1
registreret
(1 usynlig),
330
gæster og
162
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#5832 - 11/11/2008 23:48
Kristus
|
bor her
|
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
|
|
På vej hjem i bussen så jeg en mand. Jeg så da også alle de andre, som ikke noterede sig min tilstedeværelse, men mit blik fangede ham, som han stod der og kiggede ned i gulvet ude af stand til at leve selv. Måske jeg er blevet miljøskadet af at deltage på religionsdebatten, men jeg kom straks til at tænke på saltet som har mistet sin kraft. Hvordan kan det være at vi hele tiden venter på noget udefra, der skal aktivere os? Hvorfor har vi ikke liv i os selv? Joh, vi kan da have en passioneret hobby som fylder os og som får os til at leve vores liv, men mens vi er optaget af den lukker vi helt af for den verden som er omkring os lige nu. Har du aldrig undret dig, når du ser en amerikansk film hvor helten, forfulgt af en skurk, flygter ind på en banegård? Hele handlingen sker i det rum som er mellem skurken og helten og den historie som de repræsenterer. Alle de andre på bangården går videre, optændt af, hvad de kalder deres egen virkelighed.. På caféen sidder menneskene i hver deres virkelighed og man spørger sig selv om hvordan de opfatter virkeligheden. Tænk hvis du var i nuet, hvad ville du så se? Du ville se det store altomfattende rum som omfatter alle de små rum, som er disse mennesker som sidder i hver deres virkelighed. Er det ikke besynderligt? Jeg har siddet i en taxi og set på menneskene som gik rundt udenfor Jeg har følt det rum, som jeg var i i denne taxi. Jeg har også set nogle mennesker sætte sig ind i denne taxi og set det rum de skabte mellem sig som lukkede alle, inklusive mig, ude. Jeg har siddet i min lejlighed og følt det rum jeg var i og jeg er gået udenfor og har kigget på alle disse lejligheder, kasser ovenpå hinanden hvor menneskene lever deres liv i deres eget rum, i deres egen virkelighed. Der inde i deres kasser. Udenfor står man og kigger på alle kasserne og det liv der udspiller sig i hver enkelt kasse. Der i den store virkelighed, som er stilheden og det uendelige rum, lever vi mennesker i vores selvskabte kasser og med vore små selvskabte rum. Ikke fordi jeg selv er bedre, men efter en dag med tusind mennesker som ikke var tilstede, er det rart at træde ind i sit eget rum og være sammen med en som er nærværende. Hvad har dette med Kristus at gøre kunne du måske spørge? Jo ordet er ikke virkeligheden, det troede man i gamle dage, da man ikke vidste bedre. Virkeligheden er levende, ikke et ord. Er det ikke smukt, at man kan finde sandheden hvis man virkelig søger den?
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#5838 - 12/11/2008 09:41
Re: Kristus
[Re: Michael]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7544
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Michael.
Jeg har lige læst dit indlæg om mennesker, der lukker sig inde i deres egne "rum", i deres egne "kasser", som du benævner det, og jeg fornemmer bagved begrebet fremmedgørelse.
Der gi'r mig lyst til en replik, som jeg meget muligt ikke slipper godt fra - men forsøge ka' jeg da
Når rigtig mange mennesker er samlet på et lille areal - hver med sit formål - er det vel naturligt at de "holder hinanden lidt på afstand" for ikke at drukne i overvældende kommunikation - "kommen hinanden ved".
Jeg bor på Sydsjælland, der jo ikke er så tæt befolket, og hvor det stadig kan ske, at to mennesker, der krydser hinandens vej, kan finde på at hilse, f.eks. med et blik og et nik med hovedet og eventuelt et "Hej", men så heller ikke mere - og uanset at de ikke kender hinanden.
Sidst, jeg var i et lidt større supermarked i en nærliggende mindre købstad, oplevede jeg noget nær det samme, som du beskriver - men alligevel på en helt anden måde.
