annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19636874
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2618134
Åndelig Føde 2430143
Et andet syn 2160911
Så er der linet op... 1853871
Galleri
18 september Rødhus strand
Hvem er online?
0 registrerede 20 gæster og 77 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 7 af 14 < 1 2 ... 5 6 7 8 9 ... 13 14 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#6107 - 21/11/2008 09:21 Re: Anonym angrebet af religionsvirus. [Re: treram]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Kære treram.

Du blander begreberne temmelig meget her, og sætter mine udtalelser sammen på en måde, så det nærmer sig citatfusk, så lad mig lige rede trådene ud igen.

Religion er ikke en forudsætning for moral, men alle religioner har også et moralkodeks. De moralnormer, som danske love er bygget op over, er ikke baseret på en ateistisk tankegang, men på en lutheransk kristen tankegang. Det er jo bl.a. derfor, vi stadig har en folkekirke og et retssystem, der ser med milde øjne på synderne og nærmest ignorerer deres ofre. Der ville en rationel ateistisk tankegang handle modsat.

Blasfemi er fornærmelse af gud(erne) og af troen på dem. At støtte én religion (for at undgå de andre) er det stik modsatte af blasfemi. Du bruger ordet forkert.

Hvor mange tusinde kroner jeg i årenes løb har hældt i Folkekirken er uinteressant, for de bidrag har ikke forhindret mig i at leve et priviligeret liv, og jeg har frivilligt støttet andre af samfundets institutioner og NGO'er med langt mere, og gør det fortsat.

Lad mig endnu engang understrege den kendsgerning, at i dagens verden findes der ingen rent ateistiske samfund. Frem for at give religionerne frit spil i konkurrencen herhjemme, har jeg så valgt at støtte den mindst skadelige. Buddhismen og hinduismen er ganske vist principielt fredeligere, men hverken selvfordybelse eller kastesystemer med arvede privilegier anser jeg for gavnlige for et samfund.

Mine holdninger er gennemtænkte og konsekvente, treram, så det er dig, der har behov for en ommer.

Mvh

Ole Bjørn smiler

Top Svar Citer
#6109 - 21/11/2008 16:06 Re: Anonym angrebet af religionsvirus. [Re: ole bjørn]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Kære Ole Bjørn.

Selvfølgelig skal du tilbagevise mine udsagn, andet havde jeg da heller ikke regnet med.
Hvordan ser du at de danske love er bygget op på en kristen tankegang, det kunne vel ligeså godt være en menneskelig tankegang som vel ikke kristne har patent på, men det mener du, kan jeg forstå.

" lad mig endnu engang understrege den kendsgerning, at i dagens verden findes der ingen rent ateistiske samfund."

Og der findes vel heller ingen rent troende samfund i verden, andet end måske nogle isolerede samfund der ingen videre omgang har haft med civiliserede mennesker, og civiliserede mennesker er ikke troende.

Du har valgt at støtte den ikke mindst skadelige men næsten og du må så have en grund til det, ikke den grund du først opgav, som jeg mener er lidt pauver.

Jeg tror ganske bestemt at de penge du har smidt ud på folkekirken kunne have gjort betydelig mere gavn andre steder, hvis jeg virkelig var så glad for mine medmennesker som du siger du er ville jeg ikke have tøvet på at give dem til betydeligt bedre formål.
Joh det lyder som dine holdninger er meget gennemtænkte som du skriver, du får en god plads i himlen.

_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#6110 - 21/11/2008 16:57 Re: Anonym angrebet af religionsvirus. [Re: treram]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Gad vide, hvad der stikker dig, treram?

Du behøver blot at læse Grundloven for at se, at den evangelisk-lutherske religion er en væsentlig faktor i det danske lovkompleks. Det er ikke et spørgsmål om, hvad det kunne have været, men hvad det faktisk er.

Kører du rundt i Danmark, vil du se, at det vrimler med statsejede kirker, frikirker og andre kristne sekters huse, mens du sjældent støder på moskéer, buddhisttempler, synagoger m.m. At benægte, at kristendommen er en del af vor kulturarv, er simpelthen tåbeligt.

Jeg giver af mit overskud, og jeg giver til, hvad der passer mig, og ikke til hvad andre mennesker mener, at jeg skal give penge til. At du ikke forstår religionens betydning for nogle mennesker, og åbenbart heller ikke for din egen kone, er dit problem og ikke mit. Det har du så valgt at ignorere.

Jeg har aldrig påstået, at jeg var glad for mine medmennesker. Jeg er glad for nogle, irriteres af andre og har ikke noget personligt forhold til resten. Jeg er ikke fanatisk tilhænger af noget, og heller ikke (som du) fanatisk modstander af andre menneskers religiøse tro. Så behold venligst din moralske forargelse, over hvad jeg bruger mine penge på, for dig selv.

Din slutbemærkning er absolut ikke gennemtænkt men tværtimod temmelig dum. Når jeg ikke tror på nogen himmel, kan det jo ikke være mit motiv.

Jeg har klippet ud i pap, hvad mit motiv er og hvad min indstilling er. At du alligevel ikke kan fatte det, er også dit eget problem. Hvad får dig iøvrigt til at tro, at din holdning er "klogere og rigtigere" end min?

Mvh

Ole Bjørn ;)

Top Svar Citer
#6111 - 21/11/2008 17:44 Re: Anonym angrebet af religionsvirus. [Re: ole bjørn]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Kære Ole Bjørn.

