Hej Arne..
"hvis man ikke vil acceptere det irrationelle (det, der er uden fornuftig begrundelse og logisk sammenhæng), så kan man få svært ved at opleve dets eksistens".
- Det er beskrivelser og forklaringer der er rationelle/irrationelle, ikke naturen - den fundamentalt set som natur betragtet "bare" et grundvilkår for individers kulturformer overhovedet. Så det er ikke korrekt, at mennesker skulle få problemer med at opleve og fascineres af naturen som den ér, bare fordi man diskvalificerer religiøse trosretningers favoricerede myter.
De religiøse beskrivelser annulleres, fordi de er inkonsistente og ret beset kun beskriver hvad troende tilfører naturen af forestillinger, og dvs. idéer der kun optræder i den troendes egen forestillingsverden.
Som ateist, kan man m.a.o. opleve dyb fascination af naturen og faktisk uden netop det filter, der jo så forhindrer religiøse menneskers tilgang til naturen som den fremtræder.
Det fascinerende ved religioner er for mig at se ikke så meget selve det mytologiske, men de egenskaber og virkninger de faktisk har på mennesker i en given kultur. Den historie af problemer religioner har tilført civilisationen, helt ned i menneskers selvforståelse som et seksuelt væsen, fik jo sin betydning i kraft af en natur der reelt blev bortforklaret, og med den irrationalitet du fascineres sådan af - hvorfor dén så er så herlig...tja...?
Jeg tror ikke vi finder en mere seksualforskrækket religion end den kristne, hvor moralbegreber ud i traditioner man byggede viste sig, at blive en tung kulturarv med enorm betydning for en lang række børns videre fremtid - men tilsyneladende uden større konsekvenser for ledelsesorganer i eksempelvis katolicismen.
mvh
Simon