Hej Simon
Det her må du da næsten forklare: hvad er det dog for en bevidsthed du mener mennesker omkring dig burde være villige til at indoperere i deres livssyn - som åbenbart er udeladt..?
Faren ved sådanne ønsker, som jeg udgød ovenfor, er, at de kan fremstå som generaliseringer. Envidere kan man spørge til motivet, og her må svaret findes i den rette kontekst: min debat med Arne, hvor jeg med få linier tilkendegjorde et udblik, som Arne tilsyneladende har svært ved at læse ud af mine indlæg.
Jeg tror dog ikke på, at et sådant ønske behøver en særlig rationel forklaring, Simon. Nogle gange kan man være vældig optimistisk omkring den verden, som man befinder sig i, og andre gange kan det være et noget vemodigt udblik til en verden, der består af så megen splittelse og kamp. I den forbindelse synes jeg, at mennesket i sig selv kan være en løjerlig størrelse og omvendt er hvert et menneske samtidig et medmenneske. Hvorfor er det så så svært at leve sammen set ift et bredere perspektiv?
"Mit ønske" gik/går bl.a. på, at mennesker bliver det/dem, de er. Det rejser så atter spørgsmålet om livssynet (som du ofte har spurgt mig om).. Jeg kan selvfølgelig ikke lægge skjul på, at jeg finder megen spejling og dybde i det kristne livssyn, men når det er sagt tror jeg ikke, man kan tale om ét kristent livssyn, ligesom man kan rejse spørgsmål om, hvorvidt der findes en kristen etik eller kristen lære. Jeg befinder mig ikke i en direkte kirkelig forkyndende tradition (lokalt), hvilket kan være en af grundene til, at mit ønske om, at mennesker får bevidsthed om livets dybere sammenhænge ikke hænger sammen med én bestemt tro eller tradition, men derimod med fornuften og hjertet: et livssyn eller menneskesyn a la Løgstrup (den etiske fordring), M. Buber (Jeg-du) og Levinas (ansigtets etik (mener jeg)) - at disse så hver især tilhørte en religiøs tradition, kommer jeg ikke uden om. I den henseende betragter jeg nok "det åndelige" som en vej/et ind- og udblik, der rejser mange spørgsmål om livet og ligeledes indebærer kritiske refleksioner mht. sameksistens, samfund, kultur etc. Mht. kristendommen er det kristne element/livssyn samtidig det menneskelige (mange har gennem tiden beskrevet det sandt kristne som det sandt menneskelige. Grundtvig er endvidere kendt for ordene om "først menneske, dernæst kristen", men de to sider hænger for mig at se på god Bonhoeffersk vis sammen), dvs. den kristne gudsopfattelse ikke er en religionens gud - men en livets og menneske(ts) Gud..
Men hvad tænker du selv, hvis du f.eks. skulle erstatte begrebet om "det åndelige" med et ord, der ligger dig mere nært erfaringsmæssigt?
Mvh
Anne
P.S
Som jeg skrev til Arne "bor" jeg på en læsesal i disse dage, og ja, du kender mig, så jeg har ikke meget at give ind mht debat, men kigger da forbi nu og her..
P.P.S
Er du stadig udelukket fra religionsdebatten? Det var jo ikke første gang, der sker underlige ting derovre....
Svar
Citer