|
1
registreret
(1 usynlig),
32
gæster og
1458
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Her lidt alvorlig morskab fra to vilde hveder i Nr. 10/1945:
RANDBEMÆRKNING
til Halfdan Rasmussens digt om
»nyromantik« i Vild Hvede Nr. 8.
Vel ved vi, Tidens smag er groft forraaet;
men naar en Litterat som ekstra Pirring
serverer os en Snaps Begrebsforvirring
som denne – ja, saa er vel Grænsen naaet?
Lad gaa, at Halfdan ikke har forstaaet
og kun har Spareblus i Læselampen;
men er man saa uartig, brænder Tampen
paa gen Bagdel, før man selv har slaaet!
- Svend Sørensen.
og
BAGTALE
til en artig ung mand fra en uartig do.
Hr. Sørensen, som ikke ynder snapse
af andet bryg end fra Hr. Engbjergs kælder,
er blevet kæfereret og fortæller
mig arme mand, at tampen vil mig klapse.
Jeg stak en naal i Engbjergs hm! – finale.
Men Svend sprang op som var min naal en lanse.
Var naalen spids? Nuvel! Lad den da danse,
som følte stikket i sin egen hale!
Jeg er uartig! Jeg har sagt min mening!
og nu skal tampen brænde mine baller.
Slaa til, Hr. Sørensen! Hvert slag, der falder
vil hærde min bag – og din aands forstening!
Forraaet smag! Entartet – und so weiter.
Vi kender tonen og Hr. Goebbels stemme.
Vi er alene nu! Og vi maa glemme
hvert ord fra Goebbels propagandafejder!
Ny-romantik? Gaa væk! En hverdag taler
til os i dag. Og du maa ikke svigte!
Vi staar paa jorden nu. Og vi maa sigte
med naal og lanse mod de rette haler!
- Halfdan Rasmussen.
*
Og her en vild hvede der mener noget med kærligheden, fra Nr. 9 samme år:
TIL EN PUBERTETSHVALP I ET PRÆSTEGAARDSHJEM
Jeg skal lære din famlende mund
at kysse – og saare dig haardt.
Du skal lære at elske mig,
og lide, naar jeg gaar bort.
Det skal svide i hele din krop,
den dag da du ved jeg gaar.
Du skal lære at skrige efter de kys,
som brændte gennem dit haar.
Ny spirende ukendte ting
skal gi dine søgende hænder,
fylde dem med kejtet angst
for ting, som de ikke kender.
Du skal lære at elske mit bryst,
du skal lære at elske mit skød.
Jeg gir dig ikke stene
men bare levende brød.
Jeg gir dig ikke at elske
en Gud, der bare er død.
Jeg gir dig bare at elske
mit levende, levende skød.
Ikke døde ting
skal fylde dig med skrig,
men dine tomme hænder
den dag, da det er forbi.
Dine egne tomme hænder
skal savne det de fik lært.
Du skal jamre efter mit skød,
skrige paa det du fik kært. –
- Edle Nielsen.
Det var da stærk tobak ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
