|
1
registreret
(1 usynlig),
14
gæster og
245
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM…
Her lidt herligheder fra en digter og filosof, som jeg holdt meget af, Villy Sørensen:
Mennesker er skønne
Mennesker er skønne
når de hviler i sig selv.
Nogle gør det aldrig,
mange gør det sjældent:
tiden tillader det ikke.
Derfor tar vi nerve- og sovepiller:
for at hvile i os selv.
Mennesker er skønne
når de er fyr og flamme.
Nogle er det aldrig,
mange er det sjældent:
tiden tillader det ikke.
Derfor drikker vi mere og mere:
for at tænde vores bål – og slukke det.
*
Lidelse
Uden lidelse, ingen indsigt.
Derfor søger de lidelse: for at nå til indsigt.
Det er ikke nødvendigt. Det er nok at søge indsigt:
så kommer lidelsen af sig selv.
Ikke fordi virkeligheden inderst inde er lidelse,
men fordi der er så lang vej ind
og vi har gjort hvad vi kunne
for at spærre den.
*
Sidst i september
Sundet er blankt og blåt.
Himlen er lysere blå med sarte hvide striber
løvet har alle andre farver end blåt og hvidt.
Sommeren er aldrig så klar som når den er forbi.
Det har sommeren til fælles med så meget andet.
Foran mig på stenbalustraden hopper en krage
hurtigere og hurtigere, jo nærmere jeg kommer med
langsommere og langsommere skridt, indtil den
stiller sig på tværs med forbløffet blik og gennemborende næb
og letter med et ærgerligt grynt.
Bølgerne lyder som stille munterhed.
Hvis dette var en drøm
var det en lykkedrøm.
Men så ville kragen sikkert have min størrelse
og jeg kragens.
*
Sadisme
Den enes nød kan godt gøre den anden helt blød.
Man kan få så ondt af dem der lider ondt
at det gør én godt
og man føler sig god.
Man kan gøre andre ondt for at få ondt af dem
for at føle for dem
for at føle
for at blive blødt op.
Meget ondskab er ulykkelig kærlighed
til det gode.
*
Ansvar
Undertiden går det bedre
når man kan holde sig selv til gode
at man ikke har det for godt.
Gode undskyldninger er gerne overflødige
dårlige undskyldninger kan man ikke få nok af.
Så længe man er lille, er det de andres ansvar.
NÃ¥r man er halvvoksen, er det de andres skyld.
At blive voksen er at tage ansvaret,
at tage skylden på sig, også for det man ikke har gjort.
At blive ved at give de andre skylden, er at blive infantil,
selv om de andre har skylden – og man selv har ret.
At have ansvar er at være under anklage:
de andres, sin egen.
Derfor kan man have brug for at holde sig selv til gode:
at man ikke har det for godt.
Det bliver et problem, når man både har ansvar
og »har det godt«, d.v.s. masser af goder
- og ingen undskyldninger.
*
Sensommervemod
Se, nu er farverne fyldige, mere erfarne,
lydene stille: fuglenes sang er brugt op
lugtene stærke og fulde af sensommervemod
Hjertet er tungt og pludselig blødt som en frugt.
*
Sensommertrøst
Det er stadig den skønne sommer
det ikke er blevet endnu.
- Villy Sørensen, Vejrdage, 1980
mvh
Simon
|
|
|
|
