|
1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Guds Ord
|
Sjovt at se hvordan du klynger dig til at Gud er energi og livet er energi og mennesket er energi.
Panteismen længe leve.
Tydeligt at du Tikka nærmest hypnotiserer dig selv gennem at gentage at alt er energi, ihvertfald Gud, livet og mennesket. Som om du er bange for at denne erkendelse skal blive væk for dig, hvorfor erklæringen skal dogmatiseres og hamres fast i gentagelser.
Spørg dig selv om hvor meget klogere du og vi andre bliver af at få smidt i hovedet at Gud (hvilken Gud må vi spørge) er energi og at livet er energi og mennesket er energi.
Næste gang du møder et menneske der sørger så fortæl vedkommende at sorgen blot er energi. Næste gang du oplever kærlighed så fortæl dig selv det blot er energi.
Selvfølgelig er energetisk vitalitet, overskud og opløftethed, glæde, der oftest har fysisk sæde omkring hjertet en rar fornemmelse at mærke og bemærke sig er tilstede. Det er jo tegn på at mennesket er frisk, og har overskud til at være i bevægelse, til at handle.
Men menneskets liv er fyldt med kvalitative værdier, fyldt med minder og længsler, drømme og vi higer efter mening og forståelse og efter at blive fundet, anerkendt og genkendt, som vice versa at vi vil anerkende og elske andre som vi ser dem være i deres personhed og individualitet.
Du består næppe nogen eksamen ved at påstå mennesket er energi, hverken sensor eller din lærer falder bagover, men afventer at du får dig taget sammen til at sige noget meningsfyldt klogt man må gå ud fra pensum og lektierne har været fyldt med om hvordan vi skal forstå mennesket.
Hvor langt synes du selv du er nået ved at påstå mennesket er energi? Forsøger du som i New Age traditionen at lege atomfysiker?
Mennesket har behov og drifter, vi er emotionelt intentionalt motiveret efter at lykkes med vore mål. Vi lever i en kompliceret verden hvor vi må trække på stor viden og klogskab flere gange om dagen. Ja det giver overhovedet ingen dyb mening at påstå mennesket er energi. Tænk også at mennesket søger mening og forståelse, at finde og udarbejde en rød tråd, god meningsfyldt sammenhængende brugbar hukommelse gennem dets livsforløb.
Lad os sige et menneske mangler energi, føler sig energi forladt. Hvad kigger vi så på? Jo vores følelser og emotioner, motivation og frustration, måske sorg og forehavende der ikke er lykkedes os her i livet. Vi kigger på had, vrede og kærlighed, som seksualitet. Alt dette gør vi for at finde mod og energi = god motivation igen.
Det er mange år siden at det farveløse og kvalitetsløse og upersonlige begreb energi mistede min interesse som det store orakel svar og forklaring på alt. Alt er energi og ja Einstein`s formel: E=mc2 understøtter den ikke vores antagelse.
Pludselig opdager jeg at denne måde at betragte verden på var lig med en begyndende åndsformørkelse, og manglende sans for vores intentionale ansigtelighed personhed og udseende og udstråling. Det var en abstrakt intetsigende glædesløshed og farveløshed eller kvalitetsløshed der gjorde at vi mistede vores liv i ansigtet, gennem dette at turde se et andet menneske i øjnene samtidigt med at vi var følelsesmæssigt tilstede.
Fra da af vidste jeg at diskursen om Gud aldrig måtte foregå under personplanet, vores personhed og ansigtelighed, billedlighed, derude foran i front. Vi må ikke føre hinanden bag lyset, bag og udenom vores ansigt.
Vi ser dette foregå mellem spædbarnet og moderen straks fra begyndelsen af livet og sådan skulle det gerne i forbindelse kærlighed forsætte livet ud.
Kristendommen af alle religioner fanger dette forhold, jeg her har redegjort for, på ypperste vis, sublim vis.
|
|
|
|