De mange forskellige måder, mennesker ser ud, klæ'r sig, bevæger sig på, orienterer sig på, synes jeg fortæller hver sin historie om netop dét menneske. Måske er historien ikke sand, men det er alligevel nemt at se forskel på den ældre måske lidt skødesløst klædte herre, der systematisk med sin indkøbsvogn bevæger sig rundt mellem varerne og ta'r lige præcis dét, han på forhånd havde bestemt - og så den unge smart klædte pige, der har gjort meget ud af at have et attraktivt udseende, og som yndefuldt bevæger sig mere tilfældigt rundt og gør impulskøb ind imellem det forudbestemte.
Det er jo nogenlunde en fast regel, at kunderne ikke taler til hinanden, ja faktisk at de lader som om hinanden ikke eksisterer, men sikke mange "romaner", der kan opstå, hvis man diskret lægger mærke til dem - og faktisk kan det ske, når man står uvirksom og venter i køen ved kassedamen, at der kommer lidt snak i gang. Jeg har lagt mærke til, at det næsten altid stimulerer stemningen, der kommer flere smil, som afløser de tillukkede ansigter - som et solstrejf midt i gråvejret.
Og grundstemningen er jo god. Mennesker kommer og får fat i de ting, de gerne vil ha' - noget nemmere end dengang, vi alene levede af jagt og fiskeri.
Lidt den samme stemning fornemmer jeg af og til også, når jeg ser træerne, der står med rødderne solidt plantet godt ned i jorden og rækker deres grene op mod himlen - i en slags jublende eksistens.
Jo, der er mange mennesker og andre levende væsener rundt om på kloden, der er i fortvivlende nød, men vi er jo også mange, der har grund til at juble over, hvor god vores skæbne er - i hvert fald lige nu - som om vi er elsket af denne klode - af verden - af ?
Kvarterets kat kommer regelmæssigt i min have. Når jeg opdager, at den trænger ind på mine enemærker, får jeg instinktivt trang til at jage den væk - men den kigger bare på mig, som om jeg er en idiot - og det er jeg nok også
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (12/11/2008 09:42)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#5861 - 12/11/2008 14:42
Re: Kristus
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Arne, du skriver:
"Jo, der er mange mennesker og andre levende væsener rundt om på kloden, der er i fortvivlende nød, men vi er jo også mange, der har grund til at juble over, hvor god vores skæbne er - i hvert fald lige nu - som om vi er elsket af denne klode - af verden - af ?"
Jeg har hørt, at hvis vi alle levede som vegetarer, så ville der være mad nok til hele jordens befolkning. Vegetarmaden ville kunne gå direkte til mennesker, frem for at mange kilo af dette vegetarføde går til lave få kilo dyrekød.
Hvis vi så samtidig lagde al krig på hylden - og al forberedelse til krig - og i stedet fokuserede på f.eks. skoler og lægevæsen...! Hold da op, nærmest Paradis på jord. Men sådan har menneskene åbenbart ikke tænkt sig, at det skal være.
Jeg synes, at vi skal lære at se indefter og ikke rose os selv alt for meget (ikke at du har gjort det, jeg siger det bare).
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#5864 - 12/11/2008 17:39
Re: Kristus
[Re: treram]
|
|
Hvis det var meningen at vi skulle være vegetarer, var vi nok blevet forsynet med tandsæt for ren vegetar mad, nu er vi forsynet med tænder til lidt af hvert. Det er korrekt, at vi har mulighed for lidt af hvert. Så kan vi overleve i de fleste situationer. Selv når en spurv falder til jorden, er Gud med den. Men på os er selv vores hovedhår talte. Ikke desto mindre viser stort set alle nyere undersøgelser, at vegetarer får mange sundhedsfordele, fordi kød (især fra de firbenede dyr) ligger lang tid i tarmen (vi har et langt tarmsystem, dvs. primært vegetarorienterede) og endda øger risikoen markant for kræft. Hvis vi afskaffede krig og forberedelse til krig, samt alle de åndsvage religioner som koster uhyre summer,der kunne hjælpe betydeligt bedre hvis de blev givet til lægevidenskaben og hospitalerne, så ville det være et virkeligt paradis her på jorden. Ja, væk med de åndssvage religioner. Lad os holde fast i Jesu ord, ikke kirkens dogmer.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|