0
registrerede
35
gæster og
1484
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hohøj, siger jeg med Nis P.
... Hohøj her i mellemrummet af vinter og forår, hvor en ny dag og en ny uge er begyndt med solskin og en (ho)høj himmel ... og måske kan foråret kaldes frem med sang og hohøjhumør og flere af de gode ord af Nis P.
Sangene
Når solen slår hvirvler på ruden ved gry skal du synge din sang, - sangen om tingenes salighed - sangen om kvindernes dejlighed. - sangen om børnenes munterhed. Ved gry skal du synge din sang!
Thi sangene står ved dit leje - hver svirrende sang, blot du ser den, og siger med latter i stemmen: Så syng mig dog, kære - så syng mig!
Så syng mig dog, kære! - og gyng mig på bølger af tindrende glæde og bær mine ord på din jubel, som guderne længst har bestemt.
For Sang er mit navn - jeg er danser og danser på stiger af stemmer, - jeg gør, at du nådefuldt glemmer - og genkalder det, du har glemt.
Ja - Sang er mit navn, og jeg tripper ad alle de blanke tangenter, der fylder de grå manualer på orglet, som står i dit sind.
Og hulker dit hjerte i længsel - og snøres din strube af kummer - og hamrer din hjerne - og brummer af sorgenes sydende kval - husk - Sang er mit navn, og jeg lærte iblandt en betynget at smile og kom til den blindede famlen forklaret og rolig og sval -.
Når solen slår hvirvler på ruden ved gry skal du synge din sang, - sangen om tingenes salighed - sangen om kvindernes dejlighed. - sangen om børnenes munterhed. Ved gry skal du synge din sang!
Hohøjhilsner fra RoseMarie
|
|
|
|