0
registrerede
35
gæster og
1484
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Her lidt Ivan Malinovski, Tjekhovs lyriske lillebror og kun lidt forskellig fra damen i de rungstedske bassiner, der måske ikke ville ha’ skrevet ordene:
livet er ikke til eller poesien eller kærligheden
over det hele og allerede nu én stor renlig død…
- men ganske afgjort disse:
hvem smiler ikke på alle sprog græder hikker nyser det er grammatik for begyndere.
De er fra samlingen Poetomatic i 1965 efter opholdet i de romerske bassiner, hvor livet under skyerne betragtes uroligt og smukt. Her et essay, eller som der står, et foredrag, tanker jeg forestiller mig også ragede godt ned i rødderne hos poeter som Zweig, Heaney eller Tjekhov, der alle på deres måde spejlede naturen og uddybede forståelser af særlige livsforløb, til tider iført fjer over trætoppe eller i mindelser om et træs marvagtige hud mod muskler:
LIVET I TRÆERNE (foredrag)
Hvorfor lærken springer ud før linden, linden før aspen og aspen før egen kan botanikeren forklare. Men bag hans forklaring er der et stort hul uden forklaringer, uden ekko og holdepunkter. Hvorfor vil granen være en gran og ikke et pæretræ? Hvorfor tjørnen netop en tjørn?
Gådefulde væsener os til behag! Vi ligger i deres skygge, mærker deres lugt; de står i vort liv som vi i deres. De der spædte egens egevæsen ved også at give fyrren dens navn quercus vidste mer end vi. Men endnu ved min datter:
,,træerne de vokser ligesom vi, de har grene som vi har arme og røder som vi har ben. Og bladene som sjæle som dør nor træet går ud. nor det er vindter, ligger træets sjæle døde for dets fod, men nor det er sommer lever de. Vi består af et liv og en sjæl og en kærlighed ikke anet”
At elske dem og frygte dem er tegn på menneskelighed, er ikke ufornuftigt. De vil mønsteret, et vi mangler. Hvad er det koglen har i sine hårde lommer? Lag for lag kan man skrælle løget uden at finde tulipanen; og valnøddens vilje er vidt forskellig fra agernets.
Lad os fastholde forskellen: aspen stram som spindelvævet eller lynet, birken kaster blødt med manken som en plag. Lugten af amygdalin og alkohol er ikke til at tage fejl af. Ellen er hverken renlig eller rørende, men hvilken bedrift: at være el! Jeg har boet under et æbletræ og befundet mig godt. Syrenen er stum som alle de andre, den er også et træ. Cellulosefabrikation, regnskove og tømmerpriser er jeg ikke kompetent til at udtale mig om. For øvrigt har savværket sidste ord.
Her en løbeseddel:
Tiden er for kort til ikke at nævne tingene ved deres rette navn. En uhørt luksus – selv velkendte begreber optræder i fremmede uniformer. Trésor, trandafir, trahison, trusser. Tyve små drenge, tre fede mænd. Død er alt for langt et ord til at tjene sit formål. Bækken standser og modsiger sig selv. Kun snigmorderne taler nu rent.
*
Og her til sidst nogle...
ENETALER regn
Et landskab levende af usynlige linjer En sky formørker din eftermiddag.
Hvem går derude? Hvem er det der ler I et fremmed rige af slåen og søvl?
Bag himlens store skøder samme lys Og du ved hvad den betyder
Denne hjertebanken som bæres til dig Over vidder tunge af salt, det er bådene
Strålen fra tagskægget finder sine kurve Æblet fylder sin form i regnen, roligt
Det er kun dig der mangler Uomstyrtelige billeder, urokkelige gentagelser
Glem det: nu lysner det Og denne lugt af kløver
Lærkerne stiger som sten De elskende har nået havet.
- Ivan Malinovski.
mvh & god soldag – i hvilken man breder sig..;) Simon
|
|
|
|