Meget af debatten om islam er præget af stærke irrationelle følelser, hvor islam vurderes ud fra et religiøst eller ideologisk ståsted. Holdningerne til islam er yderst polariserede og debatterne er fyldt med retoriske argumenter for og imod islam.

Der findes også en anden måde at betragte islam på – som et kulturfænomen. I samfundsvidenskaberne er der udviklet en række forskellige modeller til at beskrive kulturel evolution eller kulturel selektion. En af disse modeller betragter selve transmissions mekanismen som information der spredes mellem hjerner. En sådan stump information kaldes et meme. Og det besidder egenskaber der er analoge med et gens. Begge er de replikatorer, hvilket vil sige i besiddelse af den egenskab at kunne frembringe kopier af sig selv og derved ”formere sig” på samme måde som et virus kan. Generne skaber og kontrollerer vore kroppe mens memerne kontrollerer og strukturerer den måde vi tænker på, hvis vi først har lukket memet ind i vort sind.

Fordelen ved at betragte islam som en samling af samarbejdende memer – et memeplex – er, at vi kan anlægge en strengt videnskabelig beskrivende synsvinkel og analysere dets funktioner på samme måde som var det en hidtil ukendt dyreart med forbavsende egenskaber man undersøgte. Det følelsesmæssige og normative har ingen plads i en sådan rationel videnskabelig beskrivelse af et kulturfænomens udbredelsesmekanismer. Og det er efter min opfattelse er fordel når det gældet et fænomen som islam der i den grad sætter følelserne i kog.

Den videnskabelige beskrivelse giver os mulighed for at se tingene i et helt nyt perspektiv og måske får vi øje på ting vi ikke tidligere har været opmærksomme på. Samtidig bør vi dog gøre os klart, at en videnskabelig beskrivelse har sine begrænsninger, blandt andet fordi den normative dimension ingen plads har i videnskaben. Endvidere fordi der findes konkurrrerende videnskabelige teorier når det gælder beskrivelsen af kulturel evolution samt at alle teorier er foreløbige og hviler på et grundlag som ikke er strengt rationelt.

På en engelsksproget blog er jeg for nyligt faldet over en rimelig let tilgælgelig beskrivelse af islam som et memeplex, som jeg fandt så interessant, at jeg har oversat artiklen - der er på 12 sider - til dansk.

Derved anvender jeg memetikken til at udbrede et slags enti-islamisk memeplex der kan virke som en mental modgift eller serum for at holde vore hoveder fri af det uhyggeligt effektive islamiske memeplex, der i disse år spreder sig med en hast som aldrig før.

Den originale artikel, fra oktober 2007, kan læses her:
http://www.citizenwarrior.com/2007/10/terrifying-brilliance-of-islamic.html

ISLAM SOM GENIALT OG FRYGTINDGYDENDE EFFEKTIVT MEMEPLEX

Vi har vel alle undret os over hvorfor millioner af muslimer er fast besluttet på at slå amerikanere ihjel. Eller hvorfor så mange muslimer er villige til at sprænge siog selv i luften for at dræbe israelere eller begå terrordrab på tilfældige mennesker på Bali, i Madrid, London, Pakistan, Somalia osv. osv.

Hvorfor foretager dedikerede muslimer i næsten alle samfund sådanne morderiske handlinger der dræber både muslimer og ikke-muslimer?

På grund af memer. Et meme er betegnelsen for en replikator – alt hvad der kan kopieres fra en hjerne til en anden. Det kan være skikken med at give hånd, en melodi en madopskrift. Selv ordet ”meme” er et meme, som netop nu har frembragt en kopi af sig selv i læserens hjerne.

En karakteristisk egenskab ved memer er at de kan evolvere (udvikle sig) fordi nogle memer er bedre til at frembringe kopier af sig selv end andre mer. Memer konkurrerer altså med hinanden og en af de måder de kan forbedre evnen til at kopiere sig selv er at slutte sig sammen med andre memer i en gruppe som samarbejder gensidigt. En sådan combination a memer kaldes et ”memeplex” og det er ofte langt bedre til at replicere sig selv end et enkelt meme er.

