0
registrerede
26
gæster og
183
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Jah, nu dvæler sommeren atter i os, selv nætterne strækker sig dvask oven på sådan en dag. Det blir også for meget for mig, hvis tid jo er efteråret. Dejligt bliver det selvfølgelig atter at bade, og nu at spise gode salater til kolde øller, men så alligevel: at samle tankerne i svale aftenstunder til kaffesnak og gløden fra sin cigaret, er nu noget af det bedste. Snart vil flyvende frøkener med lange snabler og de slimede ”infanterister” u/hus på ryggen jo også bidrage med deres bud på sommerens charme – heldige os! Jeg holder meget af indre bys forladthed i sommertiden, indtaget på trappestenen til min frisørs tyrkiske snapsekaffe, og her fornemmelsen der fangede Søren Ulrik Thomsen:
Alle mine venner og de, jeg elsker, er rejst Eller også er det mig. Ihvertfald: I gaderne er stilheden bredt ud, og der er en lyd i baggården.
*
Ned gennem 11
Det regner ned gennem 11 tåger tyk er disen der presser de hvinende ruder ind i mit rum – Og jeg. regnen slår råbende op mellem murene masterne, busserne vælter uden et suk ind under tågen.
*
Hvis mørket en dag var brugt op måtte det genopføres som en fornem villa med utilnærmelige tårnværelser hvori vi omsider kunne få lidt søvn
var vinteren en martsdag for altid forbi skulle alverdens kulde huses i vores egen forfrosne sjæl
blev stilheden ridset som en gammel lp måtte dens uhørte opus nul komponeres fra grunden igen og igen
og blev der slået en streg over døden måtte alle der var færdige med livet bæres bort i de hemmelige tunneler under den mørklagte villa
- Søren Ulrik Thomsen.
mvh Simon
|
|
|
|