ja ja Arne Thomsen ,,,, nu gør jeg altså også alt for at få forskellen mellem os til at se størst muligt ud.

2 af de moderne tænkere der har størst indflydelse på mig er Nicholas Berdyaev og Karl Barth, og sørme de står begge den ortodokse øst kirke nær.

Barths Kristocentriske tænkning har uddybet og kastet nyt lys over problemstillingen, THEOSIS. Mange der kun kender Barth overfladisk ville falde ned af stolen over min påstand der, fordi Barth gang på gang afviser en guddommeliggørelse af mennesket.

Adam Neder skriver:

I have argued throughout this study that for Barth participation in Christ is participation in God, and that while his theology appears altogether inimical to deification, on closer inspection it turns out not to be.


Nå nok om det, du skal lige have lidt mere af sprogets afgørende betydning:


Menneskeånden bor i sproget, lever af sproget og tager næring af repræsentationerne, tegn/symboler, diskurser og ideer.

for at vi mennesker skal kunne erkende naturen og kosmos, gælder at denne virkelighed for at blive erkendt nødvendigvis må gøre sig uvirkelig i tegn/symboler, repræsentationer, diskurser og ideer.

Jo mere den erkendelsesmæssige organisation bliver original, enestående, individuel, lukket om sig selv og afskåret fra verden, desto mere er den i stand til at blive objektiv, kollektiv, universel, åben og til at indgå i kommunikation med verden. Tilsvarende kan man sige, at jo mere mennesket har understreget sin anderledeshed over for – og sin marginale position i forhold til – naturen, desto mere har det forøget sine muligheder for at få kendskab til naturen. Jo mere det har dannet sig et uafhængigt, enestående og nyt (kulturelt, åndeligt og teknisk) univers, desto mere har det vist sig i stand til at afdække kosmos…For bedre at forstå og omsætte omgivelserne til kundskaber har erkendelsesapparatet i sandhed på evolutionær vis opbygget, organiseret og videreudviklet sig derved, at det både har udskilt og isoleret sig fra disse omgivelser.


"Vi er fuldt og helt blevet frugten af en biologisk evolution, og det er kun som afslutning på denne, at vi har udskilt os for at blive til sapiens-mennesker. Vi er blevet mere og mere afvigende, enestående, originale og fremmede; udenforstående i den kosmiske og senere i den biologiske udvikling. Vi har gjort os fri af den ved at opbygge kultur og noosfære. (Edgar Morin)."


At mennesket har så stærk en spiritualitet (intelligensstyrke eller mental power) skyldes vores kultur og noosfære. Og den øges og øges år efter år i den vesterlandske sekulære naturvidenskabelig tidsalder. Spiritualiteten i dag, vores hjernekraft, intelligensstyrke og mentale power, er i dag stærkere end nogensinde, og vi er her bedre kørende end de gamle traditioner og religioner, religiøse skoler og konservative praksisser omkring meditation og spiritualitet; ja det eksploderer i dag takket være vestens metode, den naturvidenskabelige tilgang til disse her ting, hvorved hjerneforskningen, den nye neurovidenskabelige forskning, og dens avancerede maskiner for scanning af den arbejdende hjerne helt har erstattet guruernes autoritet. Det eksploderer i dag også takket være stressforskning og de nye succesfulde psykofarmaka medicin.

Vestens evne til at anvende den naturvidenskabelige metode på alt, gør at de østlige former for meditation og spiritualitet, accelleres i raketfart her i vesten og man har fundet ud af at dette at være disciple et helt langt liv i forhold til en skole eller en guru er nonsens og er en stor hæmning af spiritualiteten og intelligensen.

Ligeledes har man fundet ud af at det er noget vrøvl man ikke kan tale om det, som er din og Kræn-p's holdning, at sproget kommer til kort og at man må tie til sidst (noget romantisk ævl er det). Også dette har vist sig ikke at gælde, og at dersom man ønsker at gå et spadestik dybere så må man både forske i det altså lave hypoteser om det og eksperimentere med det, altså begynde at tale om det og gøre det bevidst.

Noget allerede Paulus (den helt store mystiker (Kritusmystikkens fader (Kristusmystikken der er kristendommens essens))) forlangte at vi gjorde, vi skulle lovsynge med vores forstand omkring Helligåndens og Kristusvirkelighedens mange forhold som de kommer til udtryk i vores liv. Vi skulle hjælpe hinanden med at sætte ord på og forstå disse forhold i vores liv. Han så urmenighederne som terapeutiske fællesskaber hvor vi indbyrdes skulle hjælpe hinanden og forsøge at forstå de her forhold ved brug af vores forstand, ja han forlangte at vi talte opbyggeligt med hinanden om de her forhold (altså på en konstruktiv måde fik sat ord på der kunne belyse lige hvad pokker det er der sker med os "i Kristus").

de bedste hilsner Hans-Kristian.

interessant hjemmeside du har, jeg forstår godt du gerne vil igennem med dit personlige vidnesbyrd.

