|
1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Thomas,,
du skriver:
Og jeg lagde mærke til, at de erklærede indremissionske protestanter stejlede (diskussionsmæssigt) over kravet om at handle på Jesus bud.
Thomas du tror ikke også at det har noget at gøre med din måde at præsentere problemstillingen på????
Og din manglende evne til at ville eller kunne (og ingen er jo forpligtiget ud over evnerne deres) forstå hvad det principielt er de kristne finder de har deres store styrke omkring; retfærdiggørelsen af tro og ikke igennem gerninger. Styrken er jo at vi ikke kan undvære Gud eller den Hellige Guds Ånds virkekraft i vores liv, vi kan ikke uden og det anerkender vi. Således finder vi ikke noget forkert i budene (de etiske retningslinier eller principper) eller loven, men det er alene vores i Kristus væren, hvor vi har taget Gud, Sønnens dialogiske kommunikerende virkelighed og proces med Gud og den Hellige Guds Ånds virkekraft med ind at vi finder og får vores retfærdighed, at vi Helliges og går frem i "fromhed". Ja det er for en stor dels vedkommende Guds værk og ikke vores eget værk, det er for største dels vedkommende Guds værk med os mennesker. Frugter af at vi står i rapport, i proces med Gud, at vi har taget Gud, som vi har lært at kende gennem begivenheden Kristus, med ind over vores liv, vores hverdag.
Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus. 2 Kor 5, 17 - 18.
Troen er som et guddommeligt værk i os (nåden), som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting. Fra Luther's fortale til Romerbrevet.
mange kærlige hilsner HansKrist
PS:
for min skyld kan vi godt slippe emnet/spørgsmålet (det meget spændende teologiske spørgsmål, "retfærdiggørelsen vores" af tro alene eller gennem et kæmpe overskud som findes ;) udenom vores fornuft)
eller måske det dukker op igen igen, på vores vej sammen her på debatten
|
|
|
|
