1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Guds Ord
|
Tikka: Mit bud kommer her.
Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.
Betyder vel ... at tager man guds gode åg på sig som Jesus og følger ham, bliver man trøstet i håbet, da han ifølge skrifterne er Messias.
"Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let." Mattæus 11:28-30
Thomas: Du præsenterer endnu et Jesus-ord, og som de andre, du præsenterer, inspirerer det mig. Jeg opfatter det i tråd med min tolkning af den anden saligprisning. Nemlig, at det verdslige åg faktisk er tungt, selv om man/mange jæger det! Det er en befrielse at lægge det fra sig og i stedet følge Jesu krav om efterfølgelse.
Men med hensyn til den anden saligprisning: Hvad mener du, at de, der sørger, sørger over?
------------
SVAR: Denne verden er kun midlertidig … og mennesket lever under tid og tilfælde.
Sorgen og smerten /byrden er ikke ens for alle mennesker.
I min bibelforståelse … er der kun 2 herre man kan vælge at tjene i sit jordiske liv hvor alle udsættes for sorg og smerte, som jo følger med det at være menneske, fordi mennesket i Edens have fravalgte guds ledelse og selv ville bestemme …
Denne sorg/byrde kaldes kors i Mattæus 16:24-28 … (Den autoriserede danske folkekirke bibel)
Da sagde Jesus til sine disciple: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig.
Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?
For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger. Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Menneskesønnen komme i sit rige.« Fremhævningen er min
Så man fritages ikke fra livets sorger i dette liv ved at følge Jesus, men man har en hjælp og håb ved at vælge guds ledelse ved at tjene ham. Hjælp fordi man kan "kaste" sine byder på gud i bøn … og håb fordi man kan ser frem til en ny verden hvor retfærdighed skal bo.
Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.
Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne?
Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?
Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke.
Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?
I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette.
Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.
Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. Matt.6:24-34 Fremhævningen er min
Derfor sætter man sin lid til gud og tjener ham, trods livets hårdhed under satans midlertidige styre, vil gud sørge for at man får det man har brug for i det jordiske liv, og han giver håb gennem Jesu ord om det virkelig liv i guds kommende jordiske rige hvor retfærdighed skal bo og sorg og smerte ikke vil være mere.
Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:
Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.. Åbenbaringen 21:1-4 Fremhævningen er min.
¨¨¨¨
|
|
|
|