|
1
registreret
(1 usynlig),
8
gæster og
186
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Kristendommen og Buddhismen.
|
(Fortsat…)
Kristi efterfølgelse på kristen grund synes ikke at være grundlæggende forskellig fra Buddhas efterfølgelse på buddhistisk grund. Menneskets grundvilkår synes at være det samme under begge synsvinkler, så længe vi ser på det etiske.
Ser vi derimod på det eksistentielle, synes der imidlertid at gøre sig en væsentlig forskel gældende. Kristi efterfølgelse består i at påtage sig lidelsen og bære den, hvorimod Buddhas efterfølgelse består i at bringe lidelsen til ophør, jfr. de fire ædle sandheder.
Man kan derfor i en vis forstand sige, at Buddhismen her er nået dybere ned, end det er lykkedes Kristendommen at komme, når vi i denne sammenhæng udtrykkeligt undtager de kristne mystikere.
Sammenfattende må man, hvis man skal følge Sløks sandhedskriterium, sige, at Kristus-myten og Buddha-myten begge må anses for sande, idet de begge er blevet udtalt. Tillige lægger begge disse myter op til en grundlæggende etik, hvor den ene mytes etik er svær at skelne fra den andens.
Myte-betragtningen vedrørende Kristendommen synes at lægge op til, at man kunne nærme sig den nytestamentlige eksegese fra en anden vinkel end den hidtil praktiserede. Man kan få det indtryk, at der her lægges noget til grund, som man af en eller anden årsag kalder grundteksten. Denne er affattet på græsk, hvilket sprog helten i myten ikke talte. Han talte aramæisk, og dette sprog er tilgængeligt, blandt andet fordi Det gamle Testamente indeholder afsnit affattet på dette sprog.
Myte-betragtningen fører endvidere til, at det ville være nærliggende at forske i, hvorvidt der kan siges at være elementer i Kristus-myten, som er hentet ind fra en i forvejen eksisterende fælles indo-europæisk folklore. Hvis der er forskningsmæssigt belæg for, at de buddhistiske æventyr om Buddhas tidligere fødsler har rødder tilbage i fælles indoeuropæisk kulturelt arvegods, er det svært at se en fornuftig begrundelse for, at man ikke skulle forske i, hvorvidt noget tilsvarende måtte gøre sig gældende for så vidt angår Kristus-myten.
Har man sagt A ved at benævne grundlaget for kristendommen som en myte, må man også sige B ved at underkaste Kristus-myten en mytologisk, filologisk og kulturhistorisk undersøgelse. Det forekommer krampagtigt at forblive stående ved det færdige græsksprogede produkt uden at skele til de intermediære elementer, hvoraf dette færdige produkt er opstået.
Hermed skal resten overlades til teologerne og de skriftkloge at strides om.
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
|
|
|
|
