Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM…
Snart er vi der, langsomt drejer grobunden mod farvetoner der får os til lykkeligt at snappe skovbundens duftsamlinger i os, en musik Tafdrup herunder oser af og som jeg inat fik færten af, som en ræv med snuden i vejret.
Efteråret er min tid, jeg tar den gerne på mig, og ejer så hvert år sammen med de andre en hel årstids særlige stemninger. Og der var anelser i luften inat: et efterårslandskab dalede ned på min sommerhud og gjorde mig blød!
Nuvel, du ved jo at jeg synes Pia Tafdrup er en nisse, i al fald er hendes dufte af sne ren nissemusik der gør grøden glad – derfor også endnu et Tafdryp, og et der ville få flere af de manglende til at smile som en flækket træsko:
EFTERÅR
Lugt af efterår, af kuldeskyer over himlen, lugt
af vildgæs, der i kiler trækker væk fra Nordens zone,
lugt af blades flaksen ned mod jorden, lugt af nødder,
lugt af æblers bump fra træers kroner,
lugt af korn og frø i laden, lugt af støv, af korn til foder,
udsæd, brød og malt, af havre, hvede, byg,
af rug, af græssets og af raspens frø, når luft
i tørringsanlæg blæses gennem høje dynger,
lugt af plovens vendte furer, lugt af blæst i håret, drengens
varme hårbund, når han stormer vidt omkring i skoven
og på marken med de andre drenge, indtil sveden springer,
og til skumringsmørket sniger frem fra alle sider,
lugt af rønnebær, at sene roser, lugt af snebær, gyldent løvfald,
af kastanjetræers blanke, brune frugter, lugt af løg
og græskar, kål og gulerod, af ny kartoffelhøst,
de sidste soltomater, førend frosten sætter ind,
lugt af tunge drueklaser, lugt af hyldebær og brombær,
lugt af modne pærer, figner, blommer, ferskner, lugt
af slynget honning, pludselige favntag i oktobersolens
lune stråler, lugt af nattehimlen med spor af stjerneskud,
lugt af svampe dybt i skovens mos, af krydret luft, af prægtig
skørhat, birk- og lærkerørhat, lugt af giftig fluesvamp,
af kantarel og karljohan besøgt af snegle og af os på jagt
med kniv og kurve, rustet med en endeløs tålmodighed,
lugt af sammenkrøllet løv, af tørre strå og vissent græs,
af kløvet brænde fra et væltet træ, og ved, når økseslag
får kilen til at flække kævlen, lugt af kogler, kvas
og brændestykker klar til frost og lange vinterdage,
lugt af regn og rusk, af træers blade, der nu klæber vådt
som gamle mænd til deres koner, lugt af græssets sure strå,
af halmens gennemblødte stakke, af kompost, af dyngvådt kvæg
på marken, lugte efter styrtregn, lugt af nyopfunden ro,
lugt af slagtet kvæg, af blod og frygt for ensomhed
og evig uro, stank af myrderier i en anden del af verden,
lugt af angst og fjerne krige, verdensrummets råhed
åndet ind med fugtig luft og langt fra håbefulde veer.
- Pia Tafdrup
Til slut en sen hilsen fra Bertolt, med denne lille bekendtgørelse (til grådigheden):
Ja, mine kære, nu er alt græs ædt
Og rundt om på kontinenterne rygtes det, at
livet ikke længere
Er værd at leve
Racerne er gamle, man kan ikke forvente mere
af dem
Den lille planet er flink og afgnavet
Det hele er allerede forbi, man snakkede bare
om det en tidlang
Vi er kun en sen lille slægt af øjenvidner
Og tiden kommer til at hedde:
Gummialderen.
Bertolt Brecht.
Bedste sommernissehilsner
Simon
|
|
