Godt du har din ostereje. Personligt synes jeg osterejer er lidt overvurderede, men vi må jo selv finde vej her i livet (evt med Guds eller osterejens hjælp, afhængigt af, hvem vi tror på kan hjælpe os).

Køber jeg endelig osterejer er det ikke KIM's, da jeg synes de er for dyre - KIM's bruger tydeligvis for mange penge på reklamer og for få på osterejer. Reklamer får nemlig ikke osterejer til at smage bedre, det har jeg da opdaget, selvom de synes at få folk til at købe mere af det pågældende produkt.

Og så gør det mig jo lidt bekymret, at du tror Gud udenfor universet er noget helt andet, fordi du kalder Gud for Osterejen. Det lyder som ordmagi - lidt, som når Jehovas Vidner insisterer på, at Gud skal kaldes Jehova, medens muslimer insisterer på Allah. Den slags synes jeg er noget pjat - folk må kalde Gud hvad de vil.

Jeg tror på Gud skabte universet og elsker os mennesker. Den tro beriger mig liv og så giver det god mening, at Gud er evig (ellers er det det der problem med, hvem der skabte universet). Men du må tro hvad du vil og kalde det hvad du vil, men vrøvlet om at den ene ide om, hvad der har forårsaget universet er bedre end den anden er og bliver noget vrøvl. Jeg tror på Gud, du kalder Gud osterejen og nogle tror på andre universer. Hvad der er rigtigt kan ikke, og vil aldrig kunne, afgøres videnskabeligt, uanset om det er forskere der har fundet på andre universer eller ej.

Som troende hører jeg jo ofte et krav om, at jeg skal bevise Guds eksistens, hvilket jeg i sagens natur ikke kan. Det gælder nemlig for enhver hypotese om førsteårsagspronblemet - det er principielt umuligt at bevise, hvem der har ret. Så jeg tror på Gud uden at skamme mig det mindste over det - jeg har nemlig helt styr på, hvor grænserne for videnskabelig erkendelse går og ved derfor, at Gud aldrig bliver modbevist.

Det er da helt i orden. Var det dig der kom ind på debatten sammen med en anden debattør, og gjorde jer grundigt upopulære ved at postulere, at man skal holde Guds bud for at have Guds velbehag? For den debat husker jeg godt.

Mig syn er, at hvis man er født af Gud (og derfor naturligvis tror på Gud, da det er absurd ikke at tro ens forældre eksisterer), vil man efterhånden også forvandles til Guds billede, hvilket helt naturligt indebærer, at man ønsker at følge budene og får hjælp til at gøre det.

Kære Stig,

Ja, jeg siger, at vi skal holde Guds bud - det samme siger Jesus - for at få Sandhedens Ånd og blive ét med ham. Og jeg ser ingen forskel mellem at tro på Jesus og tro på, hvad han siger. At tage imod Jesu ord er at tro ham. Dette vidner han om, og enhver kan læse det i det nye testamente.

Hvis man drages til Jesus af Gud, så har man afgjort viljen til at følge hans bud... da vil man elske den ånd, som hans ord er af.

Kærlig hilsen
Thomas

Hej igen Stig!


Ja, i din verden skal man ikke begrunde sine påstande om disse ting - en undtagelse fra reglen om sandsynliggørelse jeg finder ganske irrationel. Selv har jeg indset, at jeg intet kan vide om emnet - og at tro det ene eller det andet er komplet ligegyldigt. Jeg har dog ingen grund til at antage eksistensen af noget som helst overnaturligt.


Det kunne være, at der var folk som mente, at påstande om verden (herunder dens oprindelse) bør underbygges. Det finder jeg egentlig ganske fornuftigt. Hvad angår førsteårsagsproblemet har du jo på ingen måde løst det ved at påstå, at en gud (eller en ostereje) er første årsag - det har jeg tidligere været inde på, men åbenbart forgæves.

Jeg har også fortalt dig, at springet fra deisme til teisme ikke kan retfærdiggøres fra førsteårsagspåstande... Åbenbart også forgæves.


At en påstand aldrig kan modbevises gør den hverken sand eller sandsynlig. Nærmest tværtimod. Jeg vil hævde det gør den meningsløs og overflødig.

Stig, du har trukket tros-kortet, men vil ikke indrømme, at det er irrationelt og uden hold i virkeligheden - det finder jeg ærlig talt lidt besynderligt.

Det er da ikke irrationelt - det er at nyde, at man kan tro hvad man vil når alverdens fakta ikke kan udtale sig om, hvad der forårsagede Big Bang.

Mennesker har troet verden blev frembragt af gud(er) i årtusinder, så med forlov er vi jo nok evolutionært udrustede til at tro på Gud. At gå imod tro er at kæmpe imod den menneskelige natur. Det virker med forlov en anelse irrationelt.

Hvis tyngdekraften (gravitationskonstanten) var bare en tusindedel større end den er, ville stjernerne brænde ud så hurtigt, at højtudviklet liv som mennesket ikke ville kunne opstå. Var tyngdekraften derimod en tusindedel mindre end den er, ville solsystemer med planeter slet ikke opstå. Noget tyder altså på, at universet på magisk vis lige nøjagtigt er indrettet til liv. Det kunne derfor godt se ud somom, en eller anden har ønsket universet skulle skabe livet.

Du har postuleret min tro på Gud er irrationel, fordi jeg ikke kan vide om Gud findes. Men så forklar, hvorfor gravitationskonstanten lige nøjagtigt har en størrelse der gør, at livet kunne opstå, uden at henvise til noget udenfor universet du ikke kan bevise eksistensen af...

Universets har en begyndelse, så noget må have startet Big Bang. Universets naturkonstanter balancerer på en knivsæg der lige nøjagtigt tillader livet at opstå og udvikle sig til intelligent liv. Noget tyder derfor på, at det der startede Big Bang var et intelligent væsen, der ønskede at intelligente væsener skulle opstå i Big Bangs kølvand. Mit bud er Gud, og jeg glæder mig over at indrømme jeg tror på Gud, men kan du rationelt begrunde universets opståen og egnethed til intelligent livs opståen, uden at henvise til noget du ikke kan vide noget om?

En afverdens måske mest berømte ateister, Anthony Flew, blev senere en deist. Han sagde om den balancegang af fysiske konstanter livets udvikling i universet vidner om:



I 2007 præciserede Flew, hvorfor han havde forladt sin tidligere så markante ateistiske position:



Du har trukket irrationalitetskortet. Det er du ikke den første ateist der trækker. Men da du næppe kan give et fornuftigt svar på helt fornuftige og rationelle spørgsmål, såsom hvad der startede Big Bang, samt hvorfor universet synes at være fintunet til intelligent livs opståen, kan man vel diskutere hvem den irrationelle her er. Jeg mener i hvert fald det var ret rationelt af vedens dengang måske mest berømte ateist at skifte position og begynde at tro på en eller anden form for gud.