Set fra et memetisk synspunkt er et fænomen som religion et memeplex – en samling af samarbejdende memer. Et af memerne kunne f.eks. indeholde denne information: ”Dette er en hellig bog”. Og den hellige bog er selv en samling af memer.
Lad os undersøge hvordan religiøse memeplexer udvikler sig og konkurrerer. Lad os antage at vi allerede har en etableret religion. Den besidder allerede en hellig bog og millioner af memesker har allerede en kopi af memeplexet i deres bevidsthed.
Og så sker der en ganske lille variation.

Det originale memeplex indeholdt et meme med en instruktion om, at den rette holdning er, ”lev og lad leve” og det indeholdt ingen memer som opfordrede de troende til at missionere. Men så får en eller anden den idé, at hvis man kan overtale en ikke-troende til at blive troende så fortjener man en slags spitituel belønning. Hvis du frelser sjæle så er din chance for at komme i Himlen bedre.

Nu har vi to varianter af det samme memeplex: et som siger ”lev og lad leve”, og et andet som motiverer folk til at udbrede memeplexet til andre.

Hvilken af de to varianter vil efter et årtusinde have kopieret sig selv i flest menneskers bevidsthed? Jeg vil vædde på, at det er den version som motiverer til spredning.

Lad os da antage at det motiverende memeplex er det mest succesfulde. Betyder det, at folk der har overtaget dette memeplex bliver lykkeligere? Eller får mere succes i livet? Eller får sundere børn? Nej. Den omstændighed at et memeplex er succesfuldt indebærer ikke at det er fordelagtigt for de som bærer memeplexet.

Dette er ligeledes sandt i genetikken. Modsat den almindelige sunde fornuft er et succesfuldt gen ikke nødvendigvis til fordel for organismen. ”Succesfuldt” betyder alene, at genet har transmitteret kopier af sig selv i mange andre organismer. Men genet kan faktisk være skadeligt for organismen. Hvis der for eksempel findes et gen for alkoholisme og hvis druk er årsag til at man får flere børn, eller får børn i en yngre alder end personer som ikke drikker, så vil genet for alkoholisme i løbet af tusinder af år opnå større succes (udbredelse) end et konkurrerende ikke-alkoholisk gen selv om det for det enkelte individ er skadeligt at bære dette gen.
På samme måde er der ingen sammenhæng mellem et memes succes og dets gavnlige eller skadelige virkninger på den person som bærer memet.

Hvis et memeplex siger, at det er forkert at anvende contraception og at onanere så vil dette memeplex opnå at blive kopieret til flere hjerner end et identisk memeplex som ikke indeholder disse to memer, under forudsætning af, at afkommet også overtager memeplexet.

Så den uheldige troende der prøver at følge reglerne og være et godt menneske ved at undgå den onde contraception og onani, vil få flere børn end han kunne ønske sig eller har råd til, hvilket tvinger ham til at tage overarbejde for at forsørge familien, om nødvendigt ved at tage to jobs. Dette sender ham tidligt i graven, men anbringer samtidig flere kopier at dette memeplex i hovederne på fremtidige generationer end en person uden disse to memer. (Alt andet lige).

Således har memeplexet udnyttet personen til sit eget fprmål. Det er i det mindste en legitim måde at anskue det på. Og det er en måde som kaster nyt lys over islamisk terror, hvilket er grunden til at jeg har anvendt så megen tid på at forklare idéen.

De tre elementer som skaber et succesfuldt meme er ”evne til replikation”, ”nøjagtig kopiering” og ”lang levetid”. Med andre ord, hvis et meme skaber masser af kopier af sig selv, kopierer sig selv uden kopieringsfejl og eksisterer tilstrækkeligt længe til at blive kopieret ind i andre bevidstheder, så er det et succesfuldt meme. Alt andet lige vil det meme som frembringer flere kopier eller kopierer med større nøjagtighed eller eksisterer længere i bevidstheden altid udkonkurrere et meme som gør en af disse ting mindre effektivt.

