|
1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Kapitel 2 - Døden på korset - Et opgør med forsoningslæren...
|
Jeg prøver om jeg kan kort og godt sige tingene
Jesus Kristus der bliver sonoffer gælder at det Jesus Kristus kæmper for; at der ikke skal være forskel på jøder og græker (folkeslagene) og træl og fri og mand og kvinde - det kommer til at koste ham livet.
Dette er her sonoffer omtales af Paulus.
Der er ikke tale om hos Paulus at Jesus Kristus skal være et sonoffer til Gud eller til Guds Behag så Gud pludselig ændrer sig i forhold til os (en sådan tankegang findes overhovedet ikke i jødedommen) nej for Gud har ALTID været fyldt med Guds Kærlighed Kristus - været Kærlighed og kræver ikke et sonoffer. Dette er en forskruet absurditet.
Men at Jesus Kristus bliver et sonoffer skyldes at det koster ham livet med den syndsforladelse til ugudelige og religiøse udstødte - at der ikke skal være forskel på jøder og græker træl og fri og mand og kvinde.
Så det er især de to folkeslag jøder og græker der bliver forsonet i forbindelse med Åbenbaringen Guds Kærlighed Kristus ind i verden ved mennesket Jesus.
Paulus gør endda et stort nummer ud af Guds Kærlighed Kristus ALTID har været der - men at det bliver for alvor åbenbartet - synligt i og ved Jesus Kristus der sætter sig selv og sit liv på spil for at åbenbare Guds Kærlighed Kristus.
Ifølge Paulus er Guds Kærlighed Kristus lige med Guds Hemmelighed Kristus der altid har været i Gud (altså Gud har altid været Kærlighed) men det er først i Jesus Kristus at dette åbenbares for menneskeheden der har været fanget i mørke og uforstandighed på dette punkt såvidt Gud.
Det der skal forsones i og med Begivenheden Guds Kærlighed Kristus ved mennesket Jesus er jøderne og hedningerne grækerne og ja folkeslagene - at de skal finde sammen i fred - men også træl og fri og mand og kvinde.
Efeserbrevet 2, 13 - 19:
nu, da I (hedningerne grækerne og folk fra folkeslagene) er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, ved Kristi blod kommet nær. For han er vor fred. Han gjorde de to parter (jøderne og hedningerne) til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os. Han satte loven (med omskærelsen som synlig tegn på adskillelse og forskel) med dens bud og bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe ét nyt menneske af de to og således stifte fred og for ved korset at forsone dem begge med Gud i ét legeme, og dermed dræbte han fjendskabet (jøderne og hedningerne). Og han kom og forkyndte fred for jer, der var langt borte, og fred for dem, der var nær. For gennem ham har både vi og I i én ånd adgang til Faderen.
Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand.
Så termen forsoning går på jøderne og hedningerne der bliver forsonet (og også træl og fri og mand og kvinde). Og går altså ikke på at Jesus Kristus er et sonoffer for at ændre noget i Gud i forhold til os.
Da Guds Kærlighed Kristus altid fra tidernes morgen og endda før har været i Gud - Gud har altid været Kærlighed - Gud har altid elsket sin elskede anden mennesket. Så at Jesus Kristus skulle igennem at være et sonoffer der ændrer noget i Gud er fuldstændig uhørt for Paulus og Jesus som jøder - en sådan tankegang findes slet ikke i jødedommen.
Så nu ved vi ihvertfald at Gud ikke kræver sin Søns Død som et sonoffer.
Da sonoffer går på at i Guds Kærlighed Kristus ved mennesket Jesus er jøderne og hedningerne blevet et folk forsonet i fred der hører til samme husstand under Jesus Kristus Kærlige Gud Fader.
Så at tro termen forsoning og sonoffer går på at Jesus Kristus skal være et sonoffer der er Gud til behag og ændrer noget i Gud er for jøderne også fuldstændig utænkeligt. Så hvad der bliver forsonet i Guds Kærlighed Kristus ved mennesket Jesus er jøderne og hedningerne (dem fra folkeslagene) og ja træl og fri og mand og kvinde. Alene i den sammenhæng er der tale om forsoning og sonoffer.
|
|
|
|
