1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej igen, for et lille tit..
Ja, lad os få lidt mere fra Borum, med øjeblikke der lever sig ud i os, igenvokser til samme øjeblikke, der engang faldt til ro i sin trykte form:
Billedet
Her kommer din skygge her kommer min langsomt dækkes billedet af skygger
Her var en flod her var en bro og her var marker ned til floden
Fugleskrig her var den stærke sol
Gennemsigtige gennemlyste søvngængertrygge ind i hinanden
*
Satser om græs
Græsset kommer op af jorden som om der lå nogen begravet der ville nå os med sine sidste drømme . Fløjlsgræsbyen hvor de bærer deres støvhjerter på tynde stilke vajende . Ingen mennesker bor i det tynde endnu grønne græs de går forbi på vejen forbi . Fjernt under solen blæstens puls mon elskede: et græsstrå som jeg fløjter i . Efter snemørket en tot tørre græsstrå med en stædighed af kød og blod.
*
Glasbyen
Så vågner du så er det helt forsvundet du gik gennem en glasvæg og nu er du ude igen men inden i dig hvisker noget som også er dig selv: jeg forlader aldrig jeg bliver med mit legemes ulegemelighed inde i glasbyen bag glasvæggen
Gang på gang dagen igennem kommer det tilbage til dig som et jag af fortid: det er ikke mig i ser mit rigtige liv har jeg glemt på den anden side af en hvid linje af dagslys
Og om aftenen ber du for første gang i lang tid: nat som jeg tilhører lad alt være urørt på den anden side
Så lukker du øjnene og er ikke til
*
Madrigal
Foråret er kommet tilbage, men jeg er ikke den samme
Hun står derude i haven med sine hænder fulde af hvide og gule blomster
Men min uro hører ikke op
Tre-fire skyer svæver på den lysende himmel og fuglene styrter ned mod mig som pile
Ganske tæt ved mig står en stor syngende varme Foråret er kommet tilbage, fordi jeg ikke er den samme.
- Poul Borum, I Live, 1972.
mvh Simon
|
|
|
|