|
0
registrerede
143
gæster og
1441
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Go'aften Simon
Åh ja da, Tranströmer. Ord, musik og ordmusik ... og så Nobelprisen i levende live. Det er da kun til at juble over :)))
Selma nåede det jo altså også i levende live. Inger Christensen gjorde det ikke, heller ikke Astrid Lindgren og mange af de andre, som var helt på linje.
Tranströmer rører også mig helt inderst inde. Jeg har altid set og mærket hans digte som en mandlig pendant til Inger Christensen. Hendes requiem bli'r levende igen i hans præludium, og deraf bliver også faldskærmen et fælles delings- og øjepunkt.
Hans ... fra "Præludium"
"Opvågningen er et faldskærmsspring fra drømmen".
Hendes ... fra "Brev i april"
foldet ud som en faldskærm
af silke og stilhed,
en vifte af skiftet belysning
Smerten, skæbnen og et liv på trods har han dog helt tilfælles med Selma Lagerlöf. Ordene bliver både hans og hendes vej igennem smerten og afmægtigheden i livet, hvor det også bli'r til den konkrete overlevelse og overlevering til liv og genkendelse hos andre mennesker. Her bli'r ordene først virkelige og levende, flyvende og svævende, for så at lande på jorden midt i menneskelandet.
Med en udfoldet faldskærm
RoseMarie
|
|
|
|
