|
1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Kapitel 1 - kristendommens grundmotiv...
|
Jan ABC:
Jeg skal ikke kunne sige, om Johanne Agerskov havde en opfattelse af Paulus og forsoningslæren, men det står fast, at teksterne er inspireret af åndelige væsner, og ikke af Paulusforskningen. Bare læs denne afhandling af Paulus...
Den afhandling er lige så relevant i dag - med den nye Paulusforskning - som dengang = den kunne være skrevet i dag. Selvfølgelig ikke af dig. Men du er så heller ikke et medium for åndelige intelligenser. Hvad skal Paulus lovprises for. Meget kan siges om Paulus
"at teksterne er inspireret af åndelige væsner, og ikke af Paulusforskningen."
Sådan er der ikke noget der fungerer. Uanset hvad man er inspireret af (åndelige væsner) så tager inspirationen udgangspunkt i hvad vi allerede ved før inspirationen og igen vores fortolkning inspirationen tager også udgangspunkt i hvad vi ved og hvad vi ønsker at bruge inspirationen til.
Psykoanalysen har bevist at der intet opstår ud af det blå.
"Bare læs denne afhandling af Paulus.."
Det kunne jeg aldrig finde på - og der har været en kritik og drøftelse af forsoningslæren i 2000 år. Og der findes iøvrigt ikke nogen forsoningslære hos Paulus - han beskriver noget i et gængs den tids sprogbrug - sådan man tænkte om tingene og med oversættelse til latin (der er et anderledes sprog end græsk - nemlig juridisk betonet) gik det helt galt og pludselig var der forsoningslære perspektiv inde over som ikke eksisterede i det oprindelige græske sprog.
Paulus af alle ville aldrig godkende at Helligåndens Karismatiske ÅndsGaver der var den naturlige ledelse af menighederne og Kirkerne skulle erstattes af Kirkens Rationelle Dogmatiske læresætninger. Og pludselig var det disse der var hvad kristne skulle tro på. Paulus har bekæmpet en sådan tankegang med næb og klør sålænge han levede og kan nu engang ikke være skyldig i hvad der sker efter hans død.
Som Albert Schweitzer siger så taber Paulus efter sin død indflydelsen på Kirken der udvikler alle disse Kirkens Dogmatiske læresætninger også det vi forstår ved forsoningslæren. Paulus har med sine Breve gjort alt hvad er menneske kan gøre for at det aldrig må udvikle sig i den retning - fordi TRO og TROEN hos Paulus intet overhovedet har at gøre med at tro på Bibelen eller Kirkens Dogmatiske læresætninger inklusivt forsoningslæren.
Hvis man er modstander af at kristne bliver mødt med en forsoningslære de skal sluge er Paulus en ven man skal alliere sig med - fordi hvis man går til ham, brevene hans, er der sikret i al fremtid at TRO og TROEN - det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET aldrig kan blive en forsoningslære - det er simpelthen en umulighed.
Paulus har beskrevet så tydeligt hvad TRO og TROEN er - men han dør og taber indflydelse og Kirken udvikler sig væk fra Paulus og hans opfattelse TRO og TROEN - nemlig at have modtaget Helligåndens Ekstatiske Karismatiske ÅndsGaver - også sådan Kirken skulle lade sig lede - ikke af Dogmatiske Læresætninger.
Mister et menneske TROEN ifølge Paulus har det ikke mistet troen på Bibelen eller troen på Kirkens Dogmatiske Læresætninger. Dette er ikke hvad TRO og TROEN betyder hos Paulus - nej at have TRO og TROEN er at være fyldt med GUD HELLIGÅND - Guds Ånd.
Spørg læger og psykologer og psykiatere om ikke Paulus har ret? Jo vil de svare, er menneske der har mistet TROEN har mistet ÅNDEN er ikke længere grebet af den samme GEJST og ÅND som tidligere.
"Den afhandling er lige så relevant i dag - med den nye Paulusforskning - som dengang"
VRØVL - du ødelægger det religiøse spirituelle.
Helligåndens Ekstatiske Åbenbarings Erfaringer - inspirationer fx - ødelægger ikke vores forstand - sætter ikke vores forstand ud af funktion. Alle vores Forstands eller Fornufts Strukturer forbliver - vi bliver ikke mærkelige og alternative begavede. Religion og det religiøse spirituelle er ikke at opdigte alt muligt der ikke har sin gang på jorden.
Mvh HansKrist
|
|
|
|
