Kære Michael

Jeg var nok lidt for træt i aftes til at svare på et indlæg, hvor jeg samtidig skulle gætte mig til, hvad du egentlig ville sige mig. At være kristen er jo ikke at blive den samme person; det er at bekende sig til Jesus Kristus som Guds Søn, at blive tros-grebet af Kristus.

Jeg synes egentlig, at Hanskrist har skrevet et rigtig godt indlæg om det at læse Bibelen som den "bog" eller åbenbaring, der peger på forholdet mellem Gud og os. Der er ingen, der har bedt os om at putte vores liv ind i Bibelens bogstavelige sammenhæng; Bibelen er derimod rammen om den Kristus-begivenhed, der i troen kan nå os.

Mvh
Anne

Du taler om den Hellige Ånd, Hanskrist. Den fås kun ved at holde Jesu bud. Ordene er ikke mine.

Der er mere til at være troende end at bekende, at Jesus er Guds søn. Han ville ikke kaldes "herre, herre", uden at folk følger hans bud. Ordene er ikke mine.

Denne vægt på "herre, herre" og det manglende fokus på de egentige bud, er kirkens opfindelse, ikke Jesus'.

alt hvad Jesus siger peger selv frem mod at han som menneskesønnen skal komme og være Herren,,

Sønnens rige, hvor Sønnen er Herren

dette Sønnens riges gennembrud begyndte at manifestere sig efter påsken, korsfæstelsen og det stiftede ved Helligånden forsamlingen af troende kristne, der var i Sønnens rige,, hvilket der er skrevet ikke så lidt om i Apostlenes Gerninger

derfor at være Kristen har altid været at have Sønnen som Herren i sit liv,

hvilket er meget meget mere omfattende end blot at kunne citere hvad nogle mener at Jesus har sagt: det er meget mere omfattende og Hanskrist gjorde det meget tydeligt, hvor meget mere omfattende det er,, kan læses i disse ord her:

Ser du Bibelen er den bog der slutter af med Det Nye Testamente; og som sådan peger Bibelen ikke på sig selv, men på Kristus, Sønnen der åbenbarer Gud Fader ikke som magt (eller bogstavelighed der døder os), men som værende i sandhed og kærlighed; frihed og Ånd (spirituel intelligens).

Bibelen peger altså ud over sig selv, bibelen peger ikke på sig selv, men ud over sig selv, på Kristus.

Bibelen peger på Kristus, som uendelig kærlighed, og som det kærlighedens og frihedens drama der består mellem mennesket og Gud.

Bibelen peger på det levende forhold der er mellem Gud og mennesket, som åbenbares i Sønnen, i Kristus. Bibelen peger på dette levende forhold som Sandheden, Kristus der er sandheden, vejen og livet. Dette levende forhold, Kristus, er et kærlighedens og frihedens drama hvor Gud Faders vilje åbenbares ved den Hellige Guds Ånd, Helligånden. Citat slut.


Det er dig der er religiøs i bogstavelig forstand og ikke har forstået en dyt af at det er virkeligheden mellem Gud og mennesket der er på tale, og ikke et spørgsmål om at mentalisere og hypnotisere sit eget sind i overensstemmelse med en masse sætninger,, disse dine sætninger har ingen liv fordi du ikke aner hvad du snakker om,, og ingen af os gider dine ord og din frelsthed og din fanatiske måde at være religiøs på,

Jesus ER først Herren i vores liv, hvis vi overholder hans befalinger. Dette siger han også selv.

Selvfølgelig er det mere omfattende end at citere ham. Det kræver, at vi HANDLER på hans ord. Overholder hans bud. Dette gør vi ikke ved at "bekende" med læberne, at han er Herren. Det kræver handling. Som han siger, så vil han dømme os efter vores gerninger.

Der er intet religiøst over kærligheden. Den rene og enkle kærlighed, som små børn kan leve. Ikke salmer, udenadsremser og diverse ritualer og dogmer vil nogensinde give noget menneske over i Guds arme.