Bibragt denne forståelse kommer her min pointe: Hvis man bevidst skulle forsøge at designe en kombination af memer med det formål at skabe et memeplex som til sidst kunne dominere hele verden – et som i længden kunne udkonkurrere et hvilket som helst andet memeplex – så ville det være vanskeligt at gøre det bedre end Islam har gjort.

Lad os se nærmere på nogle af de individuelle memer i det islamiske memeplex:

1). En standariseret version af memeplexet nedskrives, hvilket sikrer perfekt kopieringsnøjagtighed.

Dette er noget helt grundlæggende i mange religioner og ikke en special islamisk opfindelse, men det er en vigtig faktor for Islams succes.

Det som blot transmitteres verbalt kan let ændres i tidens løb, men noget som er nedskrevet vil være identisk også om tusinde år og med de moderne massekommunikationsmidler kan memeplexet let reproduceres i millioner af eksemplarer hvilket giver en enorm mulighed for replikation og kopieringsnøjagtighed.

2). Koranen indeholder instruktioner til sikring af dens egen udbredelse.

Den fortæller de troende at de skal udbrede islam. Det er deres hellige pligt at udbrede Muhammads advarsler og den islamiske lov til alle hjørner af verden.

3). Memeplexet indeholder instruktioner der skal bevare det, beskytte det og sikre nøjagtig replikation.

Koranen, der er den vigtigste af de islamiske hellige skrifter instruerer direkte de troende om at de aldrig kan ændre eller modificere eller ”modernisere” nogen del af læren indeholdt i memeplexet. Det er en dødssynd at ændre noget. På denne måde sikrer og bevarer memeplexset sig selv.

Disse første tre memer er stort set standard i flere succesfulde religioner. Men nu begynder det at blive interessant ...

4). Islam beordrer de troende til at etablere en regering som understøtter det islamiske memeplex.

Dette er sikkert en af de mest geniale nyskabelser i islam. Islam er den eneste religion, som indeholder en sådan instruks. Andre religiøse grupper har haft politiske aspirationer, men ingen religiøs gruppe beordrer dens troende – som en religiøs PLIGT – til at etablere en regering som adlyder dets eget lovsystem.

I islam findes et lovsystem som kaldes sharia og alle muslimer er forpligtet på uophørligt at arbejde for at deres regering – uanset hvor de befinder sig – følger sharia. På grund af nogle af de andre memer som indgår i islam vil det fremgå, at denne politiske tilføjelse til memeplexet har betydningsfulde konsekvenser. Efter min opfattelse er dette islams mest geniale fornyelse og også den mest frygtindgydende for ikke-muslimer.

5). Tilladelse til at udbrede memeplexet ved hjælp af krig.

Dette er en anden genial fornyelse. Selv om også andre religioner har udbredt sig gennem magtanvendelse så havde de vanskeligt ved at finde retfærdiggørelse herfor i deres egne religiøse doktriner.

Dette er ikke tilfældet i islam. Expansion gennem erobring accepteres fuldt ud og tilskyndes af memeplexet. De stakkels ikke-muslimer som ikke bor i en islamisk stat bør frelses fra den synd at følge andre love end Allahs. Hvis de ikke frivilligt vil ændre deres love til Allahs så er det de muslimske krigeres pligt at insistere. Verden finder aldrig fred før alle regeringer følger Allahs lov.

Mohammads egne erfaringer fremstod som et eksempel – et eksempel, siger Koranen, som enhver muslim bør følge. Gennem ti år forsøgte Muhammad at udbrede islam med fredelige midler. Efter ti år havde han blot sølle 150 convertitter. Men han ændrede taktik og begyndte at anvende krigsførsel, nedslagtninger, henrettelser og snigmord og på relevit kort tid konverterede ti tusinder til islam og efter Muhammads død anvendte hans efterfølgere samme taktik og konverterede millioner.

