|
1
registreret Arne Thomsen
84
gæster og
1064
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej Simon
Når du siger Halfdan så vil jeg gribe den, fortsætte og begynde med ham :))
Noget om helte
Livet er en morgengave.
Sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have.
Der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken
som et fjernt bevinget frø,
for en lærke tænker hverken
på at kæmpe eller dø.
Her er fredeligt og stille.
Her er ingen larm og støj.
Jeg har sået kruspersille
og et brev med pure løg.
Lad al verden slå for panden
og bekæmpe spe med spot.
Jeg vil enes med hinanden
og mig selv og ha' det godt.
Samson gik og styrted templer.
Peter Freuchen knak sit ben.
Ak, mod disse to eksempler
er min dåd en sølle en.
Jeg har aldrig dræbt filistre
eller kæmpet med en haj.
Og når stærke mænd bli'r bistre,
syn's jeg, det er synd for mig.
Der er nok, som går og sysler
med at sprænge kloden væk.
Jeg vil ikke ha' skærmydsler
og kanoner bag min hæk.
Mens de andre går og sveder
for at gi' hinanden lak,
vil jeg pusle med rødbeder,
selleri og pastinak.
Jeg vil ikke slås med bisser.
Jeg vil så og ikke slå.
Selv de rødeste radiser
kan man roligt lide på.
Der er nok af danske helte,
som er danske hele da'n
og går rundt og spænder bælte,
mens de råber: fy for fa'n!
Tiden går og tiden hverver
store mænd til mandig dåd.
Jeg, reserven blandt reserver,
bryder ofte ud i gråd.
Jeg får nerver og migræne,
blot jeg skær mig på en dolk
og vil hel're slå min plæne
end slå løs på pæne folk.
Livet er en dejlig gave.
Jorden er en herlig jord.
Der er øller i min mave.
Der står krokus på mit bord.
Når reserverne skal stille
for at splitte kloden ad,
skriver jeg med kruspersille
verdens mindste heltekvad.
***
Noget om kraft
Med store undrende øjne går jeg,
hvor anemonerne lyser hvidt.
Og midt i forårets lysvæld står jeg
og ser mod himlen og spørger blidt:
Hvem opfandt lærken og nattergalen?
Hvem satte knopper på birk og bøg?
Og hvem bestemte, at netop svalen
sku være svale og gøgen gøg?
Hvad er det dog for en slags reflekser
der kalder pindsvin og tudse frem?
Og hvem er det, der går rundt og hekser
i Hornbæk, Tarm og Jerusalem?
Thi alle steder er samme under
og samme kraft, som gør sjælen stum.
Og alle vegne går folk og grunder
på livets dybe mysterium.
Men ingen svarer fra skjulte egne
og gir os grundig og god besked,
så jeg må svare på andres vegne
og formulere, hvad ingen ved:
Jeg tror, der ligger et barn dybt inde
i alle levende ting, der gror,
et barn, der er som en fuglevinge,
en lille gud, der er evigt stor.
Jeg tror, han danser i altings hjerte.
Jeg tror, han hviler i altings vækst.
Og alle underes under er det,
at han er ordløs og altings tekst.
Han er i spurvenes sang i hækken,
i solsortfløjt og i hundeglam.
Og hvis du lytter til tudsens kvækken
og lammets brægen, så er det ham.
Han er i regn og hvor støv må tørste.
I vandets rislen. I træets saft.
I alt det mindste. I alt det største:
Den mindste enhed. Den største kraft.
Hør, blæsten synger din sang, veninde!
Se, træet blomstrer på barnets bud!
Jeg tror, der lever et barn dybt inde,
en kraft, som aldrig kan drives ud.
***
Noget farligt
Der er så meget
Man ikke må
Og der er meget
At passe på.
Et blødkogt æg om dagen
Er gift som bare fa’en
Fordi der er noget farligt indeni.
Drik aldrig sødmælk
Du bli’r til kalk
Kom smør på brødet
og ring til Falck!
En enkelt kaffetår
Kan koste dig år
Fordi der er noget farligt indeni.
Altså lige fra morgenmad’n
Så er du ude i ballad’n.
Du har brugt sukker
Du har rørt rundt.
Og du har nydt det
Et svinsk sekund.
Din marmelademad
Den gjorde dig glad
Fordi du ved den er farlig indeni.
Der er så meget man ikke må
Og frokostbordet
Skal man la’ stå.
Et stykke steg med svær
Gi’r overlagte tæ’er
Fordi der er noget farligt indeni.
Ja – det er grufuldt
Og noget skidt.
At drikke øl til
Og akvavit.
Hold dig fra røget ål
La’ væ’r at sige ”skål”
Fordi der er noget farligt indeni.
Næ hold fast ved livets glød
Og hold dig væk fra wienerbrød!
Likør til kaffen
Gi’r dig et knæk.
Næ tag en cognac
Og hæld den væk!
Et stykke fyldt konfekt
Kan gøre dig defekt
Fordi det ka’ væ’r farligt indeni.
Der er så meget
Man ikke må.
Og der er meget
At passe på.
Se bort fra middagsmaden
Beslut dig til at hade den
Fordi der er noget farligt indeni.
La’ væ’r at ryge.
La’ væ’r at drik.
Løb lange ture,
Gør gymnastik.
Og hvis din mand bli’r hed
Lad væ’r at læg dig ned
Fordi der er noget farligt indeni.
Hold dig godt
Lad væ’r med noget
Det er den eneste rigtige måde
Husk alt er farligt
Pas på dig selv
Og følg parolen:
Ked dig ihjel.
Jeg er en svag natur
Mig ka’ de ikke lure
Fordi jeg vil være farlig indeni
Ja, og sådan fortsætter og begynder dagen med både smil og alvor i et øjeblik en søndagsmorgen sidst i marts.
Dejlig søndag til dig
RoseMarie
P.s.
Tak for inspirationen til at lytte og tænke tanker på Kierkegaardsk. Netop disse YouTube klip lytter jeg af og til bare for at mærke livsenergien, -kraften og passionen og den viden og indsigt, der ligger til grund. Bare Møllehaves stemme og engagement får mig til at mærke en meget stor taknemmelighed over, at der findes mennesker, hvis stemme, vid og humor tænder både lys og smil i mit hjerte. Jeg kan både le, lære og leve i hans formidling.
|
|
|
|
