0
registrerede
33
gæster og
184
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Sandheden om troldenes floskler.
|
Godmorgen selv, Simon.
Her i Sverige er det tørvejr og kun let overskyet, en behagelighed i forhold til den sidste tids bagende solskin, men stadig så varmt at vi kunne sidde og grille i haven og hyggesnakke til langt ud på natten.
For at blive ved troldene, så er det karakteristiske hos dem jo netop, at alting vendes på hovedet og tillægges den modsatte betydning. Så deres benægtelse af at være trolde bliver derved automatisk en bekræftelse af, at de virkelig er internettrolde, og at de udmærket er klare over det selv. Det er derfor fuldt bevidst, at de ødelægger debatterne mellem mennesker, der har den tolerance overfor andre positive livssyn, som de selv mangler.
Det er jo derfor, at du og jeg og RoseMarie og Zenia og Michael og mange flere kan finde ud af at debattere uden skældsord, selv om vi er vidt forskellige i både baggrund og livssyn. Troldene er også forskellige, men de skælder jo også gerne hinanden ud og håner hinanden, mens de hver især søger at dominere debatterne med deres fantasier om livet. Virkeligheden er bandlyst i deres verdener, selv den poetiske virkelighed, som kommer til udtryk hos alverdens digtere.
For at kommentere dit (emnet uvedkommende) sidespring, så har jeg som ung gennemtravlet både Karen Blixens produktion og hele hendes familiehistorie fra Mary Bess Westenholz, og fremefter. Jeg har kun truffet hende en enkelt gang, og på trods af hendes lidet tiltrækkende ydre, ødelagt af rædselsfulde syfiliskure, så havde hun en udstråling, som tværs gennem overklassemanerer og en tydelig irritation over omgivelsernes "mangel på kultur", fik en til at opfatte hende som det ubestridte midtpunkt i ethvert selskab.
Som et kuriosum kan jeg fortælle, at jeg under et ophold i Nairobi for mange år siden opsøgte hendes kok Kamanthe, som holdt til på en Wildlife station nær nationalparken, drevet af en engelsk fotograf. Sammen med Kamanthe havde han netop udgivet en bog med titlen: "Kamanthes version of Out of Africa." Hvis du kan få fat i den, (mit eget eksemplar er desværre forsvundet et sted i min bogsamling), så vil du garanteret også få rørt lattermusklerne. Bogen følger slavisk "Out of Africa", men her er Kamanthe hovedpersonen i alle fortællingerne, en synsmåde vi jo også kender fra andre herværende personer. Det sete afhænger jo af øjnene, der ser.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|