|
1
registreret Arne Thomsen
8
gæster og
184
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Neuro-Spiritualitet og Neuro-Theologi
|
- Man ska' ikke lægge mere idet end det ka' bære, men måske du ku' finde tilslutning hos NLP'erne, dvs. den troende del af dem, det er ik' utænkeligt.
Kender godt NLP'erne for år tilbage hvor jeg var hos Ole Vadum Dahl. Men jeg har valgt de såkaldte neuropsykoanalytiker, hvor vi herhjemme blandt andet har Susan Hart (international kapacitet på området), hun er blandt andet kendt for hendes neuroaffektive udviklingspsykologi.
Neuropsykoanalytiker jeg har stiftet bekendtskab med (studeret og studerer) ud over Susan Hart (Rikke Schwartz og Marianne Bentzen) er:
Winniecott; Bowlby; Stern, Daniel N.; Allan N. Schore; Peter Fonagy; Cozolino, L.J. (Cozolino er min dreng, fordi han sætter/vurderer Freud så højt som også Erich Kandel gør det)); Peter A Levine (væk Tigeren  ); Jens Hardy Sørensen; Lars Sørensen mfl. Og det jeg skrev om løb er inspireret af Andrew Newberg; Eugene d’Aquili og Vince Rause: "Why God Won't Go Away: Brain Science and the Biology of Belief".
Nå mest for lige at påpege den "skole", retning, jeg føler jeg hører hjemme i, hvor jeg kan se mig selv.
Man ska' ikke lægge mere idet end det ka' bære
nej jeg elsker fundamentet, det neurobiologiske fundament der ligger til grund for vores personlighed, bevidsthed, som vore erfaringer, såvel som vore ekstatiske oplevelser, vores erfaringer med de ekstatisk 'religiøse' transpersonlige mystiske forhold. Jeg mener at det personlige (fornuftige) og det transpersonlige (ekstatisk fornuftige eller religiøse) eksisterer på samme tid, er samtidige. Altså vi rummer begge dimensioner på samme tid, og det er som en elipse med 2 centrum'er, hvor vi dynamisk kreativt og frit occillerer mellem dem begge. Således bliver Gudsmystik ikke at vi skal give afkald på vores person-ego og bevidsthed (forhjernen med tænkning og klar bevidsthed), ja vi opløses altså ikke i noget 'guddommeligt', der er ingen One'ness tale om (som jeg ved NLP folkene fra Aalborg dyrker), vi mister eller taber ikke fornuften, vores klarhjernede forhjernethed i forbindelse de ekstatiske mystiske religiøse erfaringer (ekstatisk fornufts erfaringer) vi gør os fra tid til anden:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Om det skyldes at jeg vil (grundet Paulus; Schweitzer; Tillich) ha min forhjerne (tænkning (1)* og klar bevidsthed) aktivt involveret (modsat den gængse new age mystik, Jes Bertelsen mfl som vores egen michael og vore dages mindfulness bevægelser) at jeg ender op i denne occilleren mellem to poler, hvorfor jeg ikke har egoet som en fjende (som vor bevidsthed skyldende sproglighed og tænkning), da no loss of self finder sted, er jeg ikke helt klar over, eller om det bare skyldes at jeg er den mest ærlige af alle, eller jeg bare har en fandens god solid forhjerneaktivitet eller at jeg bare altid kommer på kant og i konflikt med andre, det aner jeg ikke lige.
(1)*:
Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life. Paul Tillich; Systematic Theology, bd 1, side 18.
Forskellen mellem mig og de andre i vore dages transcendental meditation, eller forsøg på at nå frem til en saliggørende og forløsende transcendens ligger helt sikkert i følgende forhold:
"Infra Lutheranum"; namely, the view that the finite is capable of the infinite (2)*, and consequently that in Christ there is a mutual indwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite was theologically affirmed, that nature mysticism was possible and real"".
(2)*:
denne form for Luthersk Kristusmystik (Kristologiske Antropologi) finder vi udtrykt hos Goethe; Hölderlin; Novalis; Eichendorff; Nietzsche, George og Rilke siger Tillich og jeg kan tilføje hos William Blake.
New age, vor tids spiritualitet, benægter det Infra Lutheranum princip. Og jeg kommer altid på kant (mildest talt op at skændes) med vor tids guru'er, om det er Jess Bertelsen bevægelsen; Andrew Cohen -Peter Bastian Evolutionær Enlightenment eller det er i mindfulness regi. Hvorfor jeg har valgt at gå min egen vej, nemlig den neuropsykoanalytiske.
for fanden da hønsemand STOP, kl er 11:28 og du er anholdt for trolde virksomhed, du ødelægger alle debatter og ingen seriøse debattører vil være her
vil indrømme et par afsnit er lidt meget uklart formuleret (som thomas sagde, HansKrist taler ikke så klart som bjørn, men han er så til gengæld mere original tænkende (men hulk hulk, hvad hjælper det hvis ingen forstår hvad jeg prøver at sige)
kort kan jeg sige at forskellen mellem mig og de andre er at jeg ikke søger opad i en sublimering (sublimerende transcendens), men jeg holder stædig på "the presence of the infinite in everything finite"; altså på at det er Gud Ånden, det ekstatiske, der antænder og rammer mig som jeg er i min eksistens. Altså jeg skal ikke besvære mig med at bevæge mig op, for alt jeg har brug for kommer til mig (nåden). Og dette er netop Karl Barth's definition af forskellen på gængs religion og kristendom, hvor i religion det er menneskerne der søger Gud, hvorimod det i kristendommen er Gud der ufortjent (uden anstrengelse (fx uden meditativ anstrengelse)) kommer til mennesket, til os. Hvorfor jeg er meget uanstrengt ved siden af de andre (dem jeg altid kommer på kant med).
|
|
|
|
