Jeg mener som jeg skrev: hvorfor kan menneskene ikke bruge deres kærlighed på noget levende, istedet for noget gammel overtro, der ikke fører nogen vegne, men får folk til at stå i stampe.

Jeg mener ikke at denne Jesus er noget at samle på, han kan da kun skabe kaos i svage hjerner, han er og bliver væk en gang for alle, det var en engangsforestilling for de billige pladser han opførte.
At nogen så prøver at fremkalde ham atter og atter uden held, viser mennesket dårskab, det er endnu ikke lykkedes under 2000 år og vil aldrig lykkes, så glem ham og lev et normalt liv.


Når vi taler om en gud, så giver jeg helt op, en gud er jo kun skabt af mennesker som sagt så tit, hvis der var en gud hvad var han så skabt af o.s.v., hvis der endelig var denne gud var han nok total ligeglad med vor lille klode, hvor alt og alle er udviklet helt af sig selv- ganske tilfældigt.

Men det kan de troende ikke leve med, de må have den NARRESUT.

Det er da helt klart et spørgsmål, hvad du definerer og oplever som noget levende, treram. Set fra troens ståsted er Jesus da om nogen levende; i det vidnesbyrd der er overleveret fortælles det, hvad Jesus siger og gør, og netop de ord og handlinger peger da mod liv. At du m.fl. tidligere har oplevet religionen som det at stå i stampe kunne jo handle om konservative og forstokkede måder at formidle Jesus.

Jeg tror godt, at dogmerne kan indeholde en essens af "livet i Kristus" og en essens af det liv, som Jesus befaler os at leve. Et dogme siger noget om, hvem Gud er og hvad Gud gør for os - det minder os om, at vi ikke skal leve af brød alene men af hvert ord, der udgår af Guds mund. Derfor må et dogme tales af Gud og derigennem åbenbares for den enkelte som små dryp af Guds tilstedeværd. Det handler derfor dybest set ikke om dogmerne som dogmatiske sætninger men om Jesus; om det Jesus siger og gør med fortællingen som ramme.



Er det hvad du qua din egen fortid har oplevet i din hjerne (ikke at den nødvendigvis er svag)? Hvis du læser hans ord og forestiller dig ham som et levende menneske, er det så for dig blot en kaosforestilling?

Mvh
Anne

Kære Treram,

Du skriver - vel kort fortalt - at det er tåbeligt at være overtroisk. Og hvor er jeg dog enig. Hvis jeg skulle sige noget om kirken, ville det da netop også være, at den har forvandlet tro til overtro.

For kærlighed har jo intet med overtro at have gøre, vel!? Og det er kærligheden, som Jesus prædiker om. Taler om. Vidner om. Han prædiker om mange aspekter af kærligheden og uselviskheden:

Elsk jeres fjender.
Gør godt mod dem der hader jer.
Velsign dem der forbander jer.
Bed for dem der mishandler jer.
Elsk din broder som din sjæl, pas på ham som din øjensten.
Giv i det skjulte, ikke for at blive set af mennesker.
Tilstræb at leve efter de virkelige værdier, ikke materiel velstand.

...osv., jeg kunne blive ved...

Ånden i disse ord, det er jo ikke dem, du går i rette med, vel?! Du går jo ikke i rette med dette udtryk af kærlighed og uselviskhed.

Du går sikkert i rette med den tåbelige overtro, dvs. historier om at kunne gå på vandet og trylle vand om til vin. Og du går sikkert i rette med de tåbelige dogmer om at få pjasket vand i håret efterfulgt af lidt salmesang og voila, hokus pokus, babyen får pludseligt evigt liv.

Men denne overtro og disse dogmer samt andet af det kirkelige cirkus har INTET at gøre med det, som Jesus virkelig står for.

Jeg håber at kunne skille kirken og Jesus ad, så tro ikke skal stå sammen med overtro, og visdom ikke skal stå sammen med trolddom. For det får nemlig ellers fornuftige mennesker til at lukke ørerne for, hvad Jesus har at sige.

Jeg har hørt mange - som dig - kritisere kirkens tåbelige ritualer og dogmer (og tænk bare på alle sekterne, der er endnu værre!). Men det er og bliver kirken, I kritiserer, selv om I tror, I kritiserer Jesus.

Kirken har ALT at gøre med det, som I kritiserer. Men kirken og Jesus repræsenterer IKKE det samme.

Nogle mennesker - søde, rare, fornuftige - er blevet så allergiske for alt dette kirke-hokus-pokus, at de ikke kan udstå bare at høre navnet Jesus UANSET sammenhængen. Disse mennesker vil også tage flugten fra mig, selv om jeg er dybt enige med dem i folkereligionens sindssyge. På den måde har kirken ikke bare INTET udrettet - de har faktisk ødelagt en hel del.

Hej Anne.

"Set fra troens ståsted er Jesus om nogen da levende; i det vidnesbyrd der er overleveret fortælles det, hvad Jesus siger og gør og netop de ord og handlinger peger mod liv."

Og set fra mit ateistiske ståsted, tror jeg ikke at denne Jesus har haft nogen kontakt med en gud eller er dennes "barn", jeg tror bare han var en de sædvanlige falsknere der kunne tale godt for sig, hvis det hele ikke bare er et gammelt eventyr uden noget på sig.
Dette er noget min intuition siger mig, jeg har aldrig kunnet forliges med tanken at et Jesus kunne skabes af en gud, at han kunne gøre alle de ting der er beskrevet, lave vand om til vin, kunne gå på vandet, kunne helbrede syge, bare ved håndspålæggelse o.s.v, tror man på det er man sq langt ude efter min mening.
Og netop alle de ting man tillægger en Jesus gør at mennesket får en forkert forestilling om livet- en kaotisk forestilling, der skaber og har skabt splid igennem 2000 år, fordi enhver afart af enhver religion mener at deres ståsted er det rigtige og mennesket har sq bare at leve efter disse normer.

Heldivis er vi så nogle priviligerede, der ikke tror på alle disse "morsomme" eventyr og lever livet efter helt andre normer, uden at skulle bede en gud om både det ene og andet, samt leve med håbet at troen kan bringe os igennem "skærsilden" uden problemer.

At så flertallet er faldet for disse tosserier, ser jeg som et stort nederlag for mennesket.