0
registrerede
31
gæster og
1527
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Hej Thomas.
Du skriver bl.a.:
Hvad kunne det næste være? Det kunne f.eks. være en snak om denne "enhed" bag alt, Dette Ene - også i os selv. Her hævder Aldous Huxley i sin indledning til bogen fra 1945: Den evige Filosofi:
Men denne ene Virkeligheds natur er sådan, at den kun kan fattes direkte og umiddelbart af dem, der har valgt at opfylde visse betingelser, at lade sig opfylde af kærlighed, at være rene af hjertet og fattige i ånden. Hvordan kan det nu være? Vi ved det ikke. Det er blot en af de kendsgerninger vi må acceptere hvad enten vi kan lide det eller ej - hvor urimelige og usandsynlige de end kan forekomme os. Om "denne ene Virkelighed" skriver han allerførst, at den er:
Den metafysik, der erkender en guddommelig Virkelighed bag tingenes, livets og sjælens verden, den psykologi som finder noget i sjælen der er beslægtet, ja identisk med den guddommelige Virkelighed, den etik der som menneskets endelige mål sætter kendskabet til alt værendes iboende og transcendente årsag - dette begreb er universelt og evigt. Det er mindst to "kameler", der er ganske svære et "sluge", synes jeg. Og jeg måtte læse det sidste citat mere end én gang, før jeg begyndte at få en fornemmelse af, hvad manden egentlig mener.
Og at forlange at vi skal sætte os som mål at opnå kendskab til "alt værendes iboende og transcendente årsag", det er jo ikke just "at sigte for lavt"
(Transcendent iflg. DEN DANSKE ORDBOG: som overskrider eller ligger uden for visse grænser, især grænserne for menneskelig erfaring)
Så tillader han sig også at kalde denne Virkelighed guddommelig - og så ved vi jo godt, at alle ateister "løber skrigende bort" - hvis de ikke allerede for længst er "stået af" 
Alligevel synes jeg, at jeg - omend uklart - genkender min egen længsel efter "denne ene Virkeligheds natur".
Eksisterer den? Det ved jeg jo ikke. Men jeg synes, jeg aner den. Og mere kan jeg vel heller ikke forvente, når jeg ikke er "opfyldt af kærlighed, ren af hjertet og fattig i ånden" Men længslen har jeg da 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|