Hej Ole..

"Det er nu ikke så mærkværdigt, siden du gør dig enorme anstrengelser for at gøre dine synspunkter så komplicerede og uforståelige som muligt. Dine mange referencer til filosoffer, hvis tanker er ukendte for de fleste, og iøvrigt også ret ligegyldige, gør ikke dit korstog bedre".

- Sig det igen! ;) Man må forstå tanker i den sammenhæng hvori de er tænkt og ment, selvfølgelig ikke hive dem ud af deres sammenhæng i den tro, at man dermed skaber klarhed over egne tanker. Hans mosler stadig rundt i troen på, at fortidens tænkere skulle garantere hans egen (overnaturlige) tro, hvor mennesket som fænomen jo forputtes i fantasifulde rammer, langt udover den natur der er vores udspring. Der ligger i Hans betragtning et gammelt ønske om at at tilføre sig selv en betydning man ikke har - men man blir ikke et guddommeligt afkom alene fordi man fantaserer sig ind i forestillingen, og grundlæggende er det faktisk hvad Hans forestiller sig. Men det er nogle sjove snakke der kommer ud af det - om fantasierne skulle motivere nogen til at forstå deres omverden bedre, er nok tvivlsomt.

mvh
Simon

"kærligheden har jo intet overhovedet at bestille med evnen til at tiltro overnaturlige fænomener en eksistentiel betydning for livet"

- Nej, tværtimod. Uden kærlighed bliver det derimod let at falde i den fælde at tiltro overnaturlige fænomener eksistentiel betydning. Kærlighed har intet med noget overnaturligt at gøre.

(Men hvilke "overnaturlige fænomener" mon Hr. Simon egentlig tænker på?).

"Uden kærlighed bliver det derimod let at falde i den fælde at tiltro overnaturlige fænomener eksistentiel betydning".

- Slet ikke. Kærlighed handler om genkendelse - ikke om tro på gamle idéer om guder, det er dét der ligger deri.

Hans er i virkeligheden digter, og digtningens opgift er at forlænge øjeblikket - Kierkegaards var dog er forkorte kirkens. Pointen var, at Hans øjeblik i sig selv er en forlænget barndommens poesi der aldrig synes at ta' slut, og det i sig selv er beundringsværdigt nok, men forklarer noget om Hans' syn på livet, menneskene, forhistorien osv. men altså ikke objekterne.
Livet i sig selv har såmænd ingen mening, man må lære det at kende. Derimod kan vi skabe en mening, men den kan hurtigt ta' slut og forsvinde som dug for solen - det er dét der sker for os...

mvh
Simon

"Kærlighed handler om genkendelse - ikke om tro på gamle idéer om guder, det er dét der ligger deri."

- Kærligheden er evigt frisk og ubegrænset. Den er i dig og overalt omkring dig - og her må du genkende den. Den handler ikke om tro på hverken ideer eller guder, men i genkendelsen af Gud indeni og overalt. Forneden og foroven, bagved og foran, udenfor og indenfor.

"Livet i sig selv har såmænd ingen mening, man må lære det at kende. Derimod kan vi skabe en mening, men den kan hurtigt ta' slut og forsvinde som dug for solen - det er dét der sker for os"

- Livets mening er at lære kærligheden at kende. Og heri ligger det evige liv, den ubundne bevidsthed. Hvis vi skaber vores egen mening, vil den i sidste ende forsvinde som dug for solen, kærlighedens sol, som brænder al ondskab væk og lader retfærdigheden bestå i al evighed.

"Livets mening er at lære kærligheden at kende. Og heri ligger det evige liv, den ubundne bevidsthed".

- Mennesker har uens meninger om livet, og kærligheden der forekommer i livet, har intet at gøre med religiøse menneskers idéer om evigt liv og bevidsthedstilstande efter døden. Så den slags beskriver netop fantasier.

"Kærligheden er evigt frisk og ubegrænset".

- Kærlighed kan forsvinde som alt andet.

mvh
Simon