0
registrerede
82
gæster og
1072
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Panteisme
|
Hej Tikka. Jeg fornemmer, at du er fast forankret i tro på Bibelens ord. Det er din gode ret, og det respekterer jeg - naturligvis.
Min tillid til Bibelen er betydeligt mere begrænset, nok primært logisk begrundet i dét, at indholdet i den kristne dels mange, mange ord, i mange år alene eksisterede som mundtlige fortællinger mennesker imellem (mytologisk). Her kan man så undtage Paulus, der imidlertid aldrig har mødt den levende Jesus, men alene kender Jesus Kristus gennem en åbenbaring længe efter korsfæstelsen - "på vejen til Damaskus".
Dertil kommer, at Bibelen synes alene at tale til menneskets fri vilje, og ikke interesserer sig for vanskeligheder i menneskers sind. Det ser jeg som en alvorlig mangel, som primitivt - sammenholdt med nutidens viden om menneskers psyke.
Endelig ser jeg det som et problem, at kristendommen lader Gud skabe det onde (Har en anden skabt det onde er Gud jo ikke almægtig).
Når alt dét er nævnt, står dog stadig kristendommens helt dybe kærlighed - som jeg mener, at jeg selv har oplevet - som jeg ikke kan fornægte - som har været afgørende for mit liv - som jeg er dybt taknemmelig for - og som lidt efter lidt har født kærlighed i mig.
Når jeg også finder noget godt i buddhismen, er det nok meget, fordi den tager det op, som kristendommen efter min mening forsømmer: Sindet.
Nirvana-idéen overbeviser mig - om end jeg jo ikke fuldt ud fatter den :
Buddhismens frelsesbegreb der i modsætning til andre religioners frelsesbegreb drejer sig om at miste jeg-bevidstheden, eller eksistensen om man vil. Udtrykt med andre ord er nirvana det samme som at nå til en erkendelse af, at verden er relativ, og alt hvad der er i den, er betinget af hinanden, også selvet, som ingen instans er i sig selv. Således opløses alting ved hjælp af selv-erkendelse, og frelsestilstanden er opnået. Så du og jeg oplever verden på hver sin måde - og det er jo ikke just usædvanligt  Men jeg synes, det er godt, at vi kan møde hinandens opfattelser/meninger/overbevisninger/tro her på Trosfrihed.dk.
For mig har vores dialog her i hvert fald hjulpet mig til lidt mere klarhed over, hvor jeg selv står.
Lige et svar på din bemærkning:
I følge skrifterne kan vi kun elske hvis vi kender gud, men det jo ikke dit problem, når du mener, gud er alt og i alt, trods det dette ikke er bibelsk. Jeg er - som i min underskrift - agnostisk panteist. Jeg kender ikke Gud, men fornemmer klart Guds eksistens i alt, og jeg finder det uerbødigt at bruge ordet Gud - men kan ikke finde et egnet. Det er derfor jeg kalder mig pan"teist"
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
|
|
|
|