Anvendelsen af krigsførsel kombineret med instruktionen om at skabe en islamisk stat er yderst magtfuldt. Så islam udbredte sig hurtigt efterhånden som dens hørstyrker blev større. Muslimerne erobrede og oprettede islamiske stater og de fleste af dem eksisterer stadig, og som det let indses, gør lovene i en islamisk stat det fordelagtigt at konvertere til islam.
Dette er en af de mest effektive metoder som nogensinde er opfundet for at få transmitteret memeplexet ind i et stort antal hoveder. Det er en metode med kontrol og indoktrinering der svarer til den som med succes blev anvendt af kommunistiske og totalitære stater. Men som det fremgår nedenfor anvender islam sin lovmagt på en unik måde for at sikre en fuldstændig overtagelse af memeplexet.

6). Pligten til at erobre lande.

Landområder som islam har mistet skal generobres. Det gælder for eksempel Spanien og Israel. Det islamiske emperium skal være i kontinuerlig expension. Tilbagetrækning er skidt, expension er godt. Så hvis et land tidligere var islamisk og nu ikke længere er det, så er det udtryk for en tilbagetrækning som der skal rådes bod på.

Ifølge dette meme tilhører Jorden Allah. Så længe der findes områder som ikke følger Allahs lov er det de rettroendes pligt at skaffe sig kontrol over området og etablere sharia. Det er syndigt blot at lade stå til.

7). Memeplexet sørger for nye soldater ved at tillade polygami.

En muslimsk mand kan ægte indtil fire hustruer og kan have sex med lige så mange slavetøser som han har lyst til.

Koranen indeholder en speciel opfordring til mænd om at gifte sig med enker. Dette er et vigtigt meme at tilføje hvis man mister mange soldater i krig. Der er behov for en måde hvorpå hæren kan genetableres. Man ønsker ikke at memeplexet uddør på grund af mangel på efterkommere.

8). Det er en strafbar forseelse at kritisere islam.

Det er let at indse hvorfor dette meme giver god støtte for memeplexet. Det forhindrer fremkomsten af et hvilket som helst meme, der kan svække de islamiske memers autoritet. Dette meme, som så mange andre, er godt for memeplexet, men dårligt for mennesker. Det begrænser ytringsfriheden.

9). Man kan ikke forlade islam, når man først er kommet ind.

Dette er et interessant meme. Det er faktisk direkte ulovligt i islamiske stater at forlade islam ved at konvertere til en anden tro. Det udgør en afgørende del af den islamiske sharia lovgivning. En person som har afvist islam og som tidligere var muslim er en ”apostat”. Det er en forbrydelse og en synd og straffen herfor er døden (samt evig forbandelse i Helvede efter døden).

Det er let at se hvorfor dette meme er blevet inkluderet i memeplexet, men det har faktisk forårsaget et problem for islam fordi de der taget islam bogstaveligt betragter de mere ”moderate” muslimer (de som ignorerer eller ændrer de mere voldelige instruktioner i Koranen) som apostater. Eftersom straffen for apostasi er døden kæmper fundamentalistiske muslimer verden over en voldelig kamp (sekterisk vold) eller udsteder dødstrusler mod de muslimer, som forsøger at modernisere islam, for på den måde at skræmme dem til tavshed.

Hver gang en gruppe muslimer arbejder på at opdatere islam til det 21. århundrede og foreslår, at også kvinder brude have nogle rettigheder eller at regeringen burde være mere demokratisk udråbes de af nidkære muslimer som apostater og prøver at dræbe dem.

Memeplexet beskytter sig mod forandring (det originale memeplex kan ikke ændres). Dette er ikke særligt godt for levende væsener (de muslimske mennesker), men det er fremragende for memeplexet.

