0
registrerede
6
gæster og
171
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Livets vej
|
Der eksisterer en dødens vej, og der eksisterer en livets vej. Naturen vandrer på dødens vej, Ånden vandrer på livets vej. Forsag naturen og lad jer åndeliggøre.
2.
Naturen vil hellere få og tage end at give. Og hans behov vokser, for hver gang hans verdslige rigdom øges. Penge, materielle goder, æresbevisninger fra mennesker, hæder og status og luksus på mange planer - dette mener naturen vil udfylde tomrummet i ham, men tomrummet bliver større. Han er som en mand, der forsøger at slukke tørsten ved bredden af en salt sø. Han drikker, men bliver tørstigere.
Ånden finder det saligere at give end at modtage. Hun tager intet, der ikke gives hende, og hun bruger kun af det, der tjener til hendes fornødenheder. Hun afskyr denne verdens rigdomme og søger de himmelske - godhed, uselviskhed, indsigt. Og hvad hun modtager af disse, ja, når disse blomstrer i hende, så betragter hun det ikke som sit eget værk. Alt, hvad der er godt, sandt og skønt, henfører hun i ydmyghed til Livet. Hun tømmer sig selv for sig selv for at gøre plads til Livet.
|
|
|
|