Gud er kærlighed; den, der ikke elsker, kender ikke Gud.
Hold Jesu bud i og fra hjertet!

Når I giver, så giv i det skjulte. Og giv også (af et rent hjerte) til dem, der ringeagter jer.

Så længe Gud bliver betragtet som et væsen, bliver Gud aldrig forstået.

”Der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.”
(Johannes 4, 23-24)

Men de religiøse vil IKKE tage imod kravet om at elske deres medmennesker af et rent hjerte. Så de har gjort Gud - som er kærlighed - til noget eksternt, som skal elske dem.

De elsker at tale om Jesu offer, men nægter at tale om, hvad der skal til for at tage imod det - nemlig en efterlevelse af buddene, som Jesus gav til verden!

De har givet Jesus mundkurv på og hylder nu manden gennem krucifikser og billeder.

Er dét du siger og gemmer dig bag, ikke at betragte som hin farisær, der sagde: "Jeg takker dig Gud, at jeg ikke er lige så slem som de andre banditter og syndere".

Er dét, du siger og gemmer dig bag, ikke at betragte som en grundløs anklage?

Jeg påstår ikke at være "god" som farisæeren - dét er blot din påstand. Men jeg tror på Jesus og på alt, hvad han siger. Hans ord og hans bud.

"Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."
(Matthæus 28, 17-20)

Buddene ja. Ikke krucifikser og billeder.
Kærligheden ja. Den vi giver til vores medmennesker!

Jesus stiller krav til mennesket om at forbedre sig. Dette krav overdøves af religiøses intetsigende ritualer og krucifikser. Sådan er de religiøses fokus altid på den kærlighed, som Gud måtte give dem, aldrig på den kærlighed som de skal øve over for deres medmennesker.

"Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne. Når husets herre først har rejst sig og lukket døren, og I stiller jer udenfor og banker på døren og råber: Herre, luk os ind! – så vil han svare jer: Jeg ved ikke, hvor I er fra. Når I så siger: Vi har spist og drukket sammen med dig, og du har undervist i vore gader, vil han svare: Jeg ved ikke, hvor I er fra. Bort fra mig, alle I, som øver uret!”
(Lukas 13, 24-28)

Jeg kan jo vise dig præcis de samme skriftsteder og lidt til, samt påstå det samme med modsat fortegn, er jeg så lidt bedre end dig? "Døm ikke, at du selv må dømmes", right?