Hej treram
Lige et kort svar på dette:
Hej Anne.
Jamen dog hvor vi er enige, lige bortset fra hvad børnene skal udvikle sig til, idet jeg jo som du ved, mener vi alle er fødte ateister, og helst skulle forblive det, så der er en udvikling ikke nødvendig.
De der så ikke kan leve uden en gud, kan så snakke med ham hjemme i soveværelset eller også i kirken i ly af mørket, dette gælder også muslimerne og måske især dem.
Det var ikke pænt gjort af mig at skrive en ironisk kommentar uden en smily for i og med, at jeg slutter af med bønnen "Fri os fra overtro, kære Gud", har jeg allerede impliceret Gud i min forståelse. Bønnen henvender sig jo netop til Gud; at bøje sig for noget større.
Men jeg vil stadig give dig ret i det, at et fælles Fadervor i folkeskolen er problematisk også set ift de børn, der måtte have en forskellig baggrund for religion/tro. Men jeg deler ikke din lidt hysteriske reaktion på salmesang og bøn samt religionen i det offentlige rum som indoktrinering med mindre, vi sætter det i relief af nogle mere konkrete forhold. Og når alt kommer til alt handler det vel også om tro og ikke-tro. For bliver Gud formidlet på denne rette og "naturlige" måde, ja, så er det liv og kærlighed, noget der hører til vores virkelighed. Men her skilles vores veje, treram, indtil vi mødes igen, så snart vi fjerner begrebet Gud og blot er opmærksomme på, at vi vil andre det bedste!
Så...fri os fra det onde, kære Gud
Mvh
Anne