Kristian Leth om dagens udsendelse:
Jeremias var dommedagsprofeten, der fik ret. Han levede højst sandsynligt i tiden op til og under babylonernes voldsomme og destruktive indtagelse af Jerusalem. Og Jeremias så det komme. I en parallel til nutidens ødelæggelse i Palæstina, så Jeremias hele sin verden falde i grus, brænde op, blive ødelagt og slået i stykker.
Men at forstå Jeremias er ikke bare at dykke ned i den klagende profet og hans begrædelse af at Gud har vendt menneskene ryggen. Det er også at finde grundstenene til Paulus' forståelse af sig selv, af jødernes udvalgte rolle og af Jesus' betydning for menneskeheden. Det er hos Jeremias, vi finder "den nye pagt", den der skal skrives på hjerterne, ikke på sten.
Jeremias er krigskorrespondent, dommedagsprofet, en revser og en visionær. Og så må han have været helt utroligt ubærlig at have rendene for de af hans landsmænd, der så verden gå itu omkring dem. Han forudså dommedag. Og han fik ret.
https://www.dr.dk/lyd/p1/bibelen-leth-fortalt/bibe...fet-16122311494