For sidste gang, Arne ... Din sprogforståelse er yderst mangelfuld for en akademiker, så jeg skal endnu engang klippe ud i pap det, som du nægter at prøve på at forstå.
Jeg skrev om fænomener udenfor vor fatteevne:
"Men det betyder ikke, at vi aldrig bliver i stand til at give brugbare forklaringer på dem."Vi kan ikke fatte, at tiden afhænger af relativ hastighed og og tyngdefelter, men vi kan give en brugbar forklaring på tidens opførsel, så derfor kan vi konstruere en GPS som virker. Vi kan ikke fatte atomare størrelser og komplementaritet, men vi kan give en brugbar forklaring, som sætter os i stand til at forudsige elementarpartiklernes opførsel, så vi kan spalte atomer og beskrive processer i stjerners indre millioner af lysår fra os, beskrive universets udvikling siden Big Bang, o.s.v. o.s.v. o.s.v.
Nej, selvfølgelig tilbagekalder jeg ikke ...
"Hvis menneskeheden ellers overlever længe nok, vil vi eller vore arvtagere en dag i fremtiden stille dit spørgsmål igen og besvare det." Er du blind! Jeg har jo netop skrevet, at jeg står ved hvert eneste ord, og ovennævnte sætning er ikke i modstrid med noget, jeg tidligere har skrevet. En besvarelse er ikke nødvendigvis en ultimativ sandhed, hvad dine egne besvarelser til fulde understreger.
Mennesket af i dag er ikke slutproduktet på en 3,8 milliarder års udvikling. Det er blot et stadie på vejen. Dyreverdenen besidder sanser, som hos os ville blive betragtet som paranormale. Det er tænkeligt at den genetiske forskning en gang i fremtiden vil udvikle gensplejsningsteknikker, der både gør os mere intelligente (hvad det så end er) og udvider vores fatteevne. Derfor medtog jeg vore "arvtagere".
At stille et spørgsmål og besvare det indikerer ikke ultimative sandheder. De findes måske slet ikke i vores betydning af begrebet. I videnskaben søger vi efter "brugbare forklaringer". De kan nemlig i stigende grad gøre os til herrer over naturen og over vores egen udvikling.
Kun begrebsfilosoffer og religiøse mennesker spilder tiden med at søge efter ultimative sandheder. De første gør det i sproget, som er et uegnet værktøj. De sidste gør det i fantasien om "himmelske og hellige kræfter" som der ikke er belæg for at antage eksistensen af i hele det kendte univers.
Din ikonoplevelse har måske reddet dig ud af en livstruende depression, men prisen har åbenbart været, at den har udelukket dig fra en brugbar forståelse af andre menneskers tankeverden, og har gjort dig til et af de mest knarvorne individer, jeg er stødt på i nogen debat. Du leder konstant efter ting i indlæggene, som du kan brokke dig over, og ignorerer resten.
Prøv til en afveksling at forstå, at der er en verden udenfor din egen tankeverden, og at den ikke nødvendigvis er ringere.
Tværtimod!
Mvh
Ole Bjørn