Hej Arne

Mht. en formulering du skrev til Hanskrist for nylig om, at hans form for kristendom ikke er din kristendom, kan jeg ikke lade være med sige, at en sådan sætning ikke er helt meningsfuld for mig (omend jeg selvfølgelig godt ved, hvad du mener og respekterer det). Dette skyldes, at jeg betragter det essentielle i kristendommen som udtryk for Kristusvirkeligheden, dvs. det, at Gud eller det hellige er en del af din og min virkelighed uanset, om vi kan finde ord for denne dimension af tilværelsen.. Jeg vil ikke uddybe dette yderligere, for jeg har så ofte været inde omkring det forhold med mine mange Bonhoeffer-henvisninger.

Imidlertid vil jeg vise dig, at jeg ikke bare er et studieorienteret og intellektualiseret menneske, men at disse sider kan gå fint i hånd med min personlighed eller dybereliggende væren (eller hur vi nu kalder os selv). Går du mine indlæg igennem mener jeg bestemt, at det faktisk ofte er sådan de udfolder sig, men nogle, bl.a. dig (ha ha), kommer tit til at fokusere på det, der fremkalder modstand (noget ole bjørn helt sikkert ville erklære sig enig i).



Selvfølgelig gør jeg det, Arne. Da jeg startede på religionsdebatten i sin tid, var der et par stykker, i hvert fald Ester, der kaldte min tro for intuitiv (det gør hun nok ikke mere og måske derfor hun så ofte trickes af mig, desværre). Jeg ved godt, at jeg på debatten udtrykker mig teologisk, men jeg gør det som regel kun, hvis jeg mærker, føler eller fornemmer en dybereliggende mening og/el virkelighed bag de ord og formuleringer, jeg bruger (og gerne vil dele med læserne). Det kunne vi så kalde den mystiske dimension, for hvordan kan jeg sanse noget omkring Gud/det hellige intuitivt for derefter at bruge vores fælles sprog til at udtrykke troen?



Jeg har haft svært ved at forstå din modstand, fordi jeg gang på gang har villet understrege teologiens forbindelse til virkeligheden. Og det vil jeg stadig!! For det er vel ikke kun meningen, at vi skal have lov til at tale om det, vi med sikkerhed kan vide noget om eller med sikkerhed kan bevidstgøre? Jeg tror vitterlig, at Gud/det hellige har Kristus som Lux Mundi (verdens lys), det vil sige, at Gud har åbnet sig for os og dermed åbnet virkeligheden for os, for at vi ikke skal skjule os eller fordreje virkeligheden gennem livsfornægtende love, symboler og handlinger. Der er så meget godt i tilværelsen og i livet, om vi dog bare ville gribe det.. og det gør vi så i små bidder. Du oplever måske næsten et kald eller i hvert fald en opvågnen i forhold til verden omkring dig, når du møder dit ikon. Jeg oplever akkurat det samme i mit gudsforhold. Derfor holder jeg stædigt fast i troen, den kristne tro, fordi det er her Gud kalder mig ud af mit skjulested, og selvom det til tider har gjort livet meget mere besværligt og sejt, har det også gjort livet meget meget mere enkelt (og hermed mener jeg ikke let).

Når jeg møder mennesker, eller kommer til at samtale med en masse mennesker, vil jeg aldrig bruge det sprog, jeg gør i teologiske debatter/opgaver og lign. Da er det kontaktfladen mellem den anden og mig, der bliver toneangivende og, som forhåbentlig vil give mig de rette ord i munden. Det var også lidt det, jeg forsøgte at fortælle dig i sidste uge, hvor jeg bl.a. henviste til Martin Buber. Men jeg kan også sagtens bare sige det som nu uden at henvise til nogen forfattere. Her vil jeg gerne tilføje, at hvis det føles naturligt for mig at bruge ordet, Gud, (som ikke bare er et ord), så gør jeg gerne det..



Helt sikkert, Arne, sådan tænker jeg også. Det jeg blot mente var, at der qua Kristusbegivenheden, dvs. menneskers erfaringer af Jesus som en begivenhed (med liv, død og opstandelse (nyt liv)) er blevet talt og skrevet om det, som var hændt og disse beretninger, discipelskab og brevvekslinger er en væsentig forudsætning for, at vi har en kristendom og en tradition i dag.



Som sagt vil jeg hverken henvise til Bonhoeffer eller Løgstrup, hvis ikke jeg bruger det til at underbygge, hvad jeg selv mener. Og min intention har da aldrig været at slå dig eller andre oven i hovedet.

Jeg kunne godt bringe nogle flere kommentarer til dit indlæg, bl.a. ift det med din modstand, men jeg synes ikke rigtig, at det er umagen værd og nok heller ikke så relevant i og med, at du selv har valgt ikke at reagere på det. Vi er jo ikke ligefrem i færd med at slås men kan have vores uenigheder eller uklarheder.

Mit største ønske for menneskeheden er, at vi finder en vej, hvor vi er sammen og får mere bevidsthed om livets dybere sammenhænge. At vi vågner op og ser og hører. Og at vi handler og er villige til at ville ændre på os selv (og vores livsstil).

Hav en god dag.

Mvh
Anne

Hej Anne..

"Mit største ønske for menneskeheden er, at vi finder en vej, hvor vi er sammen og får mere bevidsthed om livets dybere sammenhænge. At vi vågner op og ser og hører. Og at vi handler og er villige til at ville ændre på os selv (og vores livsstil)".

- Det her må du da næsten forklare: hvad er det dog for en bevidsthed du mener mennesker omkring dig burde være villige til at indoperere i deres livssyn - som åbenbart er udeladt..?

mvh
Simon