|
1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
|
Kære Michael.
Jeg vil gerne kommentere følgende, som du skriver:
2,45 En Brahman, der har vundet den rette Erkendelse, har ligesaa lidt gavn af alle Vedaer, som en Brønd paa et Sted, der er oversvømmet af Vand paa alle Sider. (Poul Tuxen)
2,45 Lige så megen nytte, der er ved en brønd, som er oversvømmet af vand på alle sider, lige så megen nytte er der ved alle vedaer for en vidende brahmin. (Bhagavadgita 2009)
Poul Tuxens oversættelse er lidt dunkel, men det bliver sat på plads i den nye 2009 udgave, som giver mening, hvor vedaerne (i vore dage al viden), bliver sammenlignet med en brønd.
Ganske vist er der vand i brønden, men hvad skal man bruge en brønd til, hvis man er omgivet af vand til alle sider? Dette er et meget godt udtryk for hvordan jeg opfatter erkendelsen.
Alle steder i den nye oversættelse er ordet erkendelse erstattet af ordet indsigt og derfor undrer det mig, at det ikke er tilfældet for dette vers, hvor der bruges ordet ''vidende''.
For mig er der stor forskel på ordene indsigt og viden og hvor ordet indsigt kan erstatte ordet erkendelse, mener jeg ikke, at ordet viden har den samme dimension.
Det er naturligvis kun en petitesse, at verset om brønden er nr. 46 i anden recitation og ikke nr. 45. Den måde, som du forstår verset på, er helt sammenfaldende med min. I øvrigt er verset også omtalt i essayet på side 52-53.
Med hensyn til at bruge ordet ’indsigt’ i stedet for ’vidende’ kan jeg godt forstå, at du undrer dig. Men grunden til at vi skriver ’en vidende brahmin’, er, at vi i sanskritteksten ikke står med et navneord, der kunne oversættes som ’indsigt’. Vi har derimod at gøre med et udsagnsord, der er skrevet i den lange tillægsform. Skulle vi have været konsekvente, kunne vi have skrevet ’en indseende brahmin’, men det fandt vi klodset. Derfor blev det til ’en vidende brahmin’.
Vi har jo – som vi skriver i forordet – bestræbt os på at oversætte så tekstnært som vel muligt, men da et oldtidssprog som sanskrit kan være flertydigt, har der i vid udstrækning været tale om valg mellem flere rimelige muligheder. Radhakrishnan løser problemet ved hjælp af en bisætning, og det kunne vi også have gjort. I så fald skulle der stå ’en brahmin, som indser’.
2,69 Naar det er nat for alle Væsener, saa vaager den, der behersker sit jeg; naar alle Væsener vaager, saa er det Nat for den Vise, der erkender. (Poul Tuxen)
2,69 Det, der er nat for alle levende væsener, er det, hvori den selvbeherskede er vågen. Og det, hvori alle levende væsener er vågne, det er nat for vismanden, der ser klart. (Bhagavadgita 2009)
Her er jeg glad for din tilkendegivelse af, at verset i vor formulering giver 100% mening. Samtidig skal jeg tilføje, at versets betydning er temmelig kraftigt omdiskuteret blandt indologer, og der er her tale om et tilfælde, hvor vi brugte mere end en klokketime på at blive enige om et enkelt vers.
2,40 Her gives der intet mislykket Forsøg eller Tilbagefald; selv en ringe Del af denne Lære kan frelse fra stor Fare. (Poul Tuxen)
2,40 Her går ingen bestræbelse tabt og tilbageskridt findes ikke. Selv en smule af denne retfærd (15) beskytter mod megen frygt.
(15) dvs. dharma. (Bhagavadgita 2009)
Umiddelbart synes der intet at være i vejen for bruge ordene retfærd og frygt, men at forklare retfærd med ordet ’’dharma’’ mener jeg er utilstrækkeligt, medmindre man har en udvidet opfattelse af begrebet.
Det er den udvidede opfattelse af ’dharma’, der ligger til grund, og dette går som en rød tråd igennem hele Gita’en. Derfor blev der allerede til første vers i første recitation knyttet en omfangsrig note til ’den hellige pligts slette’ (sanskrit: dharmaksetra). Derfor vil jeg anbefale, at man læser fodnoterne med fra en ende af. I øvrigt har Arne Thomsen givet udtryk for, at han finder fodnoterne nyttige for læsningen.
2,52 Naar din Tanke er naaet ud over Forblindelsens Kaos, saa vil Du blive ligegyldig overfor alt, hvad Du kan lære eller har lært. (Poul Tuxen)
2,52 Når din indsigt kommer hinsides forblindelsens forvirring, vil du få afsmag for det, som du måtte komme til at høre, og for det, som du har hørt. (Bhagavadgita 2009)
Her synes jeg, at ordet afsmag betegner en reaktion som ikke er yogaens urokkelige ro, mens ordet ligegyldig, som ikke er det samme som ligeglad, er mere betegnende. Men det kommer selvfølgelig helt an på hvad man lægger i ordene.
Her står vi nok med et tilfælde, hvor man kan vælge mellem ’ligegyldig’ og ’få afsmag’. Sanskritordet kan betyde begge dele. Jeg kan nævne, at der blandt de engelske oversættelser, som vi har studeret nærmere, er én, der bruger ligegyldig og tre der bruger ’afsmag’ eller ’væmmelse’.
Dette var et par sproglige kommentarer. Det er muligt, at jeg senere vender tilbage til andre af de bemærkninger, som du har anført.
Hav en god juleaften, Michael.
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
|
|
|
|
