|
0
registrerede
35
gæster og
1484
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej Simon
Fra november til december er vi kommet, fra efterår til vinter, fra løvtræer til nåletræer ... og nu skal de levende lys for alvor tændes, så lysstrejf kan spejle sig i de lysende øje blikke ...
Næsten ingen kan så smukt og rent udtrykke sig som Morten Nielsen. Om lyset i mørket og alle de lysstrejf, vi skylder os selv og hinanden at lukke ind ... og lukke ud igen. Lysstrejferpoeten har vist vej til stjernerne ***
Måske også for ham her ...
Længst står nu Ahorntræet gult;
hver Morgen Tåge, hele Dagen
et strejf af Kulde under Heden,
en underfundig kølig Fugt,
klam, bidende, når Mørket falder,
————
alt sært og luftigt, gennemglødet
af Afsked : Afsked uden Smærte,
balsamisk Frihed uden Vemod
og intet efter, ingen Planer -
Da hører jeg en Stæreflok,
et heftigt Sus af mange Vinde -
på én Gang står det gule Træ
opfyldt af Jubel——
— hør Træet synger,
Tunger af Ild, Struber af Ild,
Jordskælv af Lyd, en Salighed
så Luften flammer - Afsked, Afsked;
men Smærte er umulig her,
med dette vilde skrig i Øret
véd jeg, at Glæden overlever, —
———— Glæden
skal samles med al Fryd, som findes,
dér hvor Misundelserne blegner,
Skinsyge, Forskel, Nag forsvinder,
fordi enhver er med, - delagtig
i den udelelige fryd.
Det Sted er til; derfra er Livet.——
——————— lydløst
brænder fremdeles Ahorntræet,
så opfyldt af sin egen Stilhed,
af indre Sol, at Kronen svæver -
Fuldendthed, Klarhed, Ro før Stormen,
Novembermørket, Vinterhvilen -
et lifligt Solskin : uden Ophør
i mig og Træet, som jeg presser
min Pande mod, mens Mørket vokser
og Hjertet vokser, fuldt af Sol.
Thorkild Bjørnvig (fra "Stjærnen bag Gavlen" 1948)
... og tilbage i en dagbogsoptegnelse fra 1941 skrev han
: "Jeg har elsket, bare elsket Jorden og alle dens
væsner, jeg har stået stille med klart blik og udsendt mine
rødder, for at de kunne suge næring af den sorte
muld, og jeg har sendt mit eget blod ud som nærende
saft til Jordens vajende vækster og følt det som et kys på
min halvåbne mund, når jeg kærtegnede de grønne blade.
Jeg har ligget med øret mod Jordens gamle hjerte og
hørt det brusende blod og vidst, at jeg lige så godt kunne
være ulven som lammet. Jeg tænkte, at man aldrig
skulle tage parti for nogen - og her, med det store pulsslag
i øret, faldt fuldstændig ro over mig"
(fra "Jordens Hjerte. Erindringer 1938-46").
https://www.youtube.com/watch?v=W-YnyZG8fNU
... og ja, her beskrives tonernes essens og bevægelse af en moden herre med alle sine sanser i behold ... Den største bevægelse sker i den kropslige bevægelse, der næsten er usynlig for øjet ;))))))
https://www.youtube.com/watch?v=SfrPN8cAZvk
Aftenlyse ord og toner fra RoseMarie
|
|
|
|