Et andet meme i sharia loven gør det ulovligt for alle at prøve at konvertere en muslim til en anden religion. Der er atter her tale om et meme som hjælper med til at beskytte mod forandringer i memeplexet.

Fortsættes ...

Hilsen

Ipso Facto

Hej Ipso
Jeg haaber at ideen med at se Islaam som et meme-kompleks selv faar succes som meme-kompleks !
Et andet begreb som maaske ogsaa kan vaere nyttigt i forstaaelsen af islaam (og andre religioner)er " software-patch".
Ideen er , at den INDIVIDUELLE meneskelige selvbevisthed i sin evolutionelle udvikling paa et tidspunkt loeb ind i katastrofale interne selvmodsigelser, som ikke hurtigt nok kunne loeses via den genetiske "hardware" , og som derfor blev "fejet under taeppet" via den kulturelle "software" , altsaa et sjusket skrevet computerprogram som fik tilfoejet et hoejest maerkvaerdigt PLASTER - modul ! (= det religioese intinkt)
Min forstaelse er, at disse to synsvinkler komplimenterer hinanden.

Hej Ole!

Tak for dine gode forhåbninger til udbredelsen af det ”anti-islamiske memeplex” jeg har oversat til dansk og udlagt første del af her på Trosfrihed, der således bliver et slags mini-laboratorium til afprøvning af dets memetiske effektivitet.

Som jeg skrev i indledningen, findes der en hel del konkurrerende videnskabelige modeller til beskrivelse af kulturel forandring/evolution, der er udviklet i analogi med den Darwinistiske evolutionsteori, idet de bygger på de samme fundamentale mekanismer: Variation, reproduktion og selektion.

Du henviser til en alternativ model, der måske kan være nyttig for at forstå fremkomsten af religioner, en analogi til begrebet ”software-patch” der anvendes inden for computer-videnskaben i betydningen en slags hurtig nødløsning (lappeløsning) på en logisk fejl (inkonsistens) i et computerprogram.

Uden helt at ville afvise at en sådan analogi kan være nyttig når det gælder forståelsen af et så mærkværdigt fænomen som religion, så indeholder denne analogisering til informationsteknologien efter min opfattelse nogle fundamentale problemer.

I forsøget på at løse ”bevidsthedsproblemet” er det blevet foreslået, at bevidstheden forholder sig til hjernen som et program (software) til en computer (hardware).

Funktionalisten Putnam hævder således, at materien (hjernen) er hardware – der kræver software for at virke. Gennem læring dannes vor software. Herefter bliver de bevidsthedsmæssige indre følelsesmæssige oplevelser en slags biprodukter, effekten af forskellige programmæssige tilstande.

Denne model er blevet kritiseret af blandt andre den amerikanske filosof John Searle der benægter, at paralelliteten holder, idet han mener at et program er ren syntaks, og at det følgelig er blind symbolmanipulation. I modsætning hertil involverer bevidsthed ifølge Searle også semantik – mening og forståelse. Searle illustrerer forskellen med et tankeeksperiment, som er blevet kendt under navnet ”the chinese room argument”.

Efter min mening er problemet grebet forkert an. En fysisk materie, som skal kunne være basis for bevidsthedsfænomener, må nødvendigvis skulle opfylde nogle rent principielle betingelser: Hjernen må være opbygget af nogle særlige enheder, som nok er fysiske, men som også er karakteriseret ved, at de (uden at bryde med fysikkens love) har en indre determination til deres specielle funktion som enheder for opbygningen af en materiel basis for bevidsthedsfænomener. Disse betingelser er faktisk opfyldt i vore hjerner. De er opfyldt i hjernernes biologiske struktur der har en biologisk historie – noget som de nuværende computerprogrammer ikke har.

