1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
|
Spørgsmål til Arne - hvorfor er din gode kontakt til folkekirken ophørt??? Hvad er der sket??? Mit svar: Dét, at man som kirkegænger i den danske folkekirke skal finde en salmebog, sætte sig på en plads, rejse og sætte sig på kommando, holde sin kæft, synge de forudbestemte salmer og lytte til præstens prædiken samt til sidst eventuelt give hånd til præsten ved udgangen - alt dét er - set med mine øjne - en alt for dårlig mulighed at give kirkegængere.
Derfor - da jeg fik mulighed som "lægprædikant" - åbnede jeg for, at kirkegængerne kunne deltage mere aktivt: tænde et fyrfadslys, deltage i en kort fælles tavs meditation under afspilning af bulgarsk-ortodokskristen munkesang, besvare et spørgeskema og til mundtligt at kommentere min prædiken, der var baseret på
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: »Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Han sagde til ham: »Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?« Manden svarede: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.« Jesus sagde: »Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.« Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!« Det fungerede alt sammen og det lokale TV2ØST var kommet til stede, optog noget af gudstjenesten og interviewede præsten og mig stående foran alteret, hvor præsten nævnte, at der da var kvaliteter i den helt gamle kristendom, og hvor jeg især fremhævede at sædvanlig gudstjeneste ikke "griber" de unge.
Jeg så det senere udsendt på TV og glædede mig over det.
Og hvad skete der så? Intet!
Dét, jeg havde demonstreret, blev end ikke drøftet i menighedsrådet, og nogen tid senere opstod der interne intriger i menighedsrådet på et meget lavt niveau, som egentlig ikke vedrørte mig, men som fik mig til at forlade både menighedsråd og den danske folkekirke i væmmelse.
Jeg holder stadig meget af lignelsen om samaritaneren - et folkeslag, der var lidet respekteret - og mærker stadig denne næstekærlighed i mit sind - ikke store flotte ord, men handling
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
|
|
|
|