0
registrerede
31
gæster og
1527
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Arne
Undskyld ventetiden!
Denne tråd har givet mig en overraskelse angående Bibelens historiske og ordrette pålidelighed - ikke hermed benægtet, at myter kan indeholde store og væsentlige værdier.
Tak for dét!
Håber stadig på svar fra dig
Jeg skrev: Nu vi snakker om forskellige forståelser af biblen, så har jeg opdaget, at der virkelig er mange forskellige forståelser - både blandt lægmænd og akademikere - også selv om de alle måtte kalde sig kristne.
Jeg blev overordentlig glad, da jeg opdagede, at jeg ikke stod alene med min egen forståelse, og at den faktisk diskuteres på akademisk niveau og nu også understøttes af et nyt syn på Paulus, der ligeledes diskuteres på akademisk niveau! Jeg har jo blot fulgt en "naturlig" læsning af biblen, men ser nu, at den også er grebet på universiteterne.
- Og det vil du gerne have svar på.
Først vil jeg sige, at grunden til, at jeg har været længe om at svare, er, at jeg er blevet "rystet i mine formodninger". Jeg er faktisk blevet rystet derhen, hvor jeg i højere og højere grad tager Det Nye Testamente for pålydende. Og det er faktisk på baggrund af min læsning af historikerne med dette - Det Nye Testamente - som deres speciale.
Når du f.eks. skriver:
Hvis vi sætter, at Bjergprædikenen faktisk har fundet sted, hvor meget kan et øjenvidne så - mere end 10 år senere - huske af ordene fra Jesus - præcist?
- Så vil jeg sige, at selv om historikerne er uenige, vil selv mange ikke-kristne historikere mene, at man i væsentlig grad kan bruge Det Nye Testamente som kilde for, hvad Jesus lærte fra sig.
Historikerne har jo deres metoder. Og de rækker længere end: "Hvordan skal man kunne stole på noget, der først er skrevet ned ét eller flere årtier senere."
---
Med hensyn til "min egen forståelse som også diskuteres på akademisk niveau", så tænkte jeg på to ting:
1) The moral influence theory. 2) The new perspective on Paul.
Kort fortalt så lægger the moral influence theory - vist nok også kaldet "The Examplar theory" - vægt på Jesu moralske lære, hvis forsøg på efterlevelse gør kristendommen så meget mere nærværende i menneskers liv. The new perspective on Paul undersøtter dette for så vidt, at den ikke opfatter Pauls forkastelse af loven som manglende anerkendelse af "at gøre godt mod andre". Loven som Paul forkaster er nemlig ikke den lov, som Jesus fuldkommede (jf. bjergprædikenen). Paul forkaster derimod den jødiske lov, som sætter et skel mellem jøderne og ikke-jøderne. Pauls mission var jo at sprede kristendommen til hedningerne. Det, Paul forkaster, er derfor ikke "at gøre godt og handle kærligt og elske med uselvisk kærlighed" - tværtimod formaner han til det (hvilket er let at læse sig til)! - men han forkaster omskærelse, rituel rensning, madlove, sabat, fordi jøderne brugte det til at "spille Guds udvalgte folk" og sætte grænser mellem sig selv og andre.
Men hvor er jeg nu? Tja, nu er jeg faktisk ved at være der, hvor jeg til Tikka alligevel kan sige: Jeg er faktisk åben for troen på opstandelsen.
Grunden til, at jeg hele tiden vender tilbage til Jesus, er nok de ord, der tilskrives ham. Jeg føler, at hans ord kun kan komme fra og udtrykke "Det Fuldkomne".
Kærlig hilsen Thomas
|
|
|
|