Så vidt jeg kan se skal forklaringen på religionens fremkomst i ”software-patch”-modellen forstås som en slags ”nødløsning” på dødens problem. Døden bliver et problem fordi vi instinktivt er ”programmeret” med en meget stærk selvopholdelsesdrift. Døden er en forhindring som selvopholdelsesdriften ikke kan overvinde – et eksistientielt grundvilkår som bliver et problem for selvreflekterende væsener med sprog og logik – personer som os.

Problemet har ingen løsningen når verden forstås materialistisk/logisk. Døden kan alene overvindes ved at konstruere en alternativ usynlig parallel verden der ikke er materialistisk og ikke styret af logikkens love. Religionen kan ses som en sådan fantaseret konstruktion der principielt unddrager sig falsifikation qua empirisk observation, sprog og logik. I hvert fald så længe den ikke udbreder sine forklaringer til forhold i den fysiske verden.

Dette kan forklare tilbøjeligheden til at have en religion, en tilbøjelighed som er så stærk, at den ofte benævnes ”religiøst instinkt”, hvilket selvfølgelig er noget sludder, da tilbøjeligheden for religion ikke ligger i generne. Dyrene er også udstyret med en stærk selvopholdelsesdrift, men de har intet behov for religion fordi de ikke er selvreflekterende væsener med sprog og logik og derfor stort set bundet til nuet, hvor døden ikke eksisterer og derfor ikke er et problem.

Hilsen

Ipso Facto

Ipso Facto

Forståelsen af Gud skal ikke forstås i sin komplicerthed, men i dets mest forenklede form.

Således skabte Gud jo heller ikke det mindste af det mindste ud af det største af det største, men derimod det største af det største ud af det mindste af det mindste!

Det kommer så ikke til at se så intellektuelt ”overbevisende” ud, at ingen forstår det, men derimod så forenklet, at alle skal kunne forstår det. Også de, der hverken kan læse eller skrive. Således sagde Gud til Adam, spis ikke af frugten på Kundskabets Træ på godt og ondt. For da skal Du dø!

Således findes den videnskabelige analysemodel ikke, som kan blive en trussel mod islam, for den form for forbuden tænkning vil kun være en trussel mod de, der bruger den!

Så ”dine gode forhåbninger til udbredelsen af det ”anti-islamiske memeplex” er på forhånd dødsdømt!



InshaAllâh


Bjørn Holmskjold

Hej Bjørn Holmskjold!

Det var ellers hurtigt at det islamiske-memeplex kom på banen, efter at være trængt ind i hovedet på BH i en eller anden version. Sikkert en fredeligigere version end standard-modellen, idet dødsdommen alene fældes over det konkurrerende anti-islamiske memeplex og ikke over min person, således som der ellers er tradition for i islam.

Men ellers skorter det jo ikke på trusler i BHs indlæg mod dem der anvender deres fornuft; en forbuden frugt i alle tre monoteistiske religioners oprindelige memeplexer, idet de er fælles om skabelses-memet. Dog i forskellige varianter og fortolkninger.

Mest radikalt til værks mod fornuften gåes der i det islamiske memeplex, idet Allah er absolut transcendent og hverken begrænset af logikkens eller naturens love.

Muslimer rådes til ikke at gøre sig overvejelser over Allahs væsen, hvilket bl.a. kommer til udtryk i billedforbudet, men begrænse sig til at opfylde Allahs lov således som den findes i Koranen og fremgår af det perfekte menneske profeten Muhammads forkyndelse og gerninger (sunnah og sira).

Hvis dette er det ideal det islamiske memeplex pålægger de sande troende, så er Bjørn Holmskjold enten en dårlig muslim eller også er det en ufuldstændig eller forvrænget variant af standard-memeplexet, der har taget bolig i hans hjernevindinger.

Men uanset hvilken version af det islamiske memeplex der har overtaget kontrollen med BHs tænkning og forestillingsverden, så gør han sig dog filosofiske overvejelser over Guds væsen.

