1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Tikka.
Du skriver:
Jeg tror ikke på konstruktionen treenighedslæren. I mit bibel univers er der kun én gud … faderen … ikke noget med 3 i én gud. Det bringer jo tankerne hen på de to religioner, hvor det er sådan: Jødedom og islam. Er der en af dem, du kan "bruge"? Moses ved den brændende tornebusk - Muhammed i grotten med Gabriel?
Du skriver også:
Fra fødsel manipuleres man til at indgå i det fællesskab man fødes ind i gennem opdragelsen. Senere kan man opdrage/manipulere sig selv i den retning man ønsker, hvis man kan/vil befri sig fra indoktrineringen om "hvem man er." Det kan ske på flere planer og i "små bidder" alt efter hvilke behov/idealer man har, og hvilke samfund/sammenhænge man lever i. Jo, ingen kan vist være uenig med dig i, at man præges af det miljø, man fødes ind i, og jeg er da enig med dig i, at man, når man vokser op, kan frigøre sig og selv vælge - på en stadigt bredere "palet" af muligheder og perspektiver, men meget få - om nogen - får jo den fuldkomne barndom, og de psykiske skader, det ikke lykkes forældre og omgivelser at undgå, kan ubevidst sidde i sindet resten af livet - og forhindre, at man bliver dét "fuldkomne menneske", man har anlæg for at blive.
Jeg skrev, at rationel tænkning ikke kan forklare os dét, som Rumi kalder "sandhedens mirakel" - dét at verden/universet eksisterer, og du svarede:
Jo heller ikke nødvendigt, da det kan konstateres vi er. Mit svar: Javel, men er det et ufatteligt mirakel - eller er det en selvfølge?
Og når du skriver - om "overskud til at glæde dig over altings eksistens":
Mit overskud kender du ikke noget til. Ej heller om jeg glæder mig over altings eksistens, en formulering som jeg opfatter som vrøvl, da jeg mener man ikke kan kende altings eksistens. Jeg glæder mig over livet, men det handler vel om at overleve, både i den ydre og indre verden man lever i for at kunne glædes og før man kan undres. så hæfter jeg mig ved dine ord:
- men det handler vel om at overleve, både i den ydre og indre verden man lever i for at kunne glædes og før man kan undres. og jeg tænker på, om du antyder, at du er i livsfare eller har andre større trusler - og hvis ikke, hvad det så er, der ligger i ordet "overleve".
Endelig, når du skriver, som du gør, om "et dødt billedes magi", så ser jeg, at jeg ikke har udtrykt mig godt nok, for det er for mig "magi", når jeg meditativt og intuitivt oplever kristendommens "kød" og "ånd" fra den ikon, der især påvirker mig - næsten hver gang, jeg har overskud og ro til helt åbent at møde den
M.v.h. Arne
|
|
|
|