|
0
registrerede
26
gæster og
161
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Kære Hans,
Tilføjelse til mit indlæg til dig:
Jeg skrev:
"Pluraliteten går derfor ikke tabt i "enhed" - ligesom den transcendente Gud ikke samtidig kan være immanent."
- Jeg mener selvfølgelig, at det transcendente også kan være immanent. Denne forståelse kan man nok intellektualisere over, men klarest - vil jeg mene - er den i meditativ fordybelse.
Altså:
I mit liv hjælper meditation mig faktisk til at kunne rumme, "spænde over" og integrere en pluralitet af perspektiver. Dette er en af meditationens goder, tror jeg. Uden meditation vil mennesket netop miste sig selv ... miste sig selv i urskoven af perspektiver ... eller klynge sig til ét frem for andre på en til tider neurotisk måde. Men ved at meditere og opnå indre ro - og rum - vil mennnesket kunne rumme diversiteten på en integreret måde.
Pluraliteten går derfor ikke tabt i "enhed", men går snarere op i en højere enhed - den transcendente Gud er immanent. "Den Transcendente" kan netop være immanent uden at forandres af sin "jordiske 'mangfoldigheds'klædning". Og pluraliten kan netop "gå op i en højere enhed", rummes og integreres "i sig selv", frem for at falde fra hinanden og fra alle uforenelige verdenshjørner kalde på neurotiske personligheder med et "vælg mig", "nej, vælg mig!".
Den meditative ro og den mystiske enhedsoplevelse er efter min mening ikke et fravalg af pluralitet, diversitet, eller for den sags skyld kreativitet og gejst - den er snarere en måde at integrere flere perspektiver, der nu ophører med at være "uforenelige", en måde at beholde sit centrum på i diversiteten, og en måde at kunne rumme og internt behandle både kreativitet og gejst.
Hans, jeg vil meget gerne diskutere det, der ligger dig dit hjerte nær. Og jeg tror, at dine kardinalpunkter kan integreres i den ramme, der har min egen interesse. Så hvis du oplever, at jeg "svarer hen i vejret" på det, du skriver, så har jeg muligvis misforstået dig. Jeg har IKKE villet provokere dig. Tværtimod tror og håber jeg på en frugtbar diskussion.
Fred,
Thomas
|
|
|
|
