Jeg kan godt være med til, at Johanne Agerskov har hørt om Paulus og forsoningslæren - hendes far var trodsalt præst. Men jeg var altså pænt uvidende om Paulus og forsoningslæren, indtil jeg stødte på VML. Da var jeg 23 år gammel. Jeg havde dog et problem - såvidt jeg husker - med Jesus på korset, dengang jeg skulle konfirmeres. Blev ikke konfirmeret. Måske havde jeg hørt navnet Paulus, før jeg stødte på VML, men jeg forbandt ham ikke med forsoningslæren. Det hele var nyt for mig. Undtaget altså lige det med Jesus på korset. Svært at undgå det kors Og konfirmationen Jeg kan ikke lige huske, hvad mit problem med kristendommen var på daværende tidspunkt - hvorfor jeg ikke ville konfirmeres. Var det Jesus på korset eller dåben eller begge dele. Det fortaber sig i tågerne. Jeg er desuden med på, at noget kommer af noget, og der ikke opstår noget ud af det blå. Mener du, at Johanne Agerskov - med den nye Paulusforskning - ville være blevet inspireret til noget andet af de åndelige intelligenser? At denne afhandling ikke står fast...
Hvis det var sandheden igår, så er det vel også sandheden idag? Ændrer SANDHEDEN sig med tiderne? Du vil ikke have noget med forsoningslæren at gøre. Den passer ikke ind i din forståelse af Paulus. Som sådan har Paulus (sjovt nok) reddet dig fra at tænke i sådanne baner. Du læser ikke Paulus som os andre, og det er helt i orden med mig, for det handler om at få forsoningslæren ud af kristendommen = Jesus har ikke sonet vores synder = vi skal selv stå til ansvar. Det betyder ikke, at der ikke er tilgivelse for vores synder, når vi angrer og beder. Gud tilgiver alt. Gør vi det samme...