Atter en ommer. Sig mig kender du egentlig grundloven, fordi som jeg læser den er den luthers evangeliske kirke kun nævnt som en biting i 8 paragrafer ud af ialt 89, og står ikke som en væsentlig faktor for dansk lovkompleks, desuden er de love der omfatter troen, paragraf 66 og 69 aldrig blevet ordnet ved lov, som grundloven netop siger de skulle have været.

Jeg forstår godt hvad religionen betyder for nogle mennesker, jeg føler af den grund medlidenhed med dem, idet jeg mener at de er blevet vildledt, hvilket du også selv giver udtryk for mange gange, men ligesom nogle missionere for troen, prøver jeg det modsatte og har da fået "omvendt" nogle mennesker.

Min kones religion som ikke er en religion iflg.rigtige troende, kan jeg ikke følge og slet ikke når man ser hvordan de selv gør lige det modsatte af hvad deres religion fortæller dem, ihvertfald de der sidder på toppen af kransekagen, mere rådenskab og korruption skal man lede længe efter.

Nej giv du da bare dine penge som du lyster til gode formål i folkekirken, jeg er da fuldstændigt ligeglad, det er jo ikke mig der smider pengene ud til noget jeg ikke tror på.

At min holdning er klogere end din, er fordi jeg ikke betaler til noget jeg ikke tror på, kan det være så svært min kære ven.

Hvad med en skærv til en moske.

_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#6112 - 21/11/2008 20:17 Re: Anonym angrebet af religionsvirus. [Re: treram]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Ommeren er fortsat din, treram.

Du har åbenbart læst Grundloven, men hverken forstået betingelserne for dens tilblivelse eller dens konsekvenser for Danmarks øvrige lovgivning.

Ditlev Gothard Monrad, som skrev udkastet til Grundloven var præst og senere biskop, og var desuden kultus- og indenrigsminister mens han arbejdede på udkastet. Han er iøvrigt kendt for at have sat et stærkt præg på Folkekirken og skoleundervisningen. Hans kristne moral (og samtidens) fremgår tydeligt flere steder i Grundloven.

F.eks. har kongens børn ikke nødvendigvis arveret til tronen selv om de bekender sig til Folkekirkens evangelisk-lutherske tro. Det er også et krav, at de skal være født i et kirkeligt viet ægteskab ifølge Tronfølgeloven af 1953.

Vidners edsaflæggelse skal bekræftes med følgende sætning: Så sandt hjælpe mig Gud og hans hellige ord."

Går vi videre til de af Folketinget vedtagne love, finder man masser af spor af den kristne moral, f.eks. i lovene om ægteskab og skilsmisse, i love om retsvæsenet, Kirkeministeriets love og bekendtgørelser, etisk råds anbefalinger, Undervisningsministeriets love, blasfemiparagraffen, lukkeloven, abortloven m.m.

Du kan formodentlig ikke selv se det, treram, men i din holdning til religion er du lige så fanatisk som en fundamentalistisk troende. Du prøver overhovedet ikke på at forstå, hvad jeg skriver. Jeg tror ikke, at du har "omvendt" nogen. Tryk avler som bekendt modtryk, så det er mere sandsynligt, at dine "omvendte" har givet dig ret for at slippe for dit "medlidende" syn på dem.

Nogle mennesker har et behov for en forklaring, der rækker ud over det fysiske univers. Det behov vil fortsat være der, selv om dine rationelle logiske argumenter kan sætte dem til vægs. Det handler ikke om at vinde en diskussion, men om at have noget at sætte i stedet, som tilfredsstiller dette behov. Det har du ikke.

Ethvert lovkompleks bygger på en vedtagen moral og etik. Eftersom en ateistisk nyttemoral ikke kan opnå flertal, så lad os se på, hvad der er af alternativer til den nuværende moralopfattelse i Danmark. Vi har den religionsfjendtlige kommunistiske moral, vi har sharialovgivningen og vi har den katolske moral, der forbyder prævention, aborter og skilsmisser. Er der nogen af disse f.eks. som du hellere så i Danmark (og Sverige)?

På det grundlag synes jeg, at du skulle vurdere min "smiden penge ud til noget, jeg ikke tror på". For mig er Folkekirkens afdæmpede moral en del af vores værn mod at give andre moralopfattelser mere plads.

At ønske sig ændringer uden at gennemtænke konsekvenserne af samme ændringer er temmelig dumt.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Top Svar Citer
annonce
Side 7 af 14 < 1 2 ... 5 6 7 8 9 ... 13 14 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Arne Thomsen
12/11/2024 17:10
Bøn
af Anonym
10/11/2024 03:04
ALKOHOL
af Anonym
05/11/2024 03:29
Vigtige præciseringer
af somo
04/11/2024 05:38
ARABISKE RACISTER JAGER GRØNLÆNDERE UD AF GELLERUP
af Anonym
02/11/2024 14:51
Nyheder fra DR
Samantha Harvey får fornem forfatterpri..
13/11/2024 05:57
Første delrapport om Danmarks Afghanist..
13/11/2024 05:39
Ingen tog mellem Roskilde og Høje Taast..
13/11/2024 05:35
Libanon: Israelske angreb koster 32 live..
13/11/2024 01:15
USA bekræfter luftangreb på Houthi-må..
13/11/2024 00:12
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Der kører ingen tog mellem Roskilde og ..
13/11/2024 04:22
Elsa Berg brager frem i Tórshavn og vil..
13/11/2024 04:17
Talibans hurtige tilbagekomst granskes i..
13/11/2024 03:00
Astronaut-roman sikrer Samantha Harvey f..
13/11/2024 02:33
Trump belønner Elon Musk med post i eff..
12/11/2024 23:53