Kære Klaus Berger, Thomas Visdom Zen’s værge,

Du skriver:


Det handler om den kærlighed, som mennesket lægger i sine gerninger. Ligesom da den gamle enke lagde det, der svarede til få ørers værdi. Gerningen var stor, i hjertet, i ånden, for hun gav af sin fattigdom.

Sådan en uselviskhed, kærlighed, bør mennesket udøve, for herigennem skal det lære Gud at kende. Gud er kærlighed - den, der ikke elsker, kender ikke Gud. Citat slut.




Mennesket skal ikke spændes i lænker, være en slave, som du her plæderer for:

Sådan en uselviskhed, kærlighed, bør mennesket udøve, for herigennem skal det lære Gud at kende. Citat slut.


I første omgang er det ikke os der skal elske og udøve uselvisk kærlighed og de der gør det er ofte utålelige at være sammen med, grundet deres manglende helstøbthed som personer, neurotiske som de er blevet igennem at fraspalte alt i deres væsen og natur som ikke stemmer overens med deres idealitet om uselvisk kærlighed.

Evangeliet er at Gud elsker os ufortjent, det er nåden, det er Kristus, det er gaven. Hvordan vi forvalter og prioriterer nåden, gaven Kristus, er værd at snakke om, men vi kan ikke begynde med at kræve og fordre at mennesket skal udøve uselvisk kærlighed og at det er derigennem man lærer Gud at kende; dette ville betyde manglende respekt for Livet selv (Guds kærlighed til os, Kristus), som er 1000 fold meget større end hvad vi kan præstere af uselvisk kærlighed.

Man lærer ikke Gud at kende ved at praktisere uselvisk kærlighed, dette er at se bort fra Kristus, livet i Kristus. Det er en from og u-Krist-e-lig tankegang, der ser bort fra Kristusbegivenheden og vil indbilde os at vi kan lære Gud at kende ved at leve i uselvisk kærlighed (men det er snyd og bedrag og trældom siger Paulus), ja det er som sagt en u-Krist-e-lig tankegang, da kristendommen betyder at vi lærer Gud at kende gennem Kristus, livet i Kristus, Guds kærlighed til os, tilgivelsen og nåden og friheden her. Vi kristne kan ikke undvære Kristus, leve uden Kristus, og vi hader ligefrem det kærlighedsslaveri som du Klaus Berger Thomas Visdom Zen konstant plæderer for (læs Galaterbrevet, slutningen af kap 4 og begyndelsen af kap 5).

Du Klaus Berger, Værge for Thomas Visdom Zen; I vender tingene på hovedet, hvilket der i øvrigt også er mange kristne der gør.

Enhver ny vækkelse begynder med Paulus, reformationen (Luther); senere Barth og nu i dag må vi igen tilbage og hente en ny renæssance hos Paulus. Paulus den første og største teologiske tænker, har grundlagt den kristne teologi på Kristus, så meget at Bertrand Russell som filosofihistoriker kort og godt siger at kristendommen er Paulus’s opfindelse.


Mange kærlige hilsner Hanskrist.

Hej Hanskrist

Man har vel lov at gætte og sandt at sige, har jeg - uden at gøre det synligt, da jeg kunne tage fejl - stilet mine sidste indlæg i denne tråd til Klaus Berger, her optrædende som den anonyme.

Det har jeg gjort af forskellige grunde (sprog/energi), men det er muligt, at min intuition tager fejl, og det gør heller ikke noget.

Arbejdet kalder her..

Mvh
Anne

Nåh, det var det my betød.

Hej Anne,



Vi er to sjæle med de samme tanker om anonyme. Sjovt nok at det også var din intuition.


Med hensyn til Paulus, så er vi ikke altid 2 sjæle med de samme tanker og meninger har jeg måttet konstatere i en anden tråd ("Kristendommen"), hvor du diskuterer med Michael og Arentzen. Så jeg vil nok melde mig i den debat en gang når jeg får tid og bliver enig med mig selv om hvordan jeg skal gribe vores uenighed an.

Overalt i verden kan man tale fredeligt om Gud og religion; men Kristus skiller altid vandene. Jesus der er Kristus er det mest kontroversielle der er søsat i religionernes verdenshistorie og det kan vi takke Paulus for.

Islam Kristisk netværk mener at vi må holde fast i den eksklusivitet der ligger i Jesus der er Kristus. Dette er politisk/religiøst ukorrekt og tabu i vore dage, ifølge Tidsånden (og altid i følge vores naturlige religiøse følelser), at holde fast i denne eksklusivitet. For vi tror jo alle på den samme Gud lyder det i vore dage (og fortæller vores naturlige religiøse følelser os), "gu gør vi fanden nikke nej"; vi tror netop ikke på den samme Gud, for der findes åbenbaringer som er så meget i indbyrdes modstrid at der ikke kan være tale om den samme Gud. Det er meget vigtig at man gør troen på Kristus til et religiøst stridsspørgsmål af alle højeste vigtighed, og at vi kultiveret begynder at konkurrerer på liv og død, om hvem af os der har fat i det væsentligste når det gælder menneskehedens fremtid. Jeg er derfor modstander af religionsmøde, men opfordrer til STRID på området. En spændende intellektuel kultiveret strid, som når forskellige paradigmer bekæmper hinanden. Det med "Gud og mennesket" skal igen være et stridsspørgsmål, et spørgsmål om liv og død, det ultimative spørgsmål, fordi der gemmer sig et antropologisk spørgsmål af helt afgørende betydning for menneskehedens fremtid og overlevelse; nemlig, "har Gud stillet sig på menneskets side (gedigen Paulinsk kristendom), eller skal mennesket underkaste sig Gud (religiøse bud og tvivlsomt arkaisk religiøst lærdom)".

Mange kærlige stridbare hilsner Hanskrist.

Ja, jeg ved godt, at du ikke ville bifalde mine Paulus-indlæg. Men må jeg foreslå dig at læse dem sådan, at de blot udgør ét snit, dvs. én tilgang der prøver at belyse den mission, Paulus helt konkret stod over for.
Jeg er ikke ekspert i Paulus eller de paulinske breve, og jeg har først og fremmest beskæftiget mig med 1 Thess, som skulle være Paulus' første brev.

Har vi ikke før været inde på det, at Paulus gennemgår en udvikling i sit eskatologiske standpunkt? Jeg husker, at jeg for snart et år siden forsøgte at tage dialogen med dig Faktisk spurgte jeg en underviser på Teo om noget lignende (huske ikke titlen), idet jeg fremsatte nogle for mig at se oplagte spørgsmål omkring Paulus og det at være en eskatologisk eksistens (ventende på Kristi genkomst), og jeg bemærkede, at han faktisk havde svært ved at give mig et svar, og det svar han gav, skal jeg have kigget på, om jeg kan erklære mig enig i dette. Men som sagt, det ville være godt at få skrevet om dette, og jeg ser, at Arentzen har skrevet en kommentar.

Man kan sige, at jeg kommer til at afprøve nogle ting på debatten - det er ikke sikkert, at de altid holder vand.

Havde jeg mere tid, ville jeg gerne skrive et debatoplæg, idet der er et lille regnestykke, jeg ikke kan få til at stemme overens mellem mig og Paulus - vedr. begrebet om den eskatologiske eksistens.

Om vi tror på den samme Gud er også en diskussion for sig - og hvis et anliggende, jeg har med Borad, så vidt jeg husker. Teologisk set har du på sin vis ret i, at det ikke er den samme Gud, vi tror på, men hvis der nu virkelig findes én Gud, hvem er det så jøder og muslimer retter deres bøn og tro imod?

Mvh
Anne