Det lyder næsten som om min memetiske opponent i sin hjerne også har indlejret det tankeøkonomiske meme kendt som ”Ockhams ragekniv", når følgende gudsopfattelse udtrykkes:



Og det er jo så simpelt, at selv en analfabetisk karavanerøver kan forstå det.
Selvfølgelig forudsat, at man ved hvad begrebet ”Gud” dækker over og hvad der er det største og det mindste. For slet ikke at tale om, hvad begrebet ”skabelse” dækker over.

Hvis verden og dens tilblivelse kan forklares uden henvisning til en almægtig transcendent uskabt magt – Gud – så ville det dog være udtryk for en bedre tankeøkonomi, jfr. Ockhams rageknivsprincip og Bjørn Holmskjold selv.

Men hvorfor ikke spørge Gud selv, således som de gamle kloge jøder gjorde ifølge Toraens hellige ruller. På spørgsmålet: "Hvem er du?", svarede den almægtige: ”Jeg er den som ER”. Og det er jo et enkelt svar som alle kan forstå. Gud er den som er, altid har været og altid vil være. Det evige og uforanderlige hævet over denne timelige verden der er underlagt forandringens og undergangens love. Gud er det eneste sikre, når alt andet er usikkert.

Desværre er tingene ikke så enkle i det islamiske standard memeplex. Her får vi at vide, at Gud er almægtig, alvidende og venligtsindet. Alligevel opfører han sig som en vranten tyran, der er ude af stand til at kontrollere sine modvillige undergivne. Han er vred, han er stolt, han er skinsyg; alle sammen moralske defekter, som er overraskende at finde hos et fuldkomment væsen. Gud er selvtilstrækkelig; så hvorfor behøver han menneskeheden? Han er almægtig; så hvorfor beder han mennesker om hjælp? Frem for alt, hvorfor vælger han en obskur arabisk købmand i en kulturel udørk til at være hans sidste budbringer på jorden? Er det foreneligt med rollen som et højst moralsk væsen, at han forlanger lovprisning og absolut tilbedelse af skabninger, som han selv har skabt?

Hvad kan vi sige om den temmelig underlige psykologi hos et væsen, der skaber mennesker eller rettere robotter, hvoraf nogle er forudprogrammerede til at krybe i støvet fem gange om dagen i en hyldest til ham selv? Denne besættelse af begæret efter lovprisning kan næppe kaldes en moralsk dyd og er i hvert fald ikke et moralsk højerestående væsen værdig.

Memeplexet Allah tåler ikke at blive gået nærmere efter i sømmene hverken af logikken eller af etikken. Og det har det da også sikret sig imod på glimrende vis ved at hæve Allah uendelig højt op over enhver fornuft og etisk vurdering personer kan foretage ved at kræve, at de troende holder tankerne borte fra Allahs væsen og i stedet blindt koncentrer sig om at opfylde hans ord og befalinger.

Palgrave giver denne levende beskrivelse af det islamiske memeplex, eller skal vi sige: Koranens Gud:



Men nu har Bjørn Holmskjold altså meldt sig som en af Allahs slaver og afslutter derfor sit indlæg med denne slavehilsen: ”InshaAllâh” – om Gud vil det.

Og det vil han sikkert, for konkurrerende memeplexer er noget der kan få de allerværste egenskaber frem i Allah. Det har jøderne og de kristne i de islamiske lande vidst god besked med gennem næsten 14 århundreder.

Men måske findes der en almægtig Gud som faktisk har åbenbaret sine evigt sande ord for den gamle karavanerøver Muhammad. I så fald må det være ham der dikterede de ”sataniske vers” til analfabeten. Heri anerkendes nemlig retten til på lige fod med Allah, at dyrke tre af de gamle polyteistiske arabiske guddomme, Lat, Uzza og Manat. Og det er jo nedbrydende for det islamiske memeplexs autoritet og evne til replikation, for Allah har som bekendt ingen partnere.

Hilsen

Ipso Facto