|
0
registrerede
12
gæster og
88
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Skal folkekirken fornyes...
|
Skal folkekirken fornyes - som du Jan ABC og Lau Sander Esbensen I mener med flere andre
Indenfor folkekirken selv er der allerede er stort reformarbejde undervejs som den NyHimmel bevægelse har sat sig i spidsen for. Se link - undersøg dette link der er utallige fantastiske artikler gratis lagt ud.
Ny Himmel - Ny Folkekirke
En af de drivende kræfter i Ny Himmel Bevægelsen er Lars Sandbeck.
Idag har han et Facebook opslag om hvordan vi skal forstå Dommens Dag - at vi skal Dømmes - hvordan skal vi forstå disse Domstekster i Nye Testamente.
Noget der uden tvivl kunne interessere Jan ABC og Arne og Tikka er følgende redegørelse for Domsteksterne i Nye Testamente.
Vi gir ordet til Lars Sandbeck:
Lille teologisk vejledning til fortolkning af domsteksterne i Det Nye Testamente
1. Dommen udgør en del af evangeliet (det glædelige budskab) og skal ikke opfattes som et forfærdeligt og tragisk modbudskab til evangeliet. Jesus kom ikke til verden både med godt nyt (hurra!) og nedslående nyt (uha!).
2. Det er Kristus og ingen andre – for eksempel en genkommen Hitler eller den skjulte Gud eller et politisk system eller en menneskelig dommer – der skal dømme os. Det er i sig selv glædeligt og trøsterigt at tænke på, at det er den Kristus, som spiste med syndere og toldere, helbredte de syge, trøstede de sørgende, tilgav forbrydere og døde for vores skyld på korset, der skal dømme os.
3. Dommens karakter må afspejle Guds væsen som fuldkommen og grænseløs kærlighed. Den Gud, der er lys uden mørke, rig på troskab og barmhjertighed, og hvis kærlighed aldrig hører op, bliver ikke pludselig forvandlet til en nådesløs dommer og torturbøddel, bare fordi vi nu skal konfronteres med ham hinsides graven (eller hvor og hvornår dommen end finder sted). ”I kærlighed dømmer Gud-kærligheden vores synder imod kærligheden” (Sergei Bulgakov).
4. Kærlighedens dom sigter altid mod genoprettelse og helbredelse og kender intet til gengældelse. Guds retfærdighed er restorativ, ikke retributiv.
5. Dommen markerer det sidste led i Guds opgør med synden og det onde. Med sin dom tilintetgør Gud det onde i, mellem og uden for os, for at den verden og det menneske, der er gået i stykker, kan blive sat sammen. Det brudte bliver helet. Som en åndelig kiropraktor sætter Gud med sin dom det liv, der er gået skævt, tilbage på rette plads.
6. Dom betyder diagnose og behandling, ikke juridisk domsfældelse og strafudmåling. Dommen finder ikke sted i retssalen, men i lægeværelset.
7. Gud straffer ingen. Den dømte får ikke en straf, men bliver i mødet med Kristus oplyst og gennemlyst og helbredt for alle sine sjælelige og legemlige sygdomme, hvilket givetvis vil være en smertelig proces. Hvis en læge beordrer os at tage en pille, som får os til at kaste noget fordærvet mad op, inden den forgifter os helt, kan vi i vores smerter barnagtigt komme til at forestille os, at lægen straffer os. I virkeligheden hjælper hun os og redder vores liv.
8. ”Den kommende verdens/tidsalders ild” (πῦρ τὸ αἰώνιον/pyr to aiōnion) er i Det Nye Testamente rensende. Den brænder det syge/urene bort med henblik på at redde patienten.
9. Som en del af dommen, skal vi ”hver for sig aflægge regnskab over for Gud” (Rom 14,12). Situationen minder mere om en MUS-samtale end om en jobsamtale. Ved en jobsamtale ved man aldrig, om man er købt eller solgt, inde eller ude. Ved en MUS-samtale – hvor ubehagelig den end måtte være – er man allerede inde i varmen, og en fyring kan aldrig komme på tale. Samtalen har alene til formål at forbedre medarbejderens trivsel og samarbejdsevner, ikke at tage stilling til, om medarbejderen skal kasseres eller ej.
10. Måske vil udgangen af dommen være dobbelt. Men det vil den i så fald kun være midlertidigt. Behandlingen (og MUS-samtalen) kan i visse tilfælde trække ud og kræve et par æoner eller ti. Men resultatet bliver under alle omstændigheder, nøjagtig hvad Gud hele tiden har villet: at en enkelts retfærdige gerning blev ”til retfærdighed og liv for alle mennesker” (Rom 5,18), så Gud til sidst ”kan være alt i alle” (1 Kor 15,28).
|
|
|
|
