på meldinger om, at isbjørnehanner er begyndt at parre sig med brune bjørne, fordi de instinktivt fornemmer, at isen er ved at smelte, og kun hunner kan lære unger at overleve. Vinteren har skrevet sneen af sig, det er ikke kun sletteknappen, der har fjernet den med ét klik, den faldt kun få dage i år, dækkede lige akkurat jorden og hjertet. Det var bare hjernen, der formede den af én stavelse, mig, der drømte den, drømte, at jeg gik i sne og frost, i det grænseløse, mat og lykkelig, bange for, at sneen havde forladt verden efter at have læst om smeltet is på havet, om at isbjørne, strandet på land, skal overleve på kropsfedt fra jagten i foråret, og nu lade sig nøje med fugleæg og bær. Tænker på isbjørne, der jager sæler og fisk, tænker på sne som dråber, is som dråber, isen på polerne smelter langsomt, jeg lærer at trække vejret i brændende hede, vand strømmer.
Forsommerhilsner i sne RoseMarie
|
|
|
|