|
1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Kapitel 2 - Døden på korset - Et opgør med forsoningslæren...
|
Tænker du højt når du sætter videoklip ind??
Men du spammer Trosfrihed - det belaster siden og jeg og andre vi kan ikke navigere hurtigt rundt længere når vi åbner dine indlæg med mange videoklip. Normalt kan jeg scrolle ned gennem forskellige indlæg og hurtigt finde frem til det indlæg der interesserer mig - men det er så besværligt når du sætter alle dine videoklip ind.
Nogle få relevante videoklip er i orden.
-0-0-0-
Kommer du med mere tekst?
Eller synes du der er substans nok - bliver sagt nok - i den tekst du har bragt - til at der er noget at debattere?
Mvh HansKrist
PS:
Nu har jeg hørt første videoklip af Tom Wright (af de to af Wright og det ene af Hart) og det er nøjagtig hvad Tom Wright der siger jeg kalder for Paulus's CHOK Damaskus Omvendelse.
Normalt taler vi om forligelsen (og ikke forsoningen) når vi taler om Begivenheden Kristus - nemlig at den virkelighed med Gud: Jesu Kristi Søn Fader eller JEG'DU dialogiske virkelighed med Gud ved Helligånden der forbliver i verden efter Jesus død. At Gud i Kristus Jesus er kommet os nær som virkelighed og ikke længere er i spekulation - ikke længere er forbundet med menneskelige religiøse usikre tros spekulationer.
Gud er i Begivenheden Kristus inkarneret igennem at den virkelighed Jesus som Kristus har med Gud (Guds Kærlighed Kristus) bliver skænket os igennem tilgivelse - syndernes forladelse og ja mødet med Jesus.
Guds Kærlighed Kristus som vi møder i Jesus er Guds JA til sin elskede anden mennesket (forligelsen gennem syndernes forladelse) - gælder for os alle - men det bemærkelsesværdige er at Jesus sociale engagement såvidt dette forhold var blandt de udstødte, ifølge jøderne de udstødte, og gudløse - fjenderne af Gud - mennesker der blev set ned på i verdens øjne. Rom 5 og 1 Kor 2. Og Paulus taler i den sammenhæng om forsoning de to folk jøderne og hedningerne (grækerne og ja alle folkeslag). Det er i den sammenhæng Paulus bruger ordet forsoning - så altså jøderne og resten af jordens folkeslagene der nu bliver forsonet at tilhøre Jesu Kristi Gud Fader.
Så forsoning har ikke noget at gøre med at Jesus skal være sonoffer for at Gud vil forsone sig med vi mennesker. Gud har altid elsket os - Guds Kærlighed Kristus - Guds Kærlighed sin elskede anden mennesket - er det der altid har været i Gud - hvilket er Guds Hemmelighed Kristus (Paulus's benævnelse) der bliver ÅBENBARET i Jesus.
Så forsonigen som term betyder ikke at Gud skal have sin Søn som et sonoffer - men at jøderne og hedningerne (grækerne og romerne og alle folkeslag) tilhører samme Jesu Kristi Gud Fader, der er altså ingen forskel på jøder og græker, træl og fri og kvinder og mand og kvinde.
Sådan har det ALTID været - sådan har Gud ALTID været (Gud ændrer sig ikke fordi Jesus, Guds Søn - bliver et Sonoffer) men i Jesus åbenbares forholdet - Guds Hemmelighed Kristus - Guds Kærlighed Kristus - at der fx ikke er forskel på jøder og græker og træl og fri og mand og kvinde.
At Jesus ikke levede for at have nok i sig selv (selvtilfreds og lunken) men at han levede i et voldsomt kærligheds engagement for sit folks (især de udstødte) og dets ønskers og håbs skyld er uomtvisteligt og hans konsekvens omkring syndstilgivelsen selv de værste syndere og fjender af Gud koster ham også livet. Verden tog ikke imod ham som det han var. Men det gjorde Gud.
Jesus har selv valget om han omkring sin konsekvens - hvis Jesus var en marionetdukke ført og forført af Gud så ville vi mennesker ikke være Skabt i Guds Billede og være Elsket af Gud - være Guds Elskede Anden - det hele ville være en deterministisk vanvids historie uden mening og Gud kunne ikke være KÆRLIGHED (da kærlighed kræver FRIHED - et deterministisk marionetdukke tilværelse som skæbne for bi menneskers eksistens er meningsløst og ikke mindst helt uden Kærlighed (og det at vi er skabt i Guds Billede) og det er helt uden ÅND for der hvor ÅNDEN er der er også altid FRIHEDEN).
Hvis Gud havde marionetdukke ført og forført Jesus lige til korset - da havde Gud været narcissistisk pervers fordi stodderen i det høje jo åbenbart elsker sig selv - har noget kørende med sig selv og vi mennesker ville slet ikke være Skabt i Guds Billede - men værende skabt uden FRIHED - altså uden ÅND - og GUD ville ikke være KÆRLIGHED hvis han bruger magt over os - altså at vi mennesker tilhører en deterministisk Guds Skabelse.
Dette svarer til at forældrene ikke ville slippe deres børn så de med voksenlivet får deres eget liv.
Hvis Jesus Kristus var en marionetdukke ført og forført og styret af Gud ville Jesus Kristus være uden ånd og ikke kunne tage imod Guds Ånd - for altid gælder nemlig at der hvor ÅNDEN er der er også altid FRIHEDEN og det samme med KÆRLIGHED - der kan ej heller være tale om KÆRLIGHED hvis den ene part har magten over den anden - altså hvis Gud bestemte og styrede Jesus Kristus.
|
|
|
|
