1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
P.s.:
Apropos Halfdan, her et fra hans samling Hemmeligt forår (1955)…
Hemmeligt forår
Der lever et hemmeligt forår i mørket omkring os. Det synger af sol under sne. Og i stilheden gror en blomst der er hvid som det kølige lys over havet og grøn som forventningens sang i et lykkeligt ord.
Det drømmer sig frem under snefog og stigende stjærner. En hemmelig undren er med i hvert spirende tegn. Og aftenen bøjer sig tæt over sneklædte bakker som klær sig i grønt for at påkalde solskin og regn.
Vi kender en sødme i blæsten som vandrer på vejen og rejser portaler af støv over kommende vækst. En morgen vil lærkerne åbne den lukkede himmel og regndråber skrive i sand deres levende tekst.
Vi aner det uden at se. Og vi setr det når natten har lagt sine rolige linjer i marker og træer. Og det er lyksalighed nok til årtusinders drømme, at våge med hjærterne tømt for uroligt begær.
*
Og fra Regnens harpe (1990), med Ib Spang Olsens tegninger som helt tar pusten fra én…
ERIN
Min grønne dag har rødder i tusind års muld. Min vugge går på gænger af evige stjerner. Blæsten leger med frøkorn fra svundne tider og lægger dem for min fod. En sol af guld danser bag mine bjerge. Men altid red skyernes lette skygger på mine høje. Og der er altid sten nok til øde veje og altid plads nok til drøm og tungsindighed.
- Halfdan Rasmussen.
Der er en Erling Vik i Halfdans poesi, som nåede til strukturer efter bade i detaljer, sådan opleves virkeligheden, og det var disse, billederne fra drømmekælderen, der som stjerner stod én i øjnene.
mvh Simon
|
|
|
|