|
1
registreret
(1 usynlig),
32
gæster og
1458
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Jørgen, Arne og Tikka
Jørgen:
ja det efter min mening rigtig at med dåben bliver så at sige ens tidligere synder vasket væk og man starter på en frisk i forhold til Gud, men hvordan kan et lille barn gøre det ? det har jo ikke gjort noget forkert, det kan det jo ikke have gjort i sit korte liv så der kan jo ikke være noget at tilgive, og et lille barn kan jo ikke love at det altid vil følge Gud, og et voksen menneske kan jo ikke træde i dets sted og love noget på dets vegne.
Jeg tænker, at det, du her siger, er et godt argument for at holde fast i traditionen, som den var på Jesu egen tid ... nemlig at døbe folk når de er voksne og selv kan tage stilling.
Den kristne kirke af i dag er vel i høj grad noget institutionelt, ofte mere end det er tro.
------------
Arne:
At selv tidens teologer end ikke har kunnet afklare den første af saligprisningerne (for slet ikke at tale om Teodicéproblemet), det giver mig det indtryk, at Bibelen ikke er fuldt ud troværdig.
Man kan sikkert finde en masse grunde til, at biblen ikke er troværdig. Mit fokus er dog ikke biblen i sin helhed, men de Jesus-ord som vidner om den uselviske kærlighed. Disse ord inspirerer mit hjerte.
Og med hensyn til den uselviske kærlighed mener jeg faktisk, at de ord, som tilskrives Jesus, er unikke - jeg oplever i hvert fald en utrolig kraft i dem.
Jeg er dog åben for at høre ord fra andre skrifter, som også skulle have samme kraft. (Jeg kan godt lide buddhismen, f.eks.).
------------
Tikka:
Hmm ... Jeg tror hverken på kødets opstandelse eller at bevidstheden er evig.
Hvor mener du, denne din/vores bevidsthed arkiveres/lever efter et menneskes død, hvis ikke du tror på en åndelig verden?
Man kan vel godt tro på en åndelig verden, selv om man ikke tror på kødets opstandelse. Jeg mener kun, at jeg sagde, at jeg ikke tror på kødets opstandelse.
Men hvad er i så fald "en åndelig verden"?
Lad os tage en ateist som Sam Harris - kendt debattør, neurolog og filosof. Som han siger, så viser hjernescanninger, at der er en korrelation mellem hjerne og bevidsthed, men det er aldrig blevet bevist, at hjernen som sådan skaber bevidsthed. Hvorvidt bevidstheden overlever hjernens disintegration kræver således måske hverken en ny kødkrop/kødhjerne eller "en åndelig verden", hvad der så end menes med en sådan.
Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
Hmm ... ok ... så du er ikke en Jesu discipel/kristen?
Det diskvalificerer vel ikke et menneske fra at være en Jesu discipel, at man betragter ham som en, der taler med myndighed, uligt de skriftkloge.
Hvorfor plukker du Jesu ord ud som acceptable?...
For mig er de ikke bare acceptable. De er et stærkt ideal for et menneske, der ønsker at være fuldkomment. Ordene vækker en stærkere oplevelse i mig end f.eks. Paulus' ord. Faktisk vil jeg sige, at jeg aldrig har hørt noget lignende, som når jeg lytter til de ord, der tilskrives Jesus.
Jeg mener, du har et forklaringsproblem, når du mener, Jesu ord i det vi kalder missionsbefalingen, er et krav til kristne, hvis ikke du tror på kødets opstandelse.
Det er jo vel den opstandne Jesus ... ifølge skrifterne ... der befalede disciplene at gøre disciple. (?)
Mig bekendt er det en senere tilføjelse til biblen det ord, du tænker på. Og det er ikke kun den opstandne Jesus, der beder os lære budene til andre. Han siger det også i Bjergprædikenen:
Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.
Jeg mener også, der så vil være et problem med Jesus løfte: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende ... som talsmanden.
Faktisk sætter du derved guds ånd … den hellige ånd ... ud af spil og betvivler disse ord fra missionsbefalingen ... er det rigtigt forstået?
Jeg mener ikke, at der er en logisk sammenhæng mellem ikke at tro på kødets opstandelse og derved forkaste troen på Helligånden, da jeg ikke opfatter Helligånden som et væsen af kød og blod.
Jeg mener jo ... tror man ikke på Jesu død og opstandelse så er der ingen kristen tro.
Det siger Paulus jo også
Det er der nok mange, der er enige med dig i. Faktisk er der nok mange, der desværre sætter dogmet/bekendelsen til overbevisningen om kødets opstandelse højere end det at leve et uselvisk og kærligt liv. Det er dog ikke min oplevelse, at du er en af dem. Du fortæller jo ligeud, at du ikke tror på kødets opstandelse.
Men: Hvad kvalificerer et menneske til at være Jesu discipel? Jeg tror på, at det først og fremmest handler om at lade hans ord og bud forvandle vores sindelag, hjerte og handlinger. (Jeg håber ikke, du kvier dig ved ordet "hjerte" - jeg bruger det som typisk billedsprog).
Når jeg læser Jesu ord først og fremmest - frem for Paulus' ord f.eks. - så læser jeg ord og bud, der handler om at leve et uselvisk og kærligt liv, og at dette er den egentlige kvalifikation.
Men kvalificerer det mig? Nej, jeg er for egoistisk. Så jeg mener ikke, at jeg er kvalificeret - mine grunde er dog anderledes end dine.
Kærlig hilsen
Thomas
|
|
|
|
