Hej Anne og Arne.

Nu blev jeg jo lidt nysgerrig når I kommer med så "alvorlige" beskyldninger mod mig, så jeg søgte lidt og så optrinet på flere medier.
Guds efterfølger på jorden og paphatten trillende rundt på gulvet, måske han burde skifte den ud med en sikkerhedshjelm, en cardinal fik et chock og måtte have hjælp på hospitalet, troede åbenbart ikke på hans himmelske faders "hjælpende" hånd.

Stor opstandelse, men ikke fra de døde, men fra et nedværdigende knæfald for den almene betalende forsamling, som så fik lidt sjov for pengene.

Så nu skal den stakkels kvinde nok sige et utal af ave mariaer, hvis hun kan nøjes med det, måske straffen kommer fra et " højere" sted, der ikke vil finde sig i, at hans vikar bliver til mere nar end han er i forvejen.

"Så det blev atter jul i vatikanstaden og alle levede lykkeligt videre, sikker på at en Jesus engang blev født på denne dato, selvom intet bevis findes."

"Beviset" er ikke at finde ét bestemt sted eller i ét bestemt rum, men udelukkende i begivenheden og personen selv, Jesus Kristus.

Om Jesus blev født på denne dato, tjah, det vigtige er, at Gud kom ind i vores verden, at Jesus levede under menneskets vilkår. Inkarnationen er kristendommens fødsel, og det er her, at kristendom adskiller sig fra (andre) religioner, fordi den tager udgangspunkt i virkeligheden og ikke i ordet eller i en ide (jf. græsk filosofi). Det er en virkelighed, hvor Gud tager bolig iblandt os og bevæger sig ind i vores kultur.

Derfor står kristendommen, kristentroen og kirken over for en særlig udfordring i dag, og her tager jeg udgangspunkt i en sammenfatning af Leif Kristensen, men med egne formuleringer og personlige opfordring: Når Ordet og forkyndelsen overbetones nedbetones i stedet formen/det materielle/historien, der sker en fremgang i den individuelle kristendom, og ord og tanke bliver adskilt fra handling. Disse forhold skal afbalanceres, så kristendommen ikke bliver en ordets religion og en individuel og åndelig størrelse uden handling og forbindelse til virkeligheden omkring os.

Så damen i den røde jakke har måske netop sat en ganske traditionel begivenhed som en messe i vatikanet i relief til virkeligheden. Jeg ville virkelig gerne vide, hvorfor hun gjorde det..

Kære treram, det er ik så fair af mig at skabe den teologiske diskurs ovenfor i den her sammenhæng, så du behøver naturligvis ikke at forholde dig til den, men se det blot som udtryk for en af mine processuelle diskurser, der af og til popper op..om Kristi komme i kød - og det enhver teolog gerne vil er at holde denne dialog i live.

Mvh
Anne

Hej Arne

Og tak



Det har du misforstået, eller jeg har i min iver betonet virkeligheden så meget, at du kan tolke det som en videns-investering. Tro er ikke viden, og viden er ikke tro. De to størrelser har metodisk set ikke fundament det samme sted.

Normalt bruger jeg heller ikke betegnelsen "bevis", men da treram brugte det, videreførte jeg det, dog i anførselstegn.

Nu er jeg på vej ud af døren, men det jeg lige i dag brænder for, er, at bringe kristendommen qua inkarnationen i nær forbindelse med virkeligheden. Det er inkarnationens budskab, der ligger i julebudskabet. At Gud vitterlig kom i Jesus Kristus ind i vores verden, kan jeg selvfølgelig ikke bevise, men jeg kan tro på vidnesbyrdet om ham. Her er min pointe så - den teologiske diskurs - at vores kristne tro ikke må overbetone Skriften/Bibelen så meget, at Gud bliver et med Bibelen, et Ordet bliver et med forståelsen, at budskabet bliver et med en idé frem for at Gud faktisk er Gud-med-os uanset tid og rum, uanset kultur og barrierer. Vi må bag om ordets teologi, dvs. den skriftlige tradition, til den mundtlige tradition og selve begivenheden, Jesus Kristus, hvor ord, tanke og virkelighed eksisterer side om side.

Men der ligger noget mere i de formuleringer, jeg vælger. Det må jeg indrømme. Men jeg er ikke klar til at puffe mere ud, bl.a. fordi jeg har en aftale lige nu faktisk, men også fordi, der ikke er så langt til en kritik af dualismen og ideerne om det åndelige/ufattelige hinsides, som vi finder i græsk filosofi og muligvis i Bhagavadgita. På den måde rækker mine tanker videre, men jeg må bare indrømme, at jeg ikke kan udfolde mere nu (om jeg nogen sinde bliver i stand til det...).

Mvh
Anne

Hej Anne.

Jeg ville også godt vide, den rødjakkede kvindes grund til at overfalde/ eller omfavne paven, men det er vel ikke sikkert vi får det at vide.

"Men se det blot som udtryk for en af mine processuelle diskurser, der af og til popper op... om Kristi komme i kød og det enhver teolog gerne vil er at holde den dialog i live."

Man kan så undres over at teologer ønsker at se en Kristi i live, hvis denne Kristi vågnede op igen, selvom han er blevet fortæret ivrigt af ethver troende menneske, ville de nok ikke kunne genkende ham igen, så det står enhver frit for at påstå de er den genfødte Kristi, bare de har læst godt på lektien, verden vil bedrages og det bliver den.

mvh treram, jeg glemte at logge ind kan jeg se.