|
0
registrerede
6
gæster og
180
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Hvad er kristendom?
|
Hej Ole..
”Du behøver ikke at belære mig om politiske systemer, for dem har jeg studeret i de mere end 50 lande”.
- Altså, for min skyld ka’ du gerne mene at selve demokratiet har ansvaret for en politisk strategi, men det er bare at sætte vognen foran hesten, og det er dét jeg påpeger for dig. Det handler ikke for mig om belæring men om information, jeg holder ikke skole Ole og synes jo netop debatter er debatter og ikke undervisning.
”Naturen giver os kun een fødselsret, og det er retten til at kæmpe for at overleve. Men jeg taler om den ret, som deltagelsen i et samfund giver. Og her er vi lodret uenige”.
- Dette er en anden sag: alle naturens mikro- og makrosamfund og kulturformer handler grundlæggende om, qua fælles bestræbelser at styrke artens overlevelse på de bedste betingelser, og netop de bedste udviklingsbetingelser for overlevelse er hvad man kan sætte af forventninger til et demokrati, men derfra og så til at pålægge de demokratiske forfatninger ansvaret vor individets lykkefølelse i kontakt med livsudlevelsen, er bare en anden historie.
Vi ka’ ikke pålægge naturen, kemien i div. biologiske fænomener eller samtlige af de bevidst skabte kulturer og et utal af samfundskonstruktioner ansvaret for hvordan vi selv forvalter udfoldelsen af vores liv, for det er i bund og grund vores eget ansvarsområde, hvor vi netop har retten til også at mistrives med livsbetingelserne, og ka' netop derudfra ta’ bestik af livssituationen og ændre kurs. Netop demokratiet har rødder i folkeforsamlingen og dermed i fællesbeslutninger for optimale betingelser for individets valgmuligheder, altså betingelser for bevidste til- og fravalg imod muligheden for et lykkeligt liv,. Men selve lykken, smukt personificeret som Fortuna osv. i div. kulturer, den er helt uafhængig af en hvilken som helst forventning, ja jeg vil endda sige at stræbsomheden efter lykken i sig selv viser os noget om afstanden til Fortuna, og måske netop fordi Fortuna tilsmilede momentet, mens vi måske befandt os tankemæssigt andetsteds; eller bare det enkle faktum, at den ene oplevelse af et lykkeligt liv ikke nødvendigvis er et andet menneskes.
Som betingelse for overlevelse er vores samfundsform en udmærket konstruktion, vi har alle en vis form for indflydelse på de (politiske beslutninger og) forventninger til fremtiden, som vi overlader til div. politikere at udvirke med en vis portion økonomi. Hvordan vi rutter med tilfældet i livet, er vores helt egen beslutningsret og dér vi er selvansvarlige for mødet med den kære Fortuna, og er ikke netop det et godt eksempel på vores frihed? ;)
Forleden læste jeg Maria Hellebergs ”Valeria”, hvor i så mange store historiske personligheder nævnes og sættes i indbyrdes spil til øjets fryd, hvor netop diktatoren Sulla – der var gift med Valeria Messalla i tre år lige til hans død – spillede en altafgørende rolle for mange samfundsborgeres (og slavers) livsbetingelser ud i forholdet til en lykke der betød alverden for den bevidste romer, der altid gjorde stort stads ud af god latin og det moralske liv. I bogens begyndelse fryder et citat øjets komme med en gammel Pompejisk graffiti, som lyder sådan her: Amantes ut apes vitam mellitam exigunt (De elskende lever – som bierne – honningsøde liv).
Og der er virkelig meget ”bikube” over den måde vi forvalter forholdet til en mulig lykke i vort liv, hvor vi brodløse summer rundt i honning når lykken indtræffer og efterlades mættet og sårbare på æggen. Det værste der kan opstå for os er, at tanken om prisen for lykken sætter en kile ind mellem lykken og oplevelsen, men prisen for lykken er nu engang oplevelsen af ulykke, ja døden; en pris rigtig mange romere (og tidligere grækere) reflekterede over mens de begærligt sugede livets nektar i sig. Hvis jeg sku’ sammenligne datidens poetiske romer med nutidens glade kristne, ville jeg nok sige at nutidens kristne overhovedet ikke har begreb skabt om lykken, at de bare snakker meget om kærlighed, ja at de tilmed onanerer til skyldfornemmelser og offerroller uden overhovedet at ha’ smagt af honningen!
Nej Ole, kristne har aldrig haft noget af virkelig betydning at tilbyde noget samfund og fællesskab i historien, da slet ikke lykke og kærlighed, som de også her bare snakker om som flove teenagere ;)
”Den indstilling vil både Dawkins og jeg gerne medvirke til at ændre, og vi forsøger på hver vores måde at få folk til at tænke fornuftigt, og til at forstå hvordan samfund af enhver art fungerer”.
- Du ku’ jo starte med at argumentere for et politisk alternativ til det bestående Ole, Dawkins klarer som altid selv at argumentere for sine holdninger, tro mig, det samme ville han forvente af dig! ;)
Mvh
Simon
|